preload loader
overblik id top

Se Updates indslag fra optagelserne af sangen og få en smagsprøve

 

Hundredevis af vers til dronningen

14. apr. 2010 16.01 

DR fejrer Dronning Margrethes 70 års fødselsdag med manér. Derfor har vi fået komponeret en fødselsdagssang, der offentliggøres dagen før selve fødselsdagen.

Sangen bliver spillet første gang i Formiddag på 4'eren, og senere på dagen - nemlig i Aftenshowet på DR 1 - kan du se sangen, som bliver sunget af Annette Heick og DR Radiounderholdningsorkestret.

Melodien er: Det er i dag et vejr, et solskinsvejr

De fire vindervers

1.
I Danmark er hun født, der har hun rod
En prægtig kvinde, mor og overho'd
Halvfjerdsindstyve år nu snart er gået,
I al sin gerning har hun meget sået
Margrethe, dronning, lykken er dig god
Birgit Lauridsen, Højbjerg

2.
Hun drømte sig en særlig drøm en nat,
Hun bar en dragt, af forår, let og glat.
Med solens strålevæld forkyndtes morgen
Hun trådte frem for os, stærk midt i sorgen,
Den nye dronning af de danskes land
Flemming Rasmussen

3.
Vor dronning er en gave for vort land
Og der er meget, majestæten kan
kostumer hun kreerer til balletten
lancier beherskes også på stilletten
regenten hun har hjerte og forstand
Maibrit Friis Lund, Gredstedbro

4.
En herlig dag hvor glæden i os bor
Vi hylder vores fødselar i kor.
Med visdom, kløgt og charme hun regerer,
og dejlig kunst til folket hun leverer,
Vor dronning hun er hele Danmarks mor
Niels R. Danielsen, Grejs (Vejle)


Et udvalg af vers
DR bad danskerne være med til at skrive et vers til sangen, og det væltede ind med forslag. Her kan du se et udvalg af de mange forslag, vi har modtaget.

Vi har en dronning her i Danevang
som vi vil hylde med en forårs-sang.
Hun er en Dronning ganske uden lige.
Hvor er vi heldig` her i vores rige
at ha` Margrethe skøn som vor regent.
Lisbeth Fischer

Et midtpunkt glæder smukt den danske sjæl.
En majestæt har sat en milepæl.
Thi kunsten blomstrer ved en kyndig leder.
Vor dronning skønhed overalt udbreder.
Hun er med stolthed Danmarks kapitæl.
Finn Elkjær

Hun vinker til dem alle hver især.
Dér på balkonen, står hun alle nær.
Det er et yndigt land, helt uden mage,
" dig elsker jeg" skal synges alle dage
for Gud og Fædreland - i solskinsvejr.
Lis Krogager Ransborg

Regina - gemalinde - mor - javist
Vor drot, vor dronning, størst og først og sidst.
At ydmyg bære kronen højt og værdig,
Forvalte arv og pligt med pli ihærdig.
Tilsmilet af "De skønne kunsters" gnist.
Inge Jensby Jacobsen

At være dronning er en hjertesag
men vistnok også lidt et vansk'ligt fag,
for uanset humøret skal du smile
og vinke, og skønt armen helst vil hvile,
ska' du gi'e hånd og sige pænt goddag.
Anette Rehhoff

De skønne barndomsdage i Trend skov,
Margrethe tumled`sig i leg og sjov,
og deltog i den smukke Strandby kirke ,
hver påskesøndag, når vor klokke  kime,
det er et minde som jeg har så kær.
Anna Kjærgaard Cathrinevej

Den sekstende april,år nittenfyrre
prinsessen kom der var stort postyr
jeg var da elve´år og husker tydlig
hvordan vi gik og rigtig fryded
os over det, hun var så sød og kær.
Lise Lotte Nissen

Solstrejf i det himmelblå,
prinsessekrøller, træsko bittesmå.
Den lille blev på tværs af tiden
et håb for alle. Lige siden
har Danmark elsket hendes pigesind
Thomas Suenson

Hvis alle andre var som du
så verden bedre ud end nu;
et gennemsnit kan alle nå,
men du er blandt de bedste få.
Visti Christensen

Et Yndigt Land i Frejas Sal, med flag
en prægtig Majestæt har fødselsdag
Må Gud Bevare Danmark som det rige
Der skænket blev en Dronning uden lige
Margrethe! Folkets hyldest med dig tag! 
Ole Runz-Jørgensen

Margrethe - kom og så -tog os i hånd
med sjæl og ånd - hun knytted´- hjertebånd .
Vi krigens skygger alle vendte ryggen-
Margrethe fik os til at tro på - Lykken -
Et lys blev tændt - har siden brændt!
Birgit Andersen

Det er idag vor Dronnings fødselsdag
Amalienborg og Danmark hejser flag
Vi har vor Dronning kær der på balkonnen
Vi råber højt hurra med flag fra lommen
Må Gud bevare Danmark og så Dig!
Lotte Mortensen

I lille Danmark er der sol og vår
og vores Dronning fylder syvti år.
Vort land regerer du, med kløgt og charme,
vi sætter pris på al, din hjertevarme,
vi er så stolte af vort monarki.
Birthe Hansen

Prinsesse lille født i krig og vår!
Et lys bli´r tændt og alles hjerter når!
Det er april og vi "dig" hylder
og glemmer rent, det er halvfjerds du fylder.
Vor dronning, som kultur især forstår!
Dorte Weng

Mens skyer trængtes over land og hav
kom vor prinsesselil med sol og gav
nyt liv til Fædrelandet, - håb og glæde.
Med kløgt og kunst er Dronningen til stede.
En hyldest skal Margrethe ha' i dag.
Eva Maria Petersen

Det er i dag Margrethes fødselsdag
hun bli'r 70
det synger vi på vers
og hun er rigtig go' til nytårstaler
og alle folk kan se at busser flager
det er i dag Margrethes fødselsdag.
3.A og musiklærer Erik Stougaard, Vedbæk Skole

En fest i rigets slot, - vor dronning flot !
O, søde vår, vi fejrer Danmarks drot .
Nu vil erindres fint, det kræver styrke
al folkets gunst og eget liv at dyrke
fuldgyldigt, farverigt i stort og småt.
Karen Kristensen

At vores dronning er så populær,
er tydeligt for alle og enhver,
når hun på folket hilser, ved vi bare,
det er den helt igennem ægte vare,
med værdighed der er hun folkekær.
Beth Struve
 
Det er på denne dag-en særlig dag,
hvor rundt omkring,der vajer mange flag.
For Danmarks dronning,her halvfjers nu fylder,
så hele landet, majestæten hylder.
At ønske et tillykke,er en given sag.
Agnes Jensen

Ved du hvilken dag det er i dag
Nej, det ved du ej, men det skal jeg fortælle dig.
Det er i dag det er, en kæmpe fødselsdag
Hurra huraa hurra med denne dagen
Det i dag Margrethes fødselsdag
Finn Petersen

Da De var lille
vi på TV så
De gerne ville
rundt på plænen gå
De falder gang på gang
det er naturligt,
og hvis det sker idag
er det finurligt
Det minder os vel lidt om
"Kongens Fald".
Gert Bøcher Nielsen

Margrethe vores dronning fylder år.
Så ved vi, det er atter blevet vår.
Og nu i år er det halvfjerds, hun fylder,
så derfor hele Danmark hende hylder.
Og hun fortjener hyldesten, hun får.
Jan Findal

Det var i dag du kom, du kom til jord!
O kære du, du evigt har sat spor!
Ja folk de glemte rent, de mørke tider,
dit smukke sind, dit smil og lyse tider;
dem bringer du til os vi på dig tror.
Andreas Jensen

Den 16.april,-en dag så stor
70 af dem som perler på en snor.
for vores dronning rummer mange minder
en dag som danske hjerter sammenbinder.
Til lykke med vor dronnings fødselsdag.
Elly og Ole Hein

En festdag i det kongelige hus
Margrethes dag - historisk vingesus!
Gid fremtidsår gir´ tid til decoupage,
til broderi og kunst og flot collage.
Tillykkeskål med højt champagnebrus!
Rita Rosendahl

Vor dronning altid søstærk været har.
Med mor og far på Dannebrog I ta'r.
Hver sommer sejler I på Danmarks vande,
og ofte ser I også Nordens lande
og glæder dermed alle dem I ser.
Eva Stricker

Vor Dronning kreative evner har
kostumer til ballet og opera
Hun producerer også malerier
Museerne på hendes værker skriger
Ja, Majestæten har et stort talent
Anette Gadgaard

Med Dannebrog hver sommer rejser ud
mod danske byer - til fest og gæstebud.
Det danske folk står klar - og alting skinner
vil gerne dele ud af danske minder.
Med glæde vises der et overskud.
Flemming Laursen

Det er i dag den dag, du rundet har.
Du smiler glad, vi del i glæden ta'r.
De første forårsblomster frem nu titter.
Jeg plukker en buket af margueritter,
og sender den til dagens fødselar.
Kaj Nørholm

Det er i år det år vi fejrer vil
Så Kongelig, en Dronning der blev til
Nu Danmark hejser flag og sir til lykke
for Deres Højhed er vort største smykke
jeg hører garden tromme fløjte spil
Carsten Karlsen

I dag har Danmark hejst sit smukke flag
Og bussens tag - er også med i dag
For det er dronning `s dag med de og demer
Og begge drengene - en tåre gemmer
det er Margrethe`s fødselsdag i dag
Arne bjerregaard

På årets sidste dag, smuk dag,
ved aftenstid
der kommer Dronning til
at holde hjertevarm sin nytårstale
og vække alle folk af vinterdvale,
Hun sender hilsner til dem fjern og nær.
Iwona Karos

Når forårssolen danser skøn ballet,
så plukker jeg den smukkeste buket,
af Hyacinter - Liljer - Vintergækker,
som Danmarks Dronning glad jeg overrækker,
og ønsker varmt Tillykke med 70.
Anna Stadel

Du møder os med venlighed og smil,
vor dronning træder frem med sikker stil.
Mangfoldighed i kunsten du os viser.
I farveglæde vi vor dronning priser
en dejlig dag som denne i april.
Karin Sølvsten

Det er for dansken nu en særlig dag,
vi hejse vil vort smukke danske flag.
Med hurra-råb vi hylder dig med glæde
i nuet, hvor du frem for os vil træde.
Må lykken altid om vor dronning ta'.
Kurt Dalgaard

At være landets dronning det er stort,
men blive mor - i slægten sætter spor.
Som svigermor og farmor gi'r med ære
sin vid og kærlighed til sine kære.
En arv til menn'skeheden på vor jord.
Elna Laursen

Hvor uro hvisker og hvor tid er svær,
i nødens stund, der er De landet nær.
Der er glæde når De skal ud i verden,
for vi er alle stolte af din færden.
Endskønt fryd ved gensyn - vi har dig kær.
Lea Birkelund

Idag MARGRETHE det halvfjerde når.
Og derfor flere tusind vers du får
Som kunstner fin - den rummelige DRONNING -
et overflødighedens horn med honning.
Du øser af din visdoms mange år.
Bjarne Flindt Andersen

Halvfjerdsindstyve det er støvets år,
det i en gammel Grundtvig-salme står;
men vor MARGRETHE er jo ikke støvet,
hun stråler lys og grøn, som forårsløvet!
VOR DRONNING maler DANMARK stærk og smuk!
Herdis og Børge Hansen

Det er idag et vejr, et solskindsvejr
margrete har jo faktis fødselsdag
Nu vil vi glemme at om det med kriser
Ja vi vil give gaver i alle priser
Og bringe dem til en der blir 70.
Christian Frank Lundsbjerg

Margrethe du er en fantastisk "sag"
Jeg ønsker dig, en dejlig fødselsdag.
Vort land du eminent repræsenterer,
ved siden af er kreativ med mere.
I dag vort Danmark hejser stolt sit flag.
Ellen Schmidt Nielsen

Vi hylder dig i dag vor kære Drot
vi følger dig , hver dag i stort og småt
i kunsten nyder du , at gøre lykke
og maler gerne os , et dejligt stykke
tillykke ønskes du , vor forårsblomst.
Alice Wedel

På sommertur til Frankrig hånd i hånd,
vi ser jer gå for I har tætte bånd.
På marked købes ind og prisen pruttes.
Med interview og foto ferien sluttes,
famil'jen samlet - helt i jeres ånd.
Hanne Lauritzen

Det var et lyspunkt i den mørke tid
at kronprinsesse Ingrid blev gravid
Den sekstende april der kom en pige
Hvert flag det røg til tops i land og rige
Hun styrer nu sit land med megen flid
Anne Lisa Johansen

Da Ingrid fik de første fødselsve'r,
hun tænkte spændt, mon det en kronprins bli'r?????
Den stolte Frederik tog ind på "Rigsen"
og nød at være farmand til prinsessen!
Vi var besat - men det var solskinsvejr!
Flemming Thomas

Det er i dag en dag - en særlig dag
Oh søde vår - vor dronning fylder år
Vi glemmer ej de mange søde minder
Og glæder os til det fremtiden bringer
Det er i dag vor dronnings fødselsdag
Kanva Simonsen

Det er en særlig dag, din fødselsdag.
O, Dronning vor, hvor blev dog tiden af.
Vi danske valgte dig for længe siden,
og vi er stolte af dit vid og viden
Vi siger tak til dig med sang og flag.
Else Christiansen

Din tone klinger ud så klart som vand
i dette land, den sår samvittighed
den høster bredt og blidt, i alle hjerter
den mejer marken klar, selvom det smerter
og stemmen ryster op hvert blad og bed
Michael Aage Jensen

Det ganske folk står dér i ring og rad,
hun går imellem dem og er så glad:
Se, Danmarks Dronning går med Marguritter
og spreder eventyr og smil, der smitter,
med hatten kækt på skrå, i solskinsvejr.
Lis Krogager Ransborg

Midt i den mørke tid,
så kom hun frem,
og spredte lys
og glæde rundt omkring.
Hun var de lyse glæders håb
i denne dunkle tid,
og velsignelsen den fulgte med.
Isabella Adelberg

Det er i dag vor dronnings fødselsdag
70 i år - som tiden går i slag
Vi mindes mange lykkelige stunder
Hvert år har budt på tider, man misunder
Vor dronning ønsker vi en herlig dag
Peter Fonseca Knudsen

På sommer togt i bølge brus, nær strand !
Visit og smil, til alle trindt om land.
Personlighed så stærk og hjertevarme,
med tråd og pensel strøg, De kan os charme.
I flor vor "Margerit" - så kongenit.
Inge Dorthe Laursen

Vor dronning en beundret kunstner er
Fra hendes hånd så fine ting vi ser!
Collager, decoupage, samt scenerier
Kostumer til ballettens små genier!
Jeg nyder dem hvert år i Tivoli!
Ronald Ebeling

Send eller anbefal link

 

Kongehuset Indefra

Tv-serien Kongehuset Indefra giver dig et unikt indblik i kongehuset. Anders Agger har fulgt de kongelige bag kulissen i et år, og det er der kommet mange overraskende momenter ud af.
Læs mere om tv-serien

 

For 10 år siden

Dronningen 60 år

Se vores tema fra dengang dronning Margrethe fyldte 60 år.
Klik her

 

Kongehuset

kongehuset

Følg dronningens kalender og få alle informationer om hendes 40 års jubilæum på Kongehusets hjemmeside.

Klik her
 

Århus fejrer dronningen

Vær med når Århus, DGI og DIF fejrer dronning Margrethes 70 års fødselsdag med et formidabelt musik- og idrætsshow på NRGi Park i Århus den 5. juni

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2010 > Dronning

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.