preload loader
CIA-fly

Denne jet er talrige gange blevet brugt af CIA til hemmeligt at transportere fanger. Den nye regering har tidligere krævet en undersøgelse af flyvningerne, men det krav er ikke i regeringsgrundlaget.

Grafik: DR © DR

 

Skrevet af: 

 

Ny regering udelader strid om CIA-fly

05. okt. 2011 06.20 

Da den nuværende regering sad i opposition, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få nedsat en uvildig kommission, der skulle undersøge, om USA's efterretningstjeneste CIA hemmeligt havde fløjet fanger gennem dansk luftrum.

Men nu - hvor oppositionen er kommet til magten - er det ikke til at få øje på kravet fra dengang i det nye regeringsgrundlag, som blev præsenteret i denne uge. Og det møder kritik fra Amnesty International:

Det skylder vi ofrene
- Trods gentagne opfordringer fra Europarådet har Danmark aldrig gennemført en uvildig undersøgelse af CIA’s fangeprogram på europæisk jord, forklarer Amnesty Internationals generalsekretær, Lars Normann Jørgensen, i en reaktion på regeringsgrundlaget.

- Den ny regering kan under EU-formandskabet næste år være med til at presse flere europæiske undersøgelser igennem, så vi kan få placeret et ansvar for de ulovlige fangetransporter og hemmelige fængsler.

- Det skylder vi ofrene for overgrebene, og det skylder vi os selv, så det ikke sker igen, siger Lars Normann Jørgensen.

Afsløret af Wikileaks
Striden mellem den daværende regering og opposition blussede sidst op efter årsskiftet i år, da hjemmesiden WikiLeaks offentliggjorde en indberetning fra den 7. februar 2008 fra USA's daværende ambassadør James P. Cain til USA's udenrigsministerium om, at den danske regering ikke ville skabe problemer for USA.

Indberetningen blev sendt samme dag, som regeringen havde afværget en uvildig undersøgelse om CIA-flyvningerne.

Regeringen nedsatte i stedet en arbejdsgruppe, da DR havde sendt en tv-udsendelse, som sandsynliggjorde CIA-flyvninger blandt andet over Grønland.

Arbejdsgruppen fandt ikke beviser på CIA's fangefly, og det fik oppositionen til at kræve en uvildig undersøgelse. En undersøgelse som man altså svor ville komme, hvis regeringen blev rød.

Send eller anbefal link

 

Her er regeringen Helle Thorning-Schmidt

3. okt. 2011 10:33

Den nye Regering Helle Thorning Schmidt er præsenteret for dronning Margrethe og på Amalienborg Slotsplads.

 

VIDEO: Gense højdepunkter fra magtskiftet

(13:24)

Se historiske øjeblikke ved magtskiftet.

 

- Vi står sammen

(16:00)

Det nye trekløver i magtens centrum gjorde en dyd ud af at understrege sammenholdet - mellem dem - og mellem danskerne.

 

Finanslov-taske til Thorning

(14:43)

Der var ingen nøgler til Helle Thorning-Schmidt, da hun indtog statsministeriet i dag. Til gengæld havde Lars Løkke Rasmussen fået en taske lavet til hende.

 

TV- og radio

DRs barometer

DRs barometer

Følg meningsmålingerne dag for dag med DRs barometer.

 

Valg i distrikterne

Valg i distrikterne

2. sep. 2011 13:51

Læs om valgkampen ude i landet i DRs nyheder fra distrikterne.

 

DR Presse om valg

DR Presse om valg

2. sep. 2011 15:19

3,2 mio. fulgte valget på DR1 den første uge. Læs mere hos DR Presse.

 

Valget i 2007

Valget i 2007

2. sep. 2011 11:44

Husker du valget i 2007? Ellers genoplev det her.

 

Valg på DR

Valg på DR

2. sep. 2011 11:54

Sådan dækker DR valget

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2011 > Valg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.