ANALYSE: Rødt grundlag med blå striber
02. okt. 2011 15.04 Alt er relativt. Også regeringsgrundlag.
Det afspejlede sig i SF-formand Villy Søvndal kommentar på vej op ad Christiansborgs store trappe tidligere søndag.
- I forhold til valgresultatet, så er det et godt regeringsgrundlag, lød det fra SF-formanden.
Med andre ord: Regeringsgrundlaget havde været noget mere SFsk, hvis SF havde fået nogen flere stemmer. Det skete bare ikke. Så det er det ikke.
Rødt med blå striber
Regeringsgrundlaget er ikke offentliggjort, men hovedlinjerne kender vi. Det er rødt, og der er klare linjer til det politiske grundlag, Socialdemokratiet og SF har skabt sammen de sidste tre år.
Men der er kraftige blå striber - malet op af Margrethe Vestager. I flere tilfælde, direkte baseret på politik, der er skabt af Lars Løkke Rasmussens VK-regering.
Allervigtigst naturligvis blåstemplingen af Tilbagetrækningsreformen - en direkte udløber af Lars Løkke Rasmussens nytårstale på kanten af 2011. Også VK-regeringens dagpengeaftale fra 2010 skinner igennem - selv om der lempes lidt til periodens længde og sættes trepartsforhandlinger i gang.
Løkkes efterløn
Aflivningen - eller i al fald den dybe, dybe, nedfrysning - af millionærskatten er et andet blåt facit af forhandlingerne om regeringsgrundlaget. Og dermed endnu et eksempel på de radikales indlfydelse på den ny regerings økonomiske linje.
Altsammen meget synligt i det billede, der tegner sig op til den ny regerings første arbejdsdag. Blandt andet fordi Socialdemokratiet og især SF er havnet i en situation, hvor de har skulle give indrømmelser i to omgange. Først da de blev enige med hinanden - og så, da de sad på Crowne Plaza med valgvinderen Margrethe Vestager.
Er 24 års reglens overlevelse en sejr?
Derfor får Socialdemokratiet - og især SF - travlt med at fremhæve, hvor deres politik afspejler sig i regeringsgrundlaget. Også ud over et udlændingepolitisk topsymbol som 24 års reglen, som S er glad for - og SF slet ikke glad for.
Begge partier kan fremhæve en vækstpakke på 10 milliarder kroner, der skal kickstarte økonomien, som det hedder. De kan fremhæve et opgør med de såkaldte fattigdomsydelser. Og de kan fremhæve en ambitiøs klimapolitik med tilhørende betalingsring. Og de kan fremhæve en række ændringer på udlændingeområdet - såsom at asylsøgere skal hurtigere ud af centrene.
SFs 12 løfter
SFs formand Villy Søvndal kan - og vil - indædt understrege, at der skrives historie. SF er med i en regering, der lancerer en vækstorienteret økonomisk politik. Samt prøver at skabe større lighed.
Han vil også fremhæve, at SF før valget lavede en liste på 12 valgløfter, som partiet ville måles på. 8 er indfriet. Èt skal gennemføres som forsøgsordning - to lærer-ordning. Èt skal undersøges nærmere - behovet for flere lægeambulancer.
Det efterlader to SF-løfter, der skal kæmpes videre om. Millionærskatten, der kan komme på bordet under de kommende skatteforhandlinger - men som reelt må anses for død. Og så max-grænsen på 24 elever i klassen, der skal indgå i de kommende finanslovsforhandlinger.
Nu skal der forhandles uden Crowne Plaza
Forhandlingerne om Finanslov 2012 begynder om få uger. De bliver den første test på den ny S-SF-R-regeringens evne til at forløse svære, politiske forhandlinger - også uden langtidsoophold på københavnske luksushoteller. Det er forhandlinger, hvor Enhedslisten vil satse hårdt på at vise flaget - hvad partiet markerede allerede søndag.
Og der er mere i vente. Den nye regering får inden for det første år tre vigtige og komplicerede forhandlingsforløb på sin dagsorden. Forløb, der vil sætte både de nye ministres evner og regeringens indre sammenhængskraft på prøve.
Først finanslovsforhandlingerne. Så trepartsforhandlingerne med LO og en række arbejdsgiverorganisationer, der helst ville være fri. Og endelig forhandlinger om en skattereform.
Enkelt bliver det ikke. Men det er magt aldrig.