Spørgsmål og svar om fugleinfluenza

Fugleinfluenza er en af tidens mest omtalte sygdomme og der berettes hele tiden om nye udbrud.

Nogle kunne forledes til at tro, at sygdommen er en aktuel trussel mod danskernes folkesundhed. Men ifølge alle eksperter er det ikke tilfældet.

Den danske fjerkræbranche risikerer store tab, hvis fugleinfluenzaen slår ned i Danmark.

Foto: DR © DR

Truslen gælder i første række fuglene. Mennesker kan derimod tage det mere roligt. Det er uhyre sjældent, at mennesker bliver smittet. Og hidtil er det kun sket efter direkte kontakt med syge dyr.

Først når eller hvis fugleinfluenzavirusset muterer, og sygdommen kan smitte mellem mennesker, bliver faren mere nærværende. I så fald er forudsætningerne for en verdensomspændende epidemi - en såkaldt pandemi - til stede.

En pandemi betyder dog ikke verdens undergang. De danske sundhedsmyndigheder regner ikke med en gentagelse af noget lignende den spanske syge fra 1918-1919, hvor 20-40 millioner døde på verdensplan. I 1957 og i 1968 var der også pandemier, som dog havde et noget mildere forløb.

HYPPIGT STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad er fugleinfluenza (aviær influenza)?
Fugleinfluenza, også kaldet aviær influenza, er en smitsom sygdom hos fugle forårsaget af influenza A virus. Hvor alvorlig sygdommen er for fuglene, afhænger af virus. Den subtype, H5N1, der er i udbrud for tiden blandt fjerkræ, er en alvorlig (højpatogen) type, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%. På grund af symptomerne og den høje dødelighed hos fugle kaldes sygdommen "chicken Ebola".

Er fugleinfluenza en ny sygdom?
Nej. Fugleinfluenza har været beskrevet siden 1880. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men kalkuner og høns er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige.

Kan fugleinfluenza virus smitte mennesker?
Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og (sjældnere) grise. Den første dokumenterede fugleinfluenzavirus H5N1 infektion hos mennesker blev påvist i Hong Kong i 1997. De mennesker, der er blevet smittet med sygdommen, er alle smittet af fjerkræflokke. Der er ikke konstateret smitte fra vildtfugle til mennesker.

Er alle typer fugleinfluenza lige farlige for mennesker?
Nej. Blandt flere hundrede typer fugleinfluenzavirus er der kun fire, der har givet sygdom hos mennesker. Generelt giver infektionen mild sygdom, men specielt H5N1-stammen har givet meget alvorlig sygdom hos mennesker. Når man skal vurdere risikoen for smitte til mennesker, er det væsentligt at vide præcist hvilken type fugleinfluenzavirus, der er årsag til udbrud blandt fugle og fjærkræ. 

Hvordan kan mennesker smittes med fugleinfluenza?
Mennesker kan få sygdommen via tæt kontakt med syge eller døde, smittede fugle. Fuglene udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem afføring. For eksempel kan man på markeder, hvor der er levende fjerkræ, komme i forbindelse med støv, der indeholder pulveriseret, tørret afføring og dermed virus. Speciel risiko for smitte er der ved slagtning, plukning af fjer, udskæring og tilberedning af smittede fugle.

Bliver mennesker ofte smittet med H5N1-stammen?
Nej, det sker meget sjældent. På trods af mange millioner smittet fjerkræ siden 2003 er der færre end 200 laboratoriebekræftede tilfælde hos mennesker. 

Hvad er symptomerne på fugleinfluenza hos mennesker?
Symptomerne varierer fra almindelige influenzasymptomer (feber hoste, synke- og muskelsmerter) til øjenbetændelse, lungebetændelse og alvorlig akut luftvejssygdom. Ved infektion med fugleinfluenza A H5N1 er der desuden hos nogle patienter set diaré, opkast, mave-og bryst smerter samt blødning fra næse og gummer som tidlige symptomer. Næsten alle patienter har udviklet viral lungebetændelse.

Kan sygdommen behandles hos mennesker?
Der findes få lægemidler mod influenzavirus, og det nuværende cirkulerende fugleinfluenza H5N1-virus har vist sig at være resistent over for nogle af midlerne. Nogle antiviruspræparater, specielt Oseltamivir, kan reducere formering af virus og sandsynligvis forbedre muligheden for overlevelse, når behandling er påbegyndt indenfor 48 timer efter de første symptomer.

Kan en almindelig influenzavaccination benyttes mod fugleinfluenza?
Nej, vaccinen indeholder ikke fugleinfluenzavirus stammen, og vil derfor ikke kunne beskytte mod fugleinfluenza.

Findes der en vaccine mod fugleinfluenza?
Der er udviklet en vaccine mod fugleinfluenza A H5N1, som aktuelt afprøves på mennesker. Denne vaccine kan f.eks. anvendes forebyggende til personer, der vil komme i kontakt med smittede fjerkræ i forbindelse med aflivning.

Hvordan beskytter man sig mod fugleinfluenza?
Man skal holde sig fra levende fjerkræ i de lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza, se landene her. Særligt skal man holde sig fra markeder, hvor der sælges levende fjerkræ. Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ, der er kogt eller gennemstegt.

Hvem er blevet syge af fugleinfluenzavirus A H5N1?
Indtil nu har de fleste patienter været børn og yngre voksne. Det er endnu ikke muligt at udtale sig om årsagen til dette.

Hvor farlig er fugleinfluenza A H5N1?
Personer, der indtil nu har fået konstateret fugleinfluenza, har haft en høj dødelighed.

Kan fugleinfluenza smitte fra person til person?
Smitte med fugleinfluenza fra menneske til menneske har i få tilfælde ikke kunnet udelukkes. Det er vigtigt at understrege, at fugleinfluenza ikke smitter effektivt fra person til person.

Hvordan kan fugleinfluenzavirus ændre sig, så det bliver mere smitsomt mellem mennesker?
Skulle det ske, at et menneske smittes med både fugleinfluenza og almindelig influenza samtidig, kan gener fra de to influenzavirus ”blande sig med hinanden”, hvorved der skabes en helt ny virus subtype, som måske ville kunne smitte fra menneske til menneske.
Fugleinfluenzavirus kan også gradvist ændre sig selv (mutere), så det bliver mere smitsomt mellem mennesker.
Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, hvor stor sandsynligheden er for, at dette vil ske.

Hvordan kan fugleinfluenza bekæmpes?
Den vigtigste måde at bekæmpe spredningen af sygdommen hos fugle er ved at slå smittede fugleflokke ned og derefter indføre karantæne og rengøring af farmen. Dette vil mindske mulighederne for yderligere smittespredning, både til andre fugleflokke og til mennesker. Millioner af fugle er allerede slået ned. I Hongkong kom man udbruddet i 1997 til livs ved at slå hele Hongkongs fjerkræbestand ned.

Hvorfor ser man så alvorligt på de aktuelle udbrud blandt fugle?
For det første har det vist sig, at H5N1 stammen har evnen til at springe over barrieren mellem fugle og mennesker, og derved forårsage alvorlig sygdom med høj dødelighed blandt mennesker. For det andet er der risiko for at den nuværende situation kan udvikle sig til en influenzapandemi blandt mennesker. (En pandemi er en verdensomspændende epidemi). Dette forudsætter, at virus ændrer sig genetisk til en helt ny subtype, som meget få, hvis overhovedet nogen, mennesker vil være immune over for, og at den kan smitte fra person til person.

Hvorfor anbefales influenzavaccination mod almindelig sæsoninfluenza til personer, der skal medvirke ved bekæmpelse af udbrud af fugleinfluenza i fjerkræflokke?
Risikoen for at blive smittet af fugleinfluenzavirus er tæt på nul, såfremt personale, der deltager i aflivning af fjerkræ, følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forebyggende foranstaltninger.

Der er to argumenter for at anbefale vaccination mod ”almindelig sæsoninfluenza” til personer, der skal medvirke ved aflivning af inficeret fjerkræ med videre.

1. Vaccination med den tilgængelige sæson-influenzavaccine vil beskytte personalet mod almindelig influenza. Herved mindskes risikoen for, at der overføres genetisk materiale mellem aviær influenzavirus (fugleinfluenza) og human influenzavirus (almindelig sæsoninfluenzavirus). Med andre ord reduceres risikoen for, at der dannes nye typer af influenzavirus, som har mulighed for effektiv smitte fra person-til-person. Denne risiko er størst i influenzasæsonen, hvor et menneske med influenza kan fungere som en slags ”blandemaskine” mellem human influenzavirus og fugleinfluenza.
2. Tilfælde af febersygdom eller anden influenza-lignede sygdom, som opstår i blandt personalet, skal udredes af læge for at udelukke smitte fra fugl til menneske. For at mindske antallet af sådanne sager – der hver for sig naturligt kan give anledning til bekymring - anbefales det at være vaccineret mod almindelig sæsoninfluenza. Beskyttelsen ved vaccination mod sæsoninfluenza indtræder ca. 1 uge efter vaccination og dækker de typer af influenza, som med størst sandsynlighed vil kunne medføre sygdom i den aktuelle sæson.

Fødevaresikkerhed

Er det farligt at spise kylling?
Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Man bør, som altid ved omgang med kød, sørge for god køkkenhygiejne samt at vaske hænderne grundigt. Kylling og andet fjerkræ bør altid være gennemstegt, ligesom æg også bør være kogte/gennemstegte. Det er vigtigt at fjerkræsafter ikke kommer i kontakt med andre fødevarer. Virus dræbes ved 70 grader C. Fødevaremyndighederne har indført stop for import af fjerkræ fra lande med fugleinfluenza for at sikre mod overførsel af smitte til levende dyr.

Udrejse til områder med fugleinfluenza

Kan man rejse til lande med udbrud af fugleinfluenza?
Der er aktuelt ingen restriktioner med hensyn til rejse til lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza af typen H5N1 blandt fugle eller mennesker.

I hvilke lande er det aktuelt blevet konstateret, at mennesker er blevet smittet med fugleinfluenzavirus (H5N1)?
Aktuelt er der konstateret smitte af mennesker i Vietnam, Thailand, Cambodja, Indonesien, Kina, Tyrkiet og Irak. Se det samlede antal laboratoriebekræftede tilfælde her.

I hvilke lande er der konstateret fugleinfluenza (H5N1) blandt dyr?
På World Organisations for Animal Health's hjemmeside kan ses i hvilke lande, der er konstateret fugleinfluenza H5N1. 

Hvad kan man gøre for at undgå smitte ved besøg i et land med fugleinfluenza?
Man bør holde sig væk fra levende fjerkræ i de områder, som er ramt af fugleinfluenza, det vil sige dyrefarme og markeder, hvor der sælges levende dyr (”wet markets”).

Skal man medbringe medicin mod influenzavirus på udlandsrejser?
Nej. De forholdsvis få sygdomstilfælde blandt mennesker skyldes smitte ved tæt kontakt med fugle og fjerkræ. Smitterisikoen kan let afværges ved at følge ovenstående råd. Udvikler rejsende influenzalignende symptomer i forbindelse med deres ophold, kan dette skyldes mange forskellige infektioner. Derfor anbefales det ikke, at rejsende medbringer medicin til selvbehandling af influenza. Derimod tilrådes det at søge læge.

Importerede produkter

Kan sygdommen spredes via importerede produkter fra fugle?
Ved udbrud af fugleinfluenza i et land vil der blive indført forbud mod eksport af fjerkræ og fjerkræprodukter (herunder dun og fjer) fra dette land. Dette foranstaltes for at undgå videre spredning af sygdommen.

Med tilladelse fra Statens Serum Institut