DR og Muhammed-tegningerne

Af: Lisbeth Knudsen

Et dramatisk opgør mellem grupper af ekstreme muslimer på den ene side, som har valgt dødstrusler og ildspåsættelse som udtryksform, og på den anden side ytringsfriheden i al dens provokerende, udfordrende konsekvens udspiller sig for vores øjne og ører i disse timer på alle DRs kanaler.

Hvad der startede som 12 Muhammed-tegninger offentliggjort i Jyllands-Posten i et fjernt og for de fleste ubekendt lille land er blevet lunten, der har antændt en hel ustyrlig reaktion verden over og udløst en international krise.

Hvad der startede som en redaktionel ide på en dansk avis om at skildre problemerne med at skaffe tegnere til illustrationen af en børnebog om Muhammed, er blevet til en absurd og omfattende global informationsspredning af rygter, fakta, forbrugerboykot og ildspåsættelse, som vi ikke har set tidligere. I sandhed et vidnesbyrd om, hvad globaliseringen af nyheds- og informationsspredning kan føre til, og hvilke udfordringer af etisk og praktisk journalistisk karakter, vi står overfor.

Ligesom retten til at offentliggøre tegningerne er blevet et centralt symbol på presse- og ytringsfriheden i de vestlige demokratier, så er Danmark blevet det centrale symbol for en opsparet vrede og frustration i de muslimske lande rettet mod vesten og de vestlige værdier. Der er ikke længere en dagsorden i denne sag - forholdet mellem religiøse tabuer og ytringsfrihed. Der er mange dagsordener i spil nu.

Hvert eneste medie må inden for lovgivningens rammer sætte sine egne etiske standarder og sine egne rammer for praktiseringen af den ytringsfrihed og pressefrihed, som er et helt centralt fundament for vores demokrati. I DR har vi lige som alle andre medier i de seneste uger skullet håndtere det vanskelige dilemma mellem religiøs tolerance og respekt på den ene side og et betingelsesløst forsvar for ytrings- og pressefriheden på den anden side.

Vi har i DR valgt den kurs at bringe de 12 Muhammed-tegninger som en naturlig del af vores nyhedsdækning i forbindelse med de konkrete nyhedsindslag, hvor det har givet mening at vise tegningerne for at dokumentere, hvad sagen og den højeksplosive debat handler om, således at seerne, lytterne og læserne på et oplyst grundlag selv kan tage stilling til denne vigtige værdidebat. Alt andet ville have været en selvcensur ude af trit med de ytrings- og pressefrihedsidealer, som er en del af DRs værdigrundlag.

Vi har til gengæld ikke valgt at bringe tegningerne som et led i en ren og skær støtteaktion for Jyllands-Posten eller som led i et demonstrativt forsvar for ytringsfriheden, sådan som enkelte andre medier har gjort det i Europa. Ingen anfægter Jyllands-Postens ytringsfrihed. Diskussionen handler om, hvordan ytringsfriheden forvaltes.  Ytringsfrihed skal forvaltes med omtanke og klogskab. Provokation for provokationens skyld tjener i den sammenhæng ikke et formål i sig selv i ytringsfrihedens tjeneste for at understrege retten til at såre andres følelser.

Det er Jyllands-Postens ret at bringe de 12 tegninger som illustration af selvcensur og et opgør med religiøse tabuer. Det er DRs opgave at dække de mangfoldige, dramatiske, religiøse, udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske reaktioner på tegningerne og den internationale krise, som vi nu står midt i. Det er DRs opgave at bringe synspunkter, holdninger og vurderinger frem i lyset både fra danske og internationale kilder og iagttagere. Det er vores opgave at udfordre såvel Jyllands-Posten som andre medier i den danske debat om disse tegninger. Det er vores opgave at stille kritiske spørgsmål til såvel imamerne som alle andre i denne sag. Det er DRs opgave at formidle nogle svar på den utryghed, den efterlysning af forklaringer og de mange spørgsmål, som rejser sig i den danske befolkning i forbindelse med den aktuelle krise.

DR vil forsvare ethvert medies ret til at bringe, hvad det inden for lovgivningens rammer finder rigtigt og relevant. Det er ikke DRs opgave at tage stilling til, om Jyllands-Posten handlede klogt eller uklogt ved i starten af bringe tegningerne vel vidende, at det ville kunne såre og ophidse grupper af muslimer her hjemme såvel som i udlandet.

DR vil derfor også i de kommende dage dække sagen med den mangfoldighed, upartiskhed og alsidighed, som er vores opgave, og vi vil vise de omtalte tegninger, når vi mener, at det er redaktionelt relevant og påkrævet som dokumentation for den vigtige debat og konflikt, vi står lige midt i, og ikke som en demonstration for at hælde yderligere benzin på et bål, der allerede flammer bekymrende voldsomt.

Lisbeth Knudsen

Skrevet af: Lisbeth Knudsen