preload loader
overblik id top
martin jørgensen

Fotograf Martin Jørgensen skal nu giftes med Alexandra.

Foto: Lea Meilandt Mathiesen © Scanpix

Han har charme og selvtillid

26. feb. 2007 10.43 Indland Opdat.: 26. feb. 2007 11.54

Martin Jørgensen havde pigetække helt fra sine skoledage. Han havde charme og selvtillid. En flot fyr allerede på privatskolen på Østerbro, hvor den lidt ældre Oliver Bjerrehus dog var den mest populære dreng på skolen.

Martin Jørgensen

  • 28 år
  • Fotograf og lydmand
  • Et barn - Emilie

Boglig var Martin Jørgensen dog ikke. Skolebøgerne blev pakket sammen efter 9. klasse.

Til gengæld sørgede forældrene for et kreativt og spændende miljø i og omkring hjemmet i Valby.

Dygtig og kreativ
Martin selv beskrives som dygtig, kreativ og med evnen til at begå sig i alle sociale lag.

Han har også taget kegler som papfar. Han følger tit prinserne Nikolai og Felix i skole.

Martin selv blev far som 16-årig til en datter. Emilie blev født, da han gik i 9. klasse.  Han betaler børnepenge til barnet, men ser ikke pigen.

Det første møde
Det første møde mellem Alexandra og Martin foregik i 1999 på Schackenborg, hvor prinsesse Alexandra og prins Joachim delte kaffekopper og adresse. Men der gik som bekendt adskellige år før det blev alvor mellem Alexandra og Martin.

Alexandra var nybagt mor til prins Nikolai, mens Martin Jørgensen var med sin far, filmproducenten Jacob Jørgensen, og et filmhold fra JJFilm rejst til Møgeltønder for at lave filmen Landmandsprinsen. Prins Joachim

Kernefamilie i Valby
Martin Jørgensen voksede op i kernefamilien i Valby. Sammen med sin mor Jane, sin far Jacob og lillebror Mads og lillesøster Mai. Adressen var Mosedalsvej lige ved indgangen til Nordisk Film.

Men selvom adressen var Valby valgte forældene at sende børnene på privatskolen Íngrid Jespersen på Østerbro.

Her forlod Martin 9. klasse i 1993, hvorefter han kom i lære som fotograf hos Jacob Mydtskov på Islands Brygge.

Mødte de kongelige
Martin Jørgensen var lydmand og fotograf og med til at lave flere af de film om kongefamilien, som hans fars produktionsselskab, JJ Film, har produceret.

JJ Film har lavet mange film om de kongelige. I 2004 var det et portræt af Alexandra i anledningen af hendes 40 års fødselsdag. En film med titlen: Mit hjem er mit slot. Året før var det dokumentaren: Prinsesse Alexandra og verdens børn.

Prinsessen blev skilt i 2004. Længe har kærligheden mellem det kommende brudepar været kendt. Dronning Margrethe kommenterede det ved et pressemøde i august 2005 på slottet i Caix. Her sagde hun, at hun var bekendt med prinsessens nye ven.

 

Send eller anbefal link

Et lykkeligt brudepar

Et lykkeligt brudepar

Brudeparret Alexandra og Martin stillede beredvilligt op for pressen og gav også gerne kys i fuld offentlighed. Se de glade billeder

 

Se billeder

Prinsesse Alexandra fravælger sin titel og vælger kærligheden. Den 3. marts skal hun giftes med Martin Jørgensen

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > Øvrige temaer > 2007 > Alexandras bryllup

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.