Joachim kommer under tøflen
24. maj 2008 18.00 Ordsproget at 'være under tøflen' stammer fra en gammel overtro, der går ud på, at hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den der trådte, ville få magten i ægteskabet.
Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.
Dr.dk tog på gaden i Møgeltønder for at høre, hvem af de to nygifte der kommer under tøflen og svaret er entydigt. Det gør Joachim.
Lisbeth Bendtsen:
- Det er Marie der har bukserne på i det forhold. Hvorfor skulle det være anderledes end andre forhold?
Grethe Carstensen:
- Jamen, udadtil kan det godt ske, at Joachim ser ud til at tage føring og så videre, men under det er jeg helt sikker på, at Marie styrer begivenhederne.
Lissi:
Lissi er taget hele vejen fra Bornholm til Sønderjylland for at være med til brylluppet.
- Jeg tror det er 50/50 hvem der styrer med pil op til Marie. Hun har ben i næsten.
Kasper:
- Jeg tror, det er Marie. Jeg er ked af det, men er det ikke altid sådan?
Mai og Marie:
Også de yngre festdeltagere er overbeviste om, hvem der har bukserne på på Shackenborg. 14 og 13 årige Mai og Marie er overbeviste om, at det er Marie der har bukserne på.
- Hun er jo kvinden, lyder det simple men effektive argument.
Kuno Storck:
- Jeg er sikker på at det er Joachim, der er under tøflen om nogen. Hun er kvinden og hun er desuden yngre. Han er jo helt forelsket i hende og vil gøre alt for hende. Det giver hende en overhånd, tror jeg.
Kristian Pedersen og Gudrun Hoffmann:
Marie har bukserne på. Det synes jeg kan ses ud fra hans tidligere opførsel og hendes optræden.
Sandra Adelheid:
Det er Jokke der er under tøflen. Hun ved hvad hun vil have. Jeg så det der program ’Prinsesse på vej’, og når det kom til indretning virkede det bare som om, at hun ved hvad hun vil have.
Jørgen Holm:
- Jeg ved godt hvem der bestemmer i Møgeltønder, lyder det fra dr.dks udsendte. Men har bukserne på i forholdet mellem Marie og Joachim?
- Hmm, det har Marie. Ingen tvivl.
Også den udøvende magt er overbevist om at det er Marie Cavallier, der har bukserne på i forholdet.
Pas på fødderne Jochim!
Skrevet af: Jes Højen Nielsen