Et smukt og meget romantisk bryllup
24. maj 2008 18.50
Opdat.: 24. maj 2008 20.31Prins Joachim og prinsesse Marie har givet hinanden deres ja ved en meget smuk og romantisk vielse i Møgeltønder Kirke. Prins Joachim har dermed fået en kone og Danmark en ny prinsesse.
Prins Joachim måtte fælde en tåre
Prins Joachim var bevæget og fældede en lille tåre, da han så sin brud komme op ad kirkegulvet.
Prinsesse Marie var da også en meget smuk brud i sin off-white brudekjole fra designerparret Arasa Morelli fra Genève.
Tre meter slør
Brudekjolen er fransk inspireret og udført i 1800-tals inspirerede Calais-kniplinger og blomstermotiver i fransk broderi. Kjolen har et tre meter langt slør.
Prinsesse Marie blev ført op ad kirkegulvet af sin far, Alain Cavallier, til sin brudgom, prins Joachim, som stod og ventede med sine to sønner og forlovere, prins Nikolaj og prins Felix.
Prins Felix blev træt og tog en lille lur
For den yngste - prins Felix - blev vielsen dog lidt lang. Han faldt i søvn under biskop Erik Norman Svendsens tale.
Sig ja hver dag
Biskoppen holdt en meget direkte tale til brudeparret. Her understregede han blandt andet, at både Joachim og Marie begge har haft skilsmisser tæt inde på livet - Joachim har selv prøvet at blive skilt, mens Marie har oplevet sine forældres skilsmisse.
Erik Norman Svendsen gav det råd til parret, at de skal huske at sige ja til hinanden hver dag.
Her kysser prinsesse Marie og prins Joachim hinanden efter at de har givet hinanden deres ja.
Skrevet af: