preload loader
overblik id top
Coladrikkende kineser

På få år har Kina åbnet sig meget for omverdenen.

Foto: Teh Eng Koon © AFP

Fakta om Kina

Krudt, kejsere og kommunister. I en uafbrudt kulturperiode på 4.000 år har Kina præget udviklingen i hele verden. Og den påvirkning bliver ikke mindre i de kommende år.

Der er i dag 461 millioner mobiltelefoner og 162 millioner internetbrugere i landet, som formelt har været maoistisk, siden kommunisterne udråbte Folkerepublikken i 1949.

Kina i tal

  • FN anslår, at Kina har 1,33 milliarder indbyggere. Det gør landet til verdens mest folkerige stat.
  • Arealet er 9,6 millioner km2. Det svarer omtrent til størrelsen af hele Europa.
  • 70 procent af befolkningen taler mandarin, mens resten taler forskellige dialekter.
  • Hovedstad: Beijing (12 millioner). Største by: Shanghai (18,5 millioner).

Læs flere fakta om Kina hos Udenrigsministeriet og i CIA's World Factbook.

 

Fra begyndelsen havde lederen af det kinesiske kommunistparti, Mao Zedong, en ledende rolle i landets styre.

Voksende markedsøkonomi
Kina er formelt set ateistisk og grundloven sikrer Kinas Kommunistiske Parti magten. Men landet har i de sidste årtier gradvist udviklet sig fra en totalitær kommunistisk stat med et centralstyret økonomisk system i retning af en mere liberal markedsøkonomi.

Overgangen fra plan- til markedsøkonomi betyder ikke blot en hastigt voksende privat sektor, men også en tiltagende social frihed for den enkelte borger.

Politisk er det kinesiske kommunistpartis (KKP) magtmonopol dog opretholdt, og egentlig opposition accepteres ikke.

Siden 1990'erne har der været eksperimenteret med såkaldte landsbyvalg på Kinas laveste administrative niveau, hvilket dog ikke reelt bryder med KKP's kontrol.

Befolkningseksplosion standset
Med over 1,3 milliarder indbyggere er Kina verdens folkerigeste land.

Siden slutningen af 1970'erne har myndighederne forsøgt at bremse befolkningstilvæksten ved hjælp af den såkaldt etbarnspolitik. Målet er, at hver familie kun må have et barn, og det har også påvirket fødselsraten væsentligt.

Men menneskeretsorganisationer anklager lokale myndigheder for både manipulation med statistikkerne og tvangssterilisering i forsøget på at leve op til målet.

Første fly til Taiwan
Kina har et anstrengt forhold til østaten Taiwan, som ligger ud for det sydøstlige Kina. Øen var en del af den kinesiske stat indtil 1949, hvor landets nationalistregering flygtede til Taiwan og dannede en selvstændig republik.

Kina betragter stadig Taiwan som en del af Kina og har truet med at erklære krig, hvis Taiwan officielt erklærer sig uafhængigt. Kina har dog tilbudt samme løsning som i Hongkong: "Et land, to systemer".

Et flertal af befolkningen i Taiwan støtter dog den nuværende situation.

Der har været tegn på tøbrud fra Kinas side i de senere år, og op til OL har landet vist den ene gestus efter den anden. 4. juli landede for første gang et fly mellem de to lande siden løsrivelsen, og Beijing har givet tilladelse til, at op til 3000 kinesiske turister tager til Taiwan hver dag.

 

Send eller anbefal link

Sportsnyheder fra OL

Sportsnyheder fra OL

Følg med i sportsnyhederne fra Beijing på dr.dk/sporten.

 

 

Kina: Pedicure af mænd

I Danmark er det mest et kvindefag at ordne fødder, mens det i Kina i høj grad er et mandefag. Til stor glæde for vores udsendte.

 

Chat: Livet i Beijing ved OL

Chat: Livet i Beijing ved OL

Læs chat med David Lee, en ung kineser fra Beijing, som har studeret i Århus. Han fortæller om forskellen på livet i Århus og Beijing og om, hvordan De Olympiske Lege præger hans by.

 

Billedserie: Det nye Kina

Billedserie: Det nye Kina

Tag med på en rejse i billeder gennem Kina, som måske mere et noget andet land er blevet forandret af OL - på godt og ondt.

 

Fakta om Kina

Fakta om Kina

Kina har oplevet en rivende udvikling i løbet af få år. I dag er der for eksempel 162 millioner internetbrugere i det tidligere så lukkede land.

 

DR Penge i Kina

DR Penge i Kina

DR Penge har besøgt et boomende kinesisk erhvervsliv - og danske virksomheder, der springer på vognen. Se indslagene på DR Penges tema.

 

 

I Kina spiser de... penis

Kom med på eksklusiv restaurant i Beijing. Der er dyre-penis på menuen.

 

Seneste nyheder

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > Øvrige temaer > 2008 > Kina > Faktaartikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.