Soldater skal kunne andet end at slå ihjel

Det er ikke længere nok for en dansk soldat at være en ægte dræbermaskine, når vedkommende er sendt ud for at forsvare danske interesser og værdier. 

Sådan lyder konklusionen i en ny bog fra Forsvarsakademiet, der har set på, hvad der kræves af danske soldater i Irak og Afghanistan, hvor danske soldater senest har taget aktivt del i en krig.

Det velkendte er væk
Forsvarets opgaver er ikke bare blevet farligere, de er også blevet mere komplicerede, fortæller forsker og ph.d. ved Forsvarsakademiet Katrine Nørgaard, der er en af tre forskere bag den nye bog.

- Vores opgaver ændrer sig med tiden. I de traditionelle krige står du over for en velkendt fjende og hvor fjenden er. Det velkendte er væk i dag. Fjenden er svær at lokalisere, han ligner den helt almindelig befolkning og han går rundt blandt dem. Det gør det svært, siger Katrine Nørgaard til DR Nyheder.

Dialog skaber sikkerhed
Derfor kræver tjenesten i trøjen, at soldaterne kan andet end at skyde, rense gevær og pudse støvler.

- Vi hører ofte fra soldaterne, at de godt kan bruge noget mere træning i at føre dialog. De vil gerne have nogle værktøjer til at skabe den gensidige tillid mellem de militære styrker og den lokale befolkning, fortæller Katrine Nørgaard og fortsætter:

- Soldaterne føler selv, når de er ude i felten, at det skaber mest sikkerhed og tryghed, når den gensidige tillid bliver skabt. De skal øve sig i at håndtere forskellige situationer, hvor det ikke bare handler om at kæmpe. Men om at skabe gensidig tillid.

Opgaverne varierer
Katrine Nørgaard mener, at soldaterne skal gennemgå forskellige øvelser, inden de sendes af sted til eksempelvis Afghanistan. Får soldaterne de rette træning kan det sagtens lade sig gøre at have krigere, der både kan slå ihjel og føre en dialog, fortæller Katrine Nørgaard.

- De skal have øvelse i, at opgaverne kan variere. De ene dag skal de i kamp med Taliban og dagen efter skal de måske føre en dialog med ældsterådet og helt almindelige mennesker om, hvad de savner i deres hverdag.

Derfor skal soldaterne ikke kun trænes i at håndtere skydevåben. På kasernerne i Danmark skal de også udfordres i etiske og politiske dilemmaer, der uundgåeligt dukker op, når de sendes ud.

Quiz-deltagerne velorienterede om Afghanistan

Hvor meget ved brugerne af dr.dk/nyheder egentlig om den danske indsats i Afghanistan?

Det spørgsmål ville redaktionen gerne prøve at finde ud af, som et led i DRs store fokus på den danske militære og civile operation i Afghanistan.

"Hvor godt orienteret er du om de danske soldaters indsats i Afghanistan? Test dig selv med 10 skarpe spørgsmål." spurgte vi. Og på nær et enkelt svar, var der klar overvægt af forslag på den rigtige af tre svarmuligheder.

Kun på spørgsmålet om, hvor stor den danske militære indsats er i landet, var der flest forkerte svar. Men til det kan man indvende, at forsvarsministeren ikke er helt enig med en militær ekspert, om, hvad det rigtige svar er! Det vender vi tilbage til.

Hverken olie eller Bin Laden
Men brugerne vil gerne quizze, og de er velorienterede om det fjerntliggende bjergland og om Danmarks aktiviteter. Fra tirsdag til fredag eftermiddag har næsten 2.000 svaret på spørgsmålene, og quizzen ligger stadig på nettet. Ønsker du at prøve den, skal du måske gå ud af artiklen her, og vende tilbage efter at have quizzet.

Næsten 96 procent ved, at målet med den danske deltagelse i Afghanistan er at øge sikkerheden for det afghanske folk, og hverken at finde Osama Bin Laden, det mente cirka tre en halv procent, eller lede efter olie, som kun en halv procent foreslog.

Kender godt til Helmand-provinsen
Ordet Helmand må være gledet ind i bevidstheden, for 98,3 procent var ikke i tvivl om, at det er i det område, de danske styrker arbejder, og 55 procent vidste også, at vi har haft soldater i området siden januar 2002, mens næsten 30 procent mente, at det først var i 2003. Måske invasionen i Irak, som var i 2003, har spillet ind her.

At der er cirka 700 danske soldater i Afghanistan ved to tredjedele, og hele 72 procent er klar over, at aldersgrænsen for at kunne komme af sted på missionen er 19 år. Her har en meningsmåling i øvrigt vist, at et flertal i befolkningen mener, at man bør være ældre.

49 procent var godt klar over, at antallet af dræbte danske soldater er på 22, mens 24 procent mente 17 var det rigtige tal, og 27 procent holdt på at 12 var det rigtige tal. Nogen vil nok sige, at det er et trist emne at gøre til et quiz-spørgsmål, men desværre er dræbte danske soldater en del af virkeligheden.

En statistik for nylig viste i øvrigt, at i forhold til indbyggertal, er Danmark den nation med soldater i Afghanistan, som har mistet flest.

Tal om selve landet
Over syv af 10 i Afghanistan er analfabeter, og det vidste 64 procent, mens 76 procent vidste, at det stykke fiktion, vi henviste til om Afghanistan, er filmen "Brødre", og hverken et teaterstykke eller en opera.

Et spørgsmål, hentet fra et citat i en artikel viste sig at være det sværeste. Chefen for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, Ole Kværnø, sagde til DR, at lige i øjeblikket er 99 procent af ressourcerne i Helmand miilitære.

Det gættede kun 27  procent, mens 54 procent mente at nok to tredjedele var militær indsats og 19 procent mente en tredjedel var militær og resten civil.

Søren Gade i chat
Da forsvarsminister Søren Gade onsdag deltog i en chat på nettet med brugerne af dr.dk blev han spurgt om de tal i dr-quizzen kunne være rigtige.

- Det er ikke rigtigt. Danmark bruger årligt mere end 400 millioner kroner til genopbygning, og den militære indsats koster 725 millioner kroner i år. Og dertil kommer 20 millioner kroner til at beskytte civile rådgivere, skrev Søren Gade til brugeren M.Hansen.

Forelagt dette svar, siger Ole Kværnø fra Forsvarsakademiet i dag til dr.dk/nyheder, at Søren Gades svar er rigtigt, hvis man ser på indsatsen for hele Afghanistan.

Diplomatisk svar
- Det Gade gør, er at lande en skarp kritik diplomatisk. Der er ingen tvivl om, at hvis man ser på indsatsen bredt i hele Afghanistan i kroner, så er det rigtigt, at indsatsen ikke er 99 procent militær. Men mange af de ting i forbindelse med civil genopbygning er i den nordlige del af landet, siger chefen for det strategiske institut, og fortsætter:

- Der, hvor vi meget er, og hvor kuglerne desværre flyver næsten dagligt, det er i Helmand-provinsen. Altså i syd. Og der er det militære kræfter, der er fremherskende. For vi har fire civile rådgivere, og cirka 750 soldater, siger Ole Kværnø, som forklaring på, hvordan han er kommet frem til 99 procent.

Civil indsts i nord, militær i syd
- Når man ser det på tværs, er det en stor civil indsats. Men vores fysiske indsats er koncentreret i syd og altså i Helmand, hvor det er vi har soldaterne. Og den militære indsats og forankring i den civile indsats er nødt til at have mere tempo og tyngde for at blive til noget, siger Ole Kværnø.

Han tilføjer, at der groft sagt er tre faser for de danske styrker. Fase et var at trænge Taleban tilbage, derefter kommer man til fase to, hvor man må blive i området for at kunne give mulighed for at bygge landet op igen. Den fase er vi i nu, men vi kan ikke forlade den og komme videre, fordi der ikke er tryk nok på den tredje fase, genopbygningen.

- Det er der vi gerne vil hen, fordi det endelige mål er at kunne levere et sikkert og stabilt land tilbage til den afghanske regering, siger chefen for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, Ole Kværnø, til dr.dk/nyheder.

Håndgranat sårer fem danske soldater

En håndgranat eksploderede i aftes i den danske del af Camp Bastion i Afghanistan og sårede fem danske soldater. Alle er uden for livsfare, oplyser Hærens Operative Kommando.

Ulykken skete i går eftermiddag netop som de danske soldater var kommet tilbage til deres lejr - Camp Bastion - efter dagens opgave.

- Det er formodentlig en håndgranat, der er eksploderet i forbindelse med, at en patrulje har været ude og er kommet tilbage til lejren, og de er ved at pakke køretøjet ned. Og der sker der en eksplosion, hvor vi får fem soldater såret, siger oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando til DR Nyheder.

De fem soldater er fra eskortsektionen under Stabs- og Logistikkompagniet, og de pårørende er underrettet.

En alvorligt såret
En af soldaterne blev alvorligt såret, mens de øvrige blev lettere såret af fragmenter.

De blev alle bragt til lejrens felthospital, men tre af dem kunne allerede torsdag aften udskrives igen. En sjette soldat blev lettere såret af knubs ved eksplosionen.

Militærpolitiet er gået i gang med en efterforskning i forsøg på at finde frem til ulykkens årsag, fortæller Henrik Sommer fra HOK.

- Vi ved ikke endnu, hvad der har været årsag til eksplosionen. Militærpolitiet er i gang med afhøringer af dem, der har overværet det, og når de har fundet ud af, hvad det er, der er sket, så vil vi få et bedre indblik i, hvorfor denne ulykke kan ske, siger Henrik Sommer.

Flere penge på vej til Afghanistan

Udgifterne til Danmarks militære indsats i Afghanistan eksploderer.

Den har siden krigens start kostet Danmark 1,65 milliarder kroner. Det svarer til 30 kilometer motorvej i åbent land.

Men regningen er vokset år for år, og nu er politikerne klar til at skrive store checks ud, så prisen i de kommende år bliver fordoblet.

Skyldes slitage
- Der er noget, der tyder på, at vi ikke giver nok til Afghanistan-opgaven, og der skal gives noget mere, siger Ib Poulsen, forsvarsordfører i Dansk Folkeparti.

Det skyldes især, at krigen slider hårdt på udstyret.

- Vi har tærret på vores lagre og nedslidt vores materiel, så det realistiske tal havde nok været lidt højere, siger Karsten Nonbo fra Venstre.

Mere til udstyr herhjemme
I et overslag kræver Regeringens forsvarskommision ekstra penge til at råde bod på fortidens synder.

Den kræver 1,4 milliarder kroner til at fylde våben- og reservedelslagrene, 1 milliard kroner til at sikre, at soldaterne hjemme kan træne med samme udstyr som ude og en årlig ekstrabevilling på 6-700 millioner kroner til drift af materiel.

Og politikerne er klar til at skrive store checks ud.

K vil øge med 800 millioner
- Vi skal nok bruge omkring 800 millioner kroner - og så noget ekstra til materiel her i Danmark, siger Helge Adam Møller, forsvarsordfører i De Konservative.

Karsten Nonbo fra Venstre og Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti er klar til at øge bevillingen årligt med en halv milliard kroner, mens Socialdemokratiets forsvarsordfører, John Dyrby, vil nøjes med 200 millioner kroner årligt.  

S: Ingen blankocheck
Socialdemokraterne undrer sig nemlig over, hvordan hullet i budgettet pludselig opstår.

- Det fungerer altså ikke på den måde, at Forsvarskommandoen kan stille sig op på dag et og sige, her har vi en regning, kan I ikke lige betale den i morgen - og så vi politikere bare skriver en blankocheck ud, siger John Dyrby.

Men krigen bliver altså dyrere, siger Helge Adam Møller fra De Konservative.

- Ellers risikerer vi at sætte unge menneskers liv på spil, fordi vi ikke har villet yde det, der var behov for, siger han.

Hvor meget det endelige beløb lander på vil blive afgjort i forårets forsvarsforhandlinger.

Flere kvindelige soldater tager til Afghanistan

De fleste forbinder nok en udsendelse til Afghanistan med mandehørm og voldsomme oplevelser.

Men de senere år har Forsvaret oplevet en stor stigning i antallet af kvinder, der vil være med til at bekæmpe Taliban og genopbygge landet.

Siden 2002 er andelen af kvindelige udsendte soldater til Afghanistan steget til det femdobbelte - med fem kvinder på hold 1 til 34 på det hold 7, der netop er taget afsted.

Får kontakt til afghanske kvinder
De kvindelige soldater gør Forsvarets arbejde nemmere, siger chef for Forsvarets personelpolitiksektion, Alan Damm.

- For eksempel i forhold til at kropsvisitere kvinder er det helt klart en fordel, at der er kvindelige soldater med. Men det kan også være ting som at komme ind i hjemmene, for hvis det kun er mænd, der besøger et privat hjem, så er det kun mænd, man møder, og så får man slet ikke kontakt til den kvindelige del af befolkningen, siger han til P3Nyheder og Radioavisen.

Rent fysisk stilles der nøjagtig de samme krav til kvindelige og mandlige soldater.

- Når vi er ude i kamphandlinger, så er de fysiske krav fuldstændig ens for mænd og kvinder, for det er den samme oppakning og de samme våben, de skal bære, siger Alan Damm.

Sexchikane er bandlyst
Og de mandlige soldater ser ud til at have accepteret, at der er rykket flere kvinder ind i lejrene.

- Allerede for flere år siden havde vi meget stort fokus på sexchikane, og det vi kalder kønskrænkende adfærd. Vi fik en undersøgelse af forholdene og har en meget bevidst politik om, at det vil vi ikke tolerere. Vi har en særlig organisation, der tager sig af krænkende adfærd og hjælper i de situationer, hvor det opleves, siger Alan Damm.

Norge forudser hårde kampe i Afghanistan

Femhundrede kilometer nord for polarcirklen træner de norske soldater forud for den norske mission i Afghanistan. En mission der indtil videre har haft fokus på genopbygning og det fredsbevarende, men det kan snart ændre sig.

Det lille urolige Ghowrmach-distrikt i det nordlige Afghanistan er blevet indlemmet i Faryab-provinsen, hvor de 250 norske soldater har ansvaret. Ghowrmach-distriktet har flertal af etniske pashtunere, der traditionelt er mere loyale overfor Taleban.

Frygter flere kampe mod Taleban
- Det kan mærkes i Ghowrmach, siger oberstløjtnant Ivar Omsted, der til maj bliver øverstkommanderende for de norske styrker i Faryab:

- Der er flere vejsidebomber, der er større sikkerhedstrussel i forhold til baghold, og det gør, at vi er mere begrænsede i, hvordan vi kan operere i Ghowrmach, siger Ivar Omsted til DR Nyheder.

Også den netop afgåede chef for Norges internationale missioner, Jan Reksten, forudser, at Norge bliver mere direkte involveret i kampe med Taleban, når det nye skal opretholde ro og ordne i Ghowrmach.

Det er et vanskeligt område at arbejde i, et område hvor Taleban står stærkt. Området er aldrig blevet renset op, efter Taleban måtte afgive regeringsmagten i 2001. Alle styrker som er i området bliver angrebet regelmæssigt.

Kan også bruge danske erfaringer
Risikoen for at norske soldater bliver dræbt i Afghanistan vil øge betragteligt i år, siger Jan Reksten til den norske radio, NRK.

For at forberede sig har det norske forsvar blandt andet studeret erfaringerne fra den sydlige del af Afghanistan.

- Vi har set på de danske, britiske og hollandske erfaringer, og bruger selvfølgelig dem, der er relevante for os, siger oberstløjtnant Ivar Omsted.

Indsatsen i Afghanistan har kostet tre norske soldater livet.

Fogh: Vi diskuterede ikke Nato-post

Anders Fogh Rasmussen og Gordon Brown diskuterede ikke, hvem der skal være Natos næste generalsekretær, da den danske statsminister onsdag besøgte den britiske premierminister.

Det fortæller Anders Fogh Rasmussen efter mødet i Downing Street i London. Samtidig afviste han igen at gå ind i spekulationer om, hvorvidt han ville være interesseret i posten.

- Jeg besvarer ikke hypotetiske spørgsmål, og det er ikke aktuelt i dag at tage stilling, siger han.

De to regeringschefer diskuterede derimod Natos engagement i Afghanistan, og Anders Fogh Rasmussen glæder sig over, at USA vil sende flere tropper til landet. Han mener dog ikke, at Danmark "står forrest", når andre lande skal sende flere tropper.

Søren Gade: Ti år mere i Afghanistan

Forsvarsminister Søren Gade satte sig i eftermiddags til tasterne for at svare på spørgsmål om Danmarks indsats i Afghanistan.

Brugerne var generelt stolte af den danske indsats, og ministeren benyttede også lejligheden til at rose soldaterne.

Lise ville gerne vide, hvornår man kan kalde indsatsen i Afghanistan en succes.

- Jeg mener indsatsen i dag også er en succes, omend jeg gerne havde set vi og afghanerne var nået længere. Slut målet må være når den afghanske regering selv kan overtage ansvaret for sikkerhed i landet og vi er sikker på, at landet ikke er eller bliver et tilholdssted for terrorister. Samtidig er det selvfølgelig vigtig at landet fastholder en kurs mod demokrati og respekt for menneskerettighederne, svarer Søren Gade

Mange års arbejde endnu
Den tilstand ligger ikke lige om hjørnet, og det kan godt se ud til, at Danmarks skal blive i Afghanistan i lang tid endnu.

- Det er jo folketinget og ultimativt vælgerne, der bestemmer hvor længe Danmark skal være i Afghanistan, men jeg forestiller mig en international indsats i mere end 10 år endnu, siger Søren Gade.

Der florerer mange tal i og omkring indsatsen i Afghanistan. Blandt andet om, hvor meget børnedødeligheden er faldet i landet.

- 5 millioner flygtninge er vendt hjem. Mere end 80% har nu adgang til sundhedsvæsen, det var 10% i 2002. Børnedødeligheden falder og 35000 børn reddes nu hvert år ved vaccination. Der er bygget og genåbnet 3500 skoler, så 6 millioner nu går i skole, heraf 2 millioner piger. Under Taleban var tallet under en million og det var kun drenge. Så der er også lyspunkter, siger forsvarsminister Søren Gade.

USA's ekstra soldater vil hjælpe danske styrker

Det kommer ganske sikkert til at gavne Danmark og de danske styrker i Afghanistan, at USA i går besluttede at sende flere styrker til landet.

- Det amerikanske forsvarsministerium siger, at man er klar til at sende 12.000 soldater af sted i de nærmeste dage, og 5.000 vil følge i løbet af foråret. Og den samlede styrke vil blive placeret i grænseområdet i det sydlige Afghanistan tæt på de danske tropper, siger DR Nyheders reporter i Washington DC, Cathrine Gyldensted.

De amerikanske tropper skal primært sikre grænsen mod Pakistan for fjendtlige kombattanter, som man mener kommer ind og hjælper Taliban i Afghanistan. En anden vigtig opgave er uddannelse af den afghanske hær.

Vil gøre en forskel
Karsten Marup, der er major ved Institut for militære operationer ved Forsvarsakademiet er ikke i tvivl om, at USA's beslutning om at sende flere styrker til Afghanistan vil hjælpe danskerne.

- Hvis de amerikanske tropper skal forhindre oprørere i at slippe ind i Afghanistan over den pakistanske grænse, så vil danskerne jo da i hvert fald ikke skulle slås med dem, siger han til P1Morgen.

Han mener, at de 17.000 soldater vil komme til at gøre en stor forskel.

- Nu har vi jo mulighed for at bevæge os uden for de områder, vi allerede har taget, og udvide de områder, hvor vi er i gang med at genopbygge.

Den strategi, der bliver anvendt i Afganistan, går ud på, at man tager et område og kæmper med Taliban-styrkerne for at få dem ud og derefter går i gang med at opbygge landet og etablere en administration og et retsvæsen.

- Men menss det foregår, skal soldaterne forblive i området, og derfor kræver det rigtig mange ressourcer, når man skal udvide de områder, man opererer i, forklarer Karsten Marup.

Soldater søger hjælp til at stå op om morgenen

Det kan give grimme ar på sjælen at være udstationeret som soldat i Afghanistan - nogle gange så grimme, at det kan være svært at få en hverdag til at fungere bagefter.

Derfor startede soldaternes fagforening HKKF i december 2008 et projekt op med navnet Livlinjen, der skal hjælpe soldaterne igang igen.

Har brug for at blive taget i hånden
Indtil videre har 21 traumatiserede soldater henvendt sig for at få hjælp.

- Enten sidder de og græder, kan ikke komme ud af sengen. Eller også bliver de meget aggressive, siger konsulent på psykiske efterreaktioner og tovholder på Livlinen, Yvonne Tønnesen, til DR Nyheder.

Når det er så svært at få tingene til at fungere, er det ikke nok bare at tale med en psykolog, forklarer hun:

- Så skal soldaterne have en mere langsigtet hjælp. Så er det faktisk nødvendigt at tage dem i hånden i bogstaveligste forstand, få ordnet alt med økonomi, sygemelding, revalidering, måske førtidspension.

Man føler sig anderledes
Og der er brug for et initiativ som Livlinjen, mener Michael Skov. Han var udsendt til Afghanistan i 2006 og synes, det var rigtig svært at komme hjem til Danmark.

- Man føler ikke, man er med i samfundet længere i den forstand, at man føler sig anderledes. Ikke fordi det står skrevet i panden på én, men det føler man selv, og så kan det eskalere, siger han til DR Nyheder.

Hjælp til både soldater og pårørende
Oplevelserne i Afghanistan har sat sine spor i Michael Skov - han er ikke den samme som før, han tog afsted, siger hans familie:

- De siger, at de føler, jeg er meget isoleret. De kan mærke, jeg ikke er åben længere. For eksempel til familiefester, her er jeg som regel den første, der går.

Michael Skov er derfor også glad for, at HKKF har startet et projekt, der når bredere ud end bare psykologhjælp.

- Det tror jeg vil gavne mange. Ikke bare soldaten, men også de pårørende, siger han.

Obama sender 17.000 soldater til Afghanistan

Præsident Barack Obama har givet bemyndigelse til, at der skal sendes yderligere 17.000 amerikanske soldater til Afghanistan, siger amerikanske regeringskilder til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Den ekstra styrke vil bestå marineinfanterister og soldater fra hæren, siger kilderne, som ønsker at være anonyme.

Obamas første militære beslutning
Det er den første militære beslutning, som Obama har truffet.

General David McKiernan, der er chef for de amerikanske styrker i Afghanistan, har bedt om at få 30.000 nye soldater til landet for bedre at kunne nedkæmpe al-Qaeda og Taliban. De amerikanske styrker ventes til Afghanistan inden for dage - ikke uger.

Per Stig: Civile tab svækker dansk indsats i Afghanistan

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller erkender, at civile tab i Afghanistan alvorligt belaster de danske soldaters indsats i landet.

- Selvfølgelig er det negativt, at familier må begrave familiemedlemmer, der ikke har haft noget med krigen at gøre. Det vender en landsby imod vores engagment og det er det modsatte, der skal være tilfældet, siger udenrigsminister Per Stig Møller til DR Nyheder.

Så sent som i slutningen af januar holdt den afghanske præsident Karzai amerikanske styrker ansvarlige for 16 civile, der blev dræbt i et bombeangreb. Taleban står dog bag de fleste civile ofre.

Taleban har flyttet kamphandlingerne ind i bebyggede områder. De anvender vejsidebomber og selvmordsbomber og så kommer der her konflikter ofte til at foregå, hvor der er civile.

Tab giver mistlillid
- Hvis befolkningen i Afghanistan får opcfattelsen af, at der er flere civile tab, så kan der opstå en mistilid  forklarer major Lars Mouritsen fra Forsvarsakademiet til DR Nyheder.

I dag mødtes udenrigs- forsvars- og udviklingsministeren for at diskutere den danske Afghanistan-strategi for 2009.

Samtidig peger nye rapporter fra FN og NATO på, at flere og flere uskyldige bliver dræbt i Afghanistan. NATO's rapport viser, at der i 2008 blev dræbt 46 procent flere civile end året før. 

Se indslag og diskussion i TV Avisen klokken 21 i aften.

Civile dræbte sætter rekord i Afghanistan

2118 civile mistede sidste år livet i Afghanistan. Det er en stigning på næsten 40 procent i forhold til året før, hvor tallet var 1523. Antallet af dræbte civile var dermed det højeste i noget år, siden Taliban blev sat fra magten i 2001.

Militante grupper får i en FN-rapport skylden for 55 procent af dødsfaldene, mens de styrkerne fra USA, Nato og Afghanistan står for 39 procent.

Den lækkede rapport viser også, at antallet af mord og bortførelser er steget med 50 procent, mens angrebene på Hamid Karzais regering i Kabul mere end fordobledes med en stigning på 119 procent.

USA-løfter
De fleste af de civile mistede livet i den urohærgede sydlige del af Afghanistan, der blandt andet tæller Helmand-provinsen, hvor danske soldater er udstationeret.

Den voldsomme stigning er sket på trods af, at USA-ledede styrker gentagne gange har lovet at begrænse antallet at civile ofre.

Strid om tal
Nato afviser FN's tal og siger, at forsvarsalliancens styrker kun kunne tilskrives 237 af de dræbte civile.

FN-rapporten kommer samtidig med, at en amerikansk tænketank, Institute of Peace, slår fast, at der er usandsynligt, at USA- og Nato-styrkerne kan besejre oprørerne i Afghanistan.

- Jeg tændte et lys for mine sønner

- Det blev aldrig hverdag - ikke engang når de var hjemme på besøg. For jeg vidste, at de skulle derned igen.

Sådan husker 53-årige Maibritt fra København tiden for et år siden. Hendes ældste søn havde bosat sig i Jylland med sin kæreste og to børn. Men de to yngste var endnu længere væk. I dag står de fredeligt i uniform og billedramme på en hylde i hendes stue, men dengang var de begge to udsendt som soldater med Hold 5 i Afghanistan.

Her godt to år efter husker Maibritt tilbage til begyndelsen af 2007, da den nu 26-årige Mikkel og Andreas på 24 overraskende meddelte, at de ville søge ind i Forsvaret. Overraskende, fordi ingen af dem tidligere havde snakket om en karriere i Dronningens klæder.

I chok over faderens død
Mikkel havde godt nok aftjent værnepligt til hest i Gardehusarregimentet, men det var også det nærmeste, Maibritt havde haft den slags inde på livet. Kort forinden var Maibritts eksmand - drengenes far - død:

- Jeg tror måske også, at det havde noget at gøre med, at de tog ud. Det kom som et chok for dem, at han lige pludselig døde. Han døde i december 2006, og de besluttede sig for at starte i militæret i februar 2007. Og så tog de ret hurtigt beslutningen om at ville udsendes, fortæller hun.

Det var absolut ikke en beslutning, der glædede Maibritt:

- Jeg syntes, det var en dårlig idé. Jeg havde det rigtig dårligt med det i lang tid. Jeg kunne ikke rigtig forholde mig til det.

- Der kommer så mange tanker. Hvis jeg mister dem, eller de bliver skadet. Det kan også være psykisk: Der har været episoder, som jeg har læst om. En mand, som dræbte sin kone og barn - i hvert fald barnet. Og han havde været udsendt. Men det er mest frygten for at miste dem, siger hun.

Maibritt bad sine drenge overveje deres planer grundigt, men lovede også at støtte dem, hvis de holdt fast i at ville udsendes. En ung kvindelig, tidligere soldat spillede en afgørende rolle for, at Maibritt var i stand til det.

Som en almindelig arbejdsplads
- Hvis hun ikke havde været dér, så tror jeg, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, for at de ikke skulle udsendes, lyder det eftertænksomt fra Maibritts sofahjørne.

Når soldaterne bliver udsendt, afholder Forsvaret en række arrangementer for de pårørende. Her får de information om missionen og om forskellige tilbud, som Forsvaret har til soldaternes familier. Og blandt militære chefer, psykologer og socialrådgivere var en ung kvinde midt i tyverne, som fortalte om sine erfaringer med at være udsendt.

Hun fortalte om sine oplevelser og om hvordan, hun og hendes familie havde tacklet udsendelsen. Indtil da havde Maibritt kun fokuseret på den fare, som hendes sønner skulle udsættes for. Med den unge kvindes fortælling fik hun åbnet øjnene for, at opholdet i lejren Camp Bastion på mange måder også kunne minde om en almindelig arbejdsplads. Med kollegial hygge og drillerier, revy og sport. Og et stærkt fællesskab, som især trådte i kraft, når uheldet var ude.

- Jeg tænkte: 'Hold da op!' Det var bare kanon godt. Det var det, der gjorde, at jeg tænkte, at det her måtte jeg støtte op om. Hvis de havde lyst til at prøve det, så skulle jeg ikke være det, der holdt dem tilbage, siger Maibritt.

Men selvom Maibritt støtter sine drenges beslutning, var det ikke nemt. Især ikke når uheldet var ude.

Overtro og forbudte følelser
I Forsvaret er man opmærksom på, at udsendelsen er en belastning for soldaternes familier. Derfor bliver de pårørende blandt andet tilbudt psykologhjælp, hvis de har brug for det. Maibritt har dog ikke benyttet sig af tilbudet:

- Jeg har haft et netværk af familie og venner og af arbejdskollegaer, der har støttet mig, så jeg syntes ikke, at jeg fik behov for det.

- En af mine kollegaer har haft både sin mand og sin datter udsendt, og hun var rigtig god til at snakke med mig. Hun fortalt om sine følelser dengang, og det var nogenlunde det samme, som jeg gennemlevede, siger Maibritt.

På sit arbejde havde Maibritt et billede af sine drenge, og hver dag tændte hun et lille fyrfadslys ved det. Overtro, måske, men hun følte, at det beskyttede dem. Lyset tændte et håb om, at de kom uskadt hjem. For inderst inde lurede frygten. Hele tiden.

- Men jeg prøvede at skyde det fra mig. Heldigvis er jeg meget optimistisk, så jeg sagde til mig selv: 'Der sker dem ikke noget'.

Maibritt havde dengang et armbånd, som hun fik af Mikkel. De danske soldater i Helmand har fået lavet et kamuflagemønstret gummiarmbånd, som bliver solgt for et par dollars. Pengene går til tilskadekomne og dræbte soldater og deres familier, og Maibritt gik med sit, indtil det gik i stykker. "Helmand" stod der blandt andet i det.

Maibritt fortæller, at hun virkelig havde ondt i maven, når der kom meldinger om dræbte eller sårede danske soldater. Men samtidig var det svært ikke at føle en lettelse over, at det ikke var en af hendes drenge. En forbudt følelse, når det nu er nogle andres. Og det var svært ikke at komme til at græde, da hun læste i nyhedsbrevet fra Camp Bastion om den dræbte, der havde kone og små børn. Eller som var blevet gift, lige inden han tog af sted.

Græd over sms
Det var ikke den eneste gang, Maibritt græd. En dag midt i marts tikkede der en sms ind på mobiltelefonen. Den var fra Andreas, og der stod ikke meget. Kun at han var væltet med en lastbil og havde slået nakken og ryggen.

- Jeg havde det rigtig, rigtig dårligt. Jeg vidste, at han var kommet til skade, og at det var noget med ryggen og nakken. Men jeg vidste ikke, om han var blevet invalid. Han skrev, at han var kommet til skade, og at han ikke kunne komme til at ringe. Jeg tudede, og jeg anede ikke, om jeg skulle gå på arbejde. Jeg vidste ikke, om han havde brækket ryggen, fortæller Maibritt.

Det havde han ikke. Andreas vendte tilbage til tjenesten. Og Maibritt forsøgte at undgå at blive nyhedsnarkoman:

- Jeg ville ikke være afhængig af altid at skulle se alle tv-aviser. Så bekymrede jeg mig for meget, og det er ikke godt. Så får man det dårligt psykisk.

"I dag er jeg stolt"
I dag er drengene tilbage i Danmark. Andreas læser til flymekaniker i Forsvaret, som det var planen inden udsendelsen. Mikkel, som ellers havde snakket om at blive udsendt igen, har helt droppet Forsvaret og er begyndt at studere:

- Da den sidste blev dræbt på hold 5, var det på et sted, hvor Mikkel havde holdt to minutter inden. Det rystede ham, siger Maibritt.

Men hendes drenge fortæller, at de føler, at de har gjort en indsats. Og de er blevet meget modne af oplevelsen, fortæller Maibritt:

- Når de fortæller om indsatsen dernede, synes jeg det lyder godt. I dag er jeg stolt af dem. Men dengang var jeg ikke meget for, at de skulle derned.

Der har været eksempler på, at Taleban har chikaneret danske soldaters familier efter at have opfanget deres navne. Derfor er Maibritt, Mikkel og Andreas opdigtede navne.

Sara med maskingeværet

Danmark har snart haft 5.000 soldater i Afghanistan for at skabe fred og udvikling i det krigshærgede land. En af dem er 25-årige Sara Pedersen. Hun arbejder med det tunge maskingevær, en såkaldt TMG skytte.

I DR Dokumentaren Danskere i Krig møder vi Sara Pedersen og resten af Bravo kompagniet, som hun hører til. Hun er den eneste kvinde i kompagniet.

- I starten var jeg meget nervøs for, hvordan de vil tage det. Nu er jeg bare en af drengene. De har da deres mandehørm, og det er jeg bare med i. De tager ikke højde for, at jeg er der, siger Sara Pedersen.

I hæren er kun et køn
Sara Pedersens soldaterkammerater accepterer hende 100 procent, og som de siger findes der kun et køn i forsvaret - soldat.

Hendes far så gerne, at hun havde valgt en anden profession, men erkender at hun ikke kan bindes til en kontorstol.

- Min største bekymring er såmænd ikke selve opholdet dernede. Det er mere det, der kommer bagefter. Vi ved, at der er soldater som får mareridt op til 5-10 år efter de er kommet hjem. Det syns jeg er det værste, at man ikke ved om hun får mén af det senere, fortæller hendes far i programmet.

Vil gøre en forskel
For Sara Pedersen og mange af de andre soldater er der til gengæld et helt klart formål med opholdet i Afghanistan.

- Jeg er her jo for at gøre en forskel. Fordi jeg tror på den sag, at vi er her for at skabe bedre vilkår for det afghanske folk og frihed, siger Sara Pedersen da hun er ankommet til Afghanistan.

De farlige missioner, som soldaterne er på næsten dagligt giver også en form for kick, indrømmer en af Sara Pedersens soldaterkammerater, den 23-årige nordjyde Jesper "Thor" Larsen. Det er hans tredje tur med militæret.

Man bliver missionsbums
- Man bliver lidt af en adrenalinjunkie eller det vi kalder missionsbumser. Man kan ikke lade være. Når man først har gjort det en gang, så skal man bare have mere. Det er ligesom at være narkoman, siger Jesper "Thor" Larsen

Lige inden Sara Pedersen tager til Afghanistan bliver hun gift med sin kæreste, som er soldat i samme kompagni.

- Så stiller vi den anden part lidt bedre, hvis det skulle ske at den ene af os ikke kommer hjem, siger Sara Pedersen.

Professor: Bak de danske soldater op

Det kan have store konsekvenser for de danske soldater, hvis de ikke oplever opbakning og anerkendelse, når de vender hjem fra krigen i Afghanistan.

Det mener Arne Poulsen, der er professor i udviklingspsykologi på RUC.

- Hvis vi skal hjælpe soldaterne dernede - og det skal vi jo, for det er os, der har sendt dem derned - så skal vi tro på dem. Vi skal vise, vi tror på dem, og når de kommer hjem, så skal vi vise, at vi er stolte af det, de har gjort, fortæller Arne Poulsen til Radioavisen.

Vietnam-krigen om igen
En frisk meningsmåling som DR har fået lavet, viser ellers, at 55 procent af Danmarks befolkning ikke tror på, at krigen i Afghanistan kan vindes. Og det kan have store omkostninger for soldaterne, hvis de ikke føler befolkningen støtter dem, mener professoren.

- Hvis vi ikke gør det, så får vi det samme problem, som man fik i slutningen af Vietnam-krigen. Flere og flere soldater fik problemer, fordi de ikke fik social anerkendelse, for det de havde gjort derude, siger han til Radioavisen.

Den manglende opbakning kan være medvirkende til, at soldaterne bagefter får lidelser som posttraumatiske stress, søvnløshed, depression, selvmordstanker, ensomhedsfølelse og angst. Og ifølge professoren er det især de unge soldater, der er i risikogruppen.

- Vi ved også, at de unge er mere afhængige af at få mere social anerkendelse for det, de har gjort. Og hvis de ikke får social anerkendelse, så bliver det mere meningsløst, og så får de lettere psykiske problemer, siger Arne Poulsen.

Afhængig af militæret
Han forklarer også, at det ikke gør situationen lettere for de helt unge soldater, at de typisk ikke har nået at stifte familie eller tage en uddannelse, inden de sendes af sted til krig.

- Det betyder jo, at man bliver mere afhængig af militæret rent følelsesmæssigt. Man får det mere som et hjem. Og hvis man går ud af militæret, går ud af en militær træning, så sidder man der alene, siger han.

Yngre danske soldater til Afghanistan

Danmark sender stadig flere helt unge soldater til Afghanistan.

For to år siden var der 105 soldater i alderen 18 til 21 år på et hold. På hold 7, som netop er sendt afsted til Afghanistan, er 153 af soldaterne mellem 18 og 21 år.

- Man håber på at få ham hjem i et stykke - fysisk som psykisk, siger projektchef Marianne Bigum fra Greve.

Livserfaring
Hun er mor til to sønner, der gør tjeneste i Den Kongelige Livgarde. Storebror vendte lørdag hjem fra seks måneders hårde kampe i Afghanistans Helmand-provins.

- Der er nogle, som er for unge til at tage afsted. Selvfølgelig spiller alderen ind, men det handler lige så meget om, hvor modne folk er oppe i hovedet, og hvad de har af livserfaring, før de tager afsted, siger storebroderen Andreas Bigum til TV-Avisen.

Ni af de 22 soldater, der har mistet livet i Afghanistan, var 22 år eller derunder.

Flere tyske soldater til Afghanistan

Det tyske udenrigsministerium tog i dag skridt til udnævnelse af en særlig udsending til Afghanistan, som led i internationale bestræbelser på at styrke kampen for fred i regionen.

Samtidig blev det oplyst, at Berlin også sender endnu 600 soldater til Afghanistan som bidrag til 'øget sikkerhed forud for præsidentvalget i august.

Tyskland har det tredjestørste troppekontingent i Afghanistan, men soldaterne har forbud mod at deltage i de hårde kampe i det sydlige og østlige Afghanistan. I Nato er der pres på forbundsrepublikken for at yde mere.

Skal samarbejde med Holbrooke
Tysklands ambassadør i Indien, Bernd Mützelburg, er nomineret til at blive særlig udsending til landet og skal blandt andet arbejde tæt sammen med den amerikanske udsending til regionen, Richard Holbrooke.

Den 65-årige Mützelburg anses for at være en af Tysklands mest erfarne diplomater og var blandt andet udenrigspolitisk rådgiver for den tidligere forbundskansler Gerhard Schröder.

Flere US-soldater til Afghanistan godt for Danmark

USA's særlige udsending i Pakistan og Afghanistan, Richard Holbrooke, diskuterede i weekenden indsatsen i Afghanistan med landets præsident, Hamid Karzai.

USA vil gennemføre en ny plan for Afghanistan, og den amerikanske præsident, Barack Obama, har lovet at sende flere soldater til landet.

Det vil højst sandsynligt også betyde, at der kommer flere soldater til Helmand-provinsen, hvor de danske styrker er udstationeret, vurderer Peter Dahl Truelsen, der er Afghanistan-ekspert i Forsvarsakademiet. 

- Det skulle da meget gerne betyde, at vores operationer vil blive mindre hårde, fordi der kommer mindre støtte til Taliban fra de områder, hvor amerikanerne vil gå ind og sætte sig. Det skulle gerne få en positiv effekt i området, siger han til Ritzau.

Der går nogen tid
Peter Dahl Truelsen mener dog ikke, at den positive effekt vil slå igennem med det samme.

- På kort sigt vil flere tropper i vores område betyde flere kampe, fordi Taliban bliver pressede. Men på længere sigt, måske i 2010, skulle vi gerne kunne se, at det har en positiv effekt i Helmand, siger han.     

Efter sit besøg i Afghanistan fløj Holbrooke søndag videre til et møde med den indiske udenrigsminister, Pranab Mukherjee, i Indien.

USAs soldater får skader på hjernen

Op mod hver femte amerikanske soldat kommer hjem fra Afghanistan eller Irak med form for hjerneskade. Det viser rapporten "Invisible Wounds".

TBI eller "Traumatic Brain Injury" kaldes de skader på hjernen, der gør det svært for soldaterne at vende hjem og leve et normalt liv.

300.000 er blevet skadet
En af dem er Chris Terrel, der har været i Afghanistan i otte måneder og som Radioavisen har mødt i New York. 

- I sidste uge gik jeg rundt i downtown Brooklyn for at lede efter et job. Pludselig kunne jeg ikke huske, hvor jeg var, og det skræmte mig, siger 24-årige Chris Terrel til Radioavisen.

TBI forekommer, når soldater slår hovedet eller bliver udsat for kraftige eksplosioner fra bomber eller granater.

Hos Chris Terril har både korttidshukommelse og talecentret taget skade. Derfor taler han meget langsomt.

Hvis tallene i den nye rapport Invisible Wounds holder stik, er 300.000 amerikanske soldater blevet skadede i krigene i Irak og Afghanistan.

Danske soldater følges tæt
Men også danske soldater risikerer at udvikle TBI. Derfor er man meget opmærksom på veteraners adfærd, siger Stabslæge Hans Ole Jørgensen til Radioavisen.

- Soldater, der har været udsat for et eller andet, bliver bedt om at melde sig nede i infirmeriet. De bliver registreret, hvis de har set sol måne og stjerne, og hvis de har hukommelsestab eller bevidsthedstab. Derudover fanger vi dem også, når de er kommet hjem i forbindelse med hjemsendelsesundersøgelsen, siger Hans Ole Jørgensen til Radioavisen.

Han forklarer, at TBI for langt de fleste vil være som en almindelig hjernerystelse, som de kommer sig over igen. Problemet opstår, når soldaterne samtidig udvikler posttraumatisk stress.

Derfor følges de omkring tre procent af de danske soldater, der regnes for at være i risikogruppen, meget tæt af hæren, når de kommer hjem.

- Der har vi gjort det, at de kommer ind til Forsvarets psykologer til samtaler og bliver fulgt et par måneder efter, siger Hans Ole Jørgensen.

Politikerne dæmper forventningerne til Afghanistan

Politikerne i Danmark og hele den vestlige verden prøver i øjeblikket at dæmpe ambitionsniveauet for, hvad de udenlandske styrker kan opnå i Afghanistan. Det siger lederen Dansk Institut for Militære Studier, DIMS, Mikkel Vedby Rasmussen, til DR Nyheder.

Ifølge en meningsmåling, som DR Nyheder har fået foretaget, mener et flertal af befolkningen mener ikke, at krigen i Afghanistan kan vindes.

Fundamentet for demokrati
- Mange mennesker har måske den opfattelse, at målet var et velfungerende demokrati som i en dansk region, hvor piger går i skole, og hvor der er økonomisk udvikling. Men det er ikke, hvad man får, så derfor skruer politikerne nu forventningerne ned, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

- Hvis indsatsen i Afghanistan skal lykke, må man erkende, at Afghanistan er et land, som har mange forskellige stammer uden tradition for demokrati. Vi skal skabe fundamentet for, at det kan blive godt på et senere tidspunkt, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han mener, at det bedste, vi kan håbe på, er at skabe en relativ stabil og acceptabel centralregering. Det vil give et fundament at bygge videre på.

Træg genopbygning
- Det vil være nok til at sige, at Taliban og al-Qaeda ikke kan angribe os og ikke kan destabilisere Pakistan yderligere. For det handler, det jo også om, siger chefen for DIMS.

Mikkel Vedby Rasmussen er ikke overrasket over, at genopbygningen af Afghanistan går trægt. Han siger, at opbygningen af Kosovo og endda Irak var relativt nem sammenlignet med Afghanistan, som er langt mindre udviklet og har været igennem 30 års borgerkrig.

- Der har været en tendens til at sige, at vi skal skabe det perfekte samfund med et perfekt demokrati. Men alle ved jo, at det ville tage rigtig lang tid, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

På vej ud af Afghanistan
USA's præsident Barack Obama har besluttet at sende 30.000 flere soldater til Afghanistan. Det gør Obama ifølge Vedby Rasmussen, fordi han ved udgangen af sin første embedsperiode - altså inden for de næste tre til fire år - ønsker at kunne præsentere en løsning på Afghanistan, så de amerikanske styrkes kan trækkes hjem.

- Sammen vej ud vil Danmark og andre vestlige lande også lede efter inden for de næste tre til fem år, siger den danske forsker.

Flertal tror ikke Afghanistan-krigen kan vindes

Det er syv år siden, at Danmark rykkede ind med styrker i Afghanistan.

Den krig kan ikke vindes, lyder det nu fra et flertal af danskerne i en meningmåling, Capacent Epinion har foretaget for DR Nyheder.

Og det er fortsat kun et lille flertal af danskerne, der støtter troppernes tilstedeværelse i Afghanistan.

1000 danskere er blevet spurgt om de tror, at krigen kan vindes.

Af dem svarer 55 procent nej, mens kun 22 procent siger ja.

Flertal for fortsat tilstedeværelse
Danmark har lige nu 700 soldater i Afghanistan.

Et lille flertal på 48 procent af de adspurgte i meningsmålingen mener, at de danske tropper skal blive i Afghanistan, mens 41 procent ønsker dem ud.

Flere politikere erkender, at de har et medansvar for, at danskerne ikke tror, at krigen i Afghanistan kan vindes.

- Vi har måske ikke været gode nok til at fortælle befolkningen, hvad vi laver dernede og hvilke succeser vi har dernede, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører Ib Poulsen.

Vil forklare konflikten
Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo siger, at politikerne har et forklaringsproblem, fordi det ikke bare er et spørgsmål om at vinde en krig.

Venstre og Dansk Folkeparti vil nu gå i gang med at forklare danskerne, at det vil tage tid, før målene om at fjerne terrorister, at vinde tillid i befolkningen og at skabe udvikling er nået:

- Det gamle had skal stille og roligt lægges væk og det tager altså længere tid end at kæmpe et slag ved Waterloo, siger Karsten Nonbo.

Danmark mister flest soldater i Afghanistan

Danmark er det land, der mister flest soldater i Afghanistan set i forhold til vores indbyggertal.

21 SØNDAG har sammenholdt de forskellige landes tabstal med deres indbyggertal. Danmark topper listen med 3,8 faldne soldater per million indbyggere. På anden-pladsen kommer Canada med 3,2 faldne soldater og på tredje-pladsen finder vi Storbritannien med 2,3 faldne soldater per million indbyggere.

USA på femteplads
Først på femte-pladsen kommer USA med 2,1 faldne soldater, mens store europæiske nationer som Frankrig, Tyskland og Italien ligger helt uden for top 10.

- Vi har ikke sat nogle begrænsninger ligesom f.eks. Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, som har sagt, at 'vi vil godt være med, men vi vil ikke være med der, hvor det gør rigtig ondt', siger Peter Dahl Thruelsen, der er forsker i Forsvarsakademiet.

De danske soldater er primært udstationeret i Helmand-provinsen, der er den provins med suverænt flest kamphandlinger.

- Det er det hårdeste område. Helt åbenlyst på grund af de mange kamphandlinger, som der er, siger Peter Dahl Thruelsen.

Skærpet konflikt
Fra januar 2007 til marts 2008 var der knap 2500 fjendtlige handlinger i Helmand, mens der var under halvt så mange i den næstfarligste provins Kunar.

I det hele taget er det blevet farligere at være til stede i Afghanistan. Helt nye tal fra det amerikanske forsvarsministerium viser, at antallet af skudepisoder er steget med 40 procent i 2008. Antallet af vejsidebomber og selvmordsbomber er steget med 26 procent mens antallet af angreb mod fly og helikoptere er steget med 67 procent i 2008.

I den kommende uge sætter DR fokus på krigen i Afghanistan.

Afghanistans og USA's regeringer igen på talefod

Regeringen i Afghanistan skal med til bords, når den amerikanske regering går i gang med en omfattende revidering af kampen mod terror.

Det siger den afghanske præsident, Hamid Karzai, efter samtaler med den amerikanske udsending for Sydasien, Richard Holbrooke.

Meldingen kommer, efter at der i nogen tid har været tiltagende spænding mellem regeringerne i Kabul og USA.

Den afghanske ledelse er utilfreds med de mange civile tab under de amerikanske styrkers angreb på talibanoprørere. Omvendt er USA utilfreds med Kabul-regeringens manglende indsats mod talibanerne, hvis angreb er taget til i styrke.

Præsident Barack Obama gav i sidste uge ordre til en revurdering af krigen mod terror. Han ønsker en gennemgang af både den civile og den militære indsats for at bremse talibanerne og medlemmer af al-Qaeda.

Karsten Kjær: - Jeg var meget bange

Siden 2002 har danske soldater været i Afghanistan for at skabe fred og udvikling i landet. Store dele af den opgave varetages for Danmark af unge soldater, som lever et liv, kun de færreste kan forestille sig.

Karsten Kjær har lavet tv-programmer fra mange af verdens brændpunkter, og han fik en ide om at tage til Afghanistan og skildre dette liv soldaterne lever.

- Jeg ville give danskerne et indblik i, hvad vi laver i Afghanistan. Hvad er det for nogle typer vi sender derned og tror de på det, de laver?, fortæller Karsten Kjær.

Alle skulle tænke - og sagde nej
Men alle han spurgte skulle lige have en dag til at tænke over projektet, og endte så med at sige nej. Karsten Kjær endte derfor med selv at tage til Afghanistan.

- Jeg var meget bange for at tage derned, indrømmer han.

Frygten var ikke ubegrundet, og han fik hurtigt stor respekt for de unge danskere, som dagligt sætter livet på spil.

- Det her er soldaternes historie. Jeg troede, jeg skulle ned og lave sådan en hverdagsdokumentar om, hvad de går og laver, men jeg blev chokeret over, hvor voldsomme kampe det er. De er i krig hver dag, siger Karsten Kjær.

Holdet mistede 6 mand
Karsten Kjær har fulgt ISAF hold 6, det sjette hold soldater Danmark sendte til Afghanisten. ISAF hold 6 er netop vendt hjem. Han var på besøg hos soldaterne to gange, i foråret og efteråret 2008. ISAF hold 6 endte med at miste seks soldater, som blev dræbt. Alle sprunget i luften af miner og vejsidebomber.

- En af dem jeg fulgte blev slået ihjel efter vi tog hjem. En ung mand, der lige var blevet far, fortæller Karsten Kjær.

Han oplevede selv at være midt i kamphandlinger, og på et tidspunkt ramte en radarstyret granet lige ved siden af den vogn de kørte i.

Følte sig trygge
Selvom det lyder dramatisk, så følte Karsten Kjær og hans tv-hold sig egentlig trygge i hænderne på de danske soldater.

- Det er altså ikke Rambo-typer. Tværtimod er de meget modne og dem, der slipper godt fra det her får et selvværd af at klare det. Når man spørger, hvorfor de er taget derned, så svarer de meget typisk, at det er for at hjælpe, for at gøre en forskel. Mange nævner, at de vil hjælpe børnene og især pigerne, som jo har været meget undertrykte under Taleban, siger Karsten Kjær.

Men det er ikke kun derfor nogen vælge at tage af sted. De anspændte situationer under patruljer og kamp giver også soldaterne et adrenalinkick. Så sætter de også kammeratskabet og sammenholdet højt.

En vigtig historie at fortælle
Gang på gang understreger Karsten Kjær, hvor vigtigt det er at fortælle, hvilke forhold soldaterne lever og arbejder under. Hvor voldsomt det i virkeligheden er.

- Jeg synes bare det er vigtigt at give danskerne et nærbillede af, hvad der sker dernede. Så kan man bedre forstå soldaterne. Jeg tror, at selv ikke soldaternes familier kan forestille sig, hvordan det er, siger Karsten Kjær.

Det kræver sit dagligt at risikere sit liv og skulle gribe til våben, og de danske soldater har slået mange mennesker ihjel i Afghanistan.

- Jeg tror, at det hold jeg fulgte kan have slået 200 talebanere ihjel. Det bygger jeg på de beretninger, de fortæller og de oplevelser jeg har haft dernede. Det er mærkeligt at tale med nogen, der siger at de har slået nogen ihjel. Normalt vil det være mordere eller kriminelle, men her er det altså helt almindelige unge mennesker, siger Karsten Kjær.

Danmark får nye generation af krigsveteraner
Det er oplevelser som en helt ny generation af soldater får. Med dem får Danmark pludselig krigsveteraner, som vi skal lære at forstå. Og det er ikke kun en lille håndfuld mennesker, der er berørt af det.

- Det begynder at fylde meget i danskernes bevidsthed når der efterhånden har været mange i krig. Hvis vi tager de første danske soldater, som tog til Eksjugoslavien, så har der været 40.000 danskere af sted i krig, siger Karsten Kjær.

Karsten Kjær håber at serien kan hjælpe danskerne til at forstå soldaterne. Dertil er tv et godt redskab, som tillader os at komme tæt på. Men projektet er ikke uproblematisk.

- Som journalist og tv-mand, så kan jeg se mangler i mit projekt. Der mangler lokalbefolkningen og talebanerne i historien. Det er bare ikke muligt at snakke med dem. Når man laver det her, så er man embedded, altså en del af de danske soldater. Jeg har tilstræbt at undgå,

Danske jurister og ingeniører skal skabe fred i Afghanistan

Soldater og penge gør det ikke alene.

Hvis krigen i Afghanistan skal vindes, så skal jurister, politibetjente, ingeniører og masser af andre civile sendes til landet. Det mener en af Danmarks førende militæreksperter.

Et endnu ikke offentliggjort udkast til en regeringsrapport slår fast, at den danske indsats i Helmand-provinsen langt fra lever op til målene.

For få børn i skole
Et af dem var, at 20.000 flere afghanske børn skulle begynde i Helmands skoler sidste år. Det blev kun til 5.000 flere.

Målene om at få flere piger på skolebænken og at forbedre sikkerhedssituationen er heller ikke nået.

Mål fastsat af regeringen
Det betyder dog ikke, at den danske indsats er en fiasko. Det mener Ole Kværnø, som er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

- Vores mål er jo fastsat af os selv. Det er den danske regering, der har sagt, at vi gerne vil nå f.eks. at få 20.000 piger i skole. Hvis vi havde sat målet til 5000, havde det så været en succes? Det kan vi simpelthen ikke sige noget om, for vi ved ikke, hvor meget tættere det bringer os på vores rigtige mål; at få bragt samfundsstrukturerne i en sådan stand, at de kan overtages af den afghanske regering, siger han.

Styrk den civile indsats
Men en ting er dog sikkert. Hvis operationen i Afghanistan skal lykkes, så skal der satses meget mere på den civile indsats - altså på at hjælpe afghanerne med at genopbygge deres land.

- Lige i øjeblikket er 99 procent af de ressourcer, som vi anvender i Helmand militære. Forholdet skal vendes fuldstændig om, så f.eks. tre fjerdele af danskernes indsats går til civil genopbygning, siger Ole Kværnø.

Undgå korrupt hul
Han mener at Danmark - blandt andet på grund af korruptionen i Afghanistan - er nødt til at sende danske politifolk og jurister afsted.

- Den allerbedste situation ville selvfølgelig være, hvis vi ikke behøvede at sende danske embedsmænd, officerer og politifolk ud for at levere en genopbygningsindsats, men at vi kunne købe afghanerne til det. Men det kan vi ikke, for så forsvinder pengene altså desværre i øjeblikket ned i et bundløst korrupt hul, påpeger Ole Kværnø. 

Tag skridtet videre
Der bliver da også lagt op til en øget civil indsats i Helmand i indeværende år - i hvert fald i de endnu ikke offentliggjorte rapporter. Men det er bare ikke nok, mener Ole Kværnø.

- Der er helt sikkert behov for, at vi tager skridtet længere, end det planen lægge op til i øjeblikket - vi skal levere med langt større tempo og tyngde på den civile genopbyngingsindsats, end vi gør i øjeblikket, siger han.

Dansk hjælp er slået fejl i Afghanistan

Danmark er meget langt fra at have opfyldt en række af de mål, som politikerne har sat sig for i Afghanistan.

Ordet fiasko står ingen steder i udkastet til regeringens evaluering af den danske indsats i Afghanistans farlige Helmandprovins i 2008. Men det fremgår klart af den endnu ikke offentliggjorte rapport, at målene ikke er nået.

For få nye elever og ingen piger
Der skulle være 20.000 flere afghanske børn i Helmands skoler i løbet af året - der kom kun 5.000 ekstra elever.

Der skulle være flere piger på skolebænkene - men det er ikke lykkedes.

Sikkerhedssituationen skulle være forbedret i årets løb - men ifølge rapporten kontrollerer regeringen i Kabul og de vestlige soldater kun halvdelen af provinsen, og beboerne i de områder forholder sig neutralt afventende over for de lokale myndigheder.

Bønderne skulle have alternativer til at dyrke opium - men opiumsproduktionen i Helmand steg i 2008, i modsætning til i resten af Afghanistan.

Venter på præsentation
Forsvarsminister Søren Gade (V) er på ferie, og udenrigsminister Per Stig Møller (K), der ellers har stået i spidsen for den samlede danske indsats i Helmand, henviser til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Hun vil dog ikke kommentere resultaterne af den danske indsats, før rapporten er blevet præsenteret for politikerne i Udenrigspolitisk Nævn.

Det går den gale vej
Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet har fulgt udviklingen i Afghanistan løbende, og han er ikke overrasket over de beskedne resultater.

- Det fremgår jo af alle nyheder, at det går den gale vej, og at Vesten og præsident Karzai måske er ved at tabe. Derfor er de resultater ikke nogen overraskelse, siger Peter Viggo Jakobsen til Politiken og roser flertallet bag indsatsen i Afghanistan for, at man har turdet sætte sig nogle konkrete mål.

Alene i fjor er 12 danske soldater blevet dræbt i provinsen og 19 såret, heraf er flere invalideret på livstid. De samlede udgifter for 2008 ligger tæt på 1 milliard kroner.

Må bide tænderne sammen
Alligevel står de radikale og Socialdemokraterne stadig bag Afghanistanaftalen.

- Det er meget deprimerende, men det er hele Afghanistan, der er gået baglæns i 2008. Vi kan ikke gøre andet end at bide tænderne sammen, vi kan ikke løbe fra det, siger Mogens Lykketoft, der er tidligere S-udenrigsminister

Horisontvært tæt på bomberne i Kabul

Blodig dag i Afghanistan, hvor 34 mennesker meldes dræbt i forskellige angreb.

26 mennesker mistede livet i tre næsten samtidige pistol- og selvmordsangreb på tre offentlige kontorer i hovedstaden Kabul.

Horisonts vært, Mette Vibe Utzon, var lige landet i Kabul, da selvmordsbomberne var detoneret. På vej ud fra lufthavnen mødte DR-holdet en pickup-truck med sårede på ladet og maskingeværbevæbnede folk på ladet.

- Det må være noget stort, sagde deres afghanske chauffør.

Byen er rystet
Hvordan har Kabul reageret på det her anslag?

- Det er et meget stort angreb, siger man her i Kabul, hvor man ellers er vant til lidt af hvert. Det her har virkelig rystet dem, lader det til. Der er heller ikke særlig mange biler på gaden, selv om det er myldretid. Byen er mærket af det, forklarer Mette Vibe Utzon.

- Det at Taleban angriber så tæt på præsidentpaladset og inde i selve centrum, hvor man burde være beskyttet, er noget der ryster folk. Der er jo soldater overalt - både almindelige soldater og politisoldater. Og alligevel kan sådan noget som det her ske. Det virker meget skræmmende, beretter hun.

Senere blev otte afghanske sikkerhedsvagter dræbt, da to vejsidebomber eksploderede og flænsede deres køretøjer i det sydlige Afghanistan.

19 dræbt af bomber i Kabul

Tre  Taleban-angreb mod regeringsbygninger i den afghanske hovedstad, Kabul, kostede i dag mindst 19 mennesker livet og sårede 54.

Det siger embedsmænd og øjenvidner til nyhedsbureauerne.

To selvmordsbombemænd angreb fængselsdirektoratet i det nordlige Kabul.

Alle ofre var ansatte i fængselsdirektoratet bortset fra to dræbte selvmordsbombemænd.

Vil presse fængselsdirektoratet
Talebanbevægelsen erklærede i en telefonopringning til lokale medier, at den stod bag angrebet på fængselsdirektoratet. Det skal presse myndighederne til at behandle Taleban-fanger bedre.

En selvmordsbomber blev skudt ved det afghanske indenrigsministerium. Hans sprængstof eksploderede, men forårsagede ingen ødelæggelser. Samtidig var der kampe ved præsidentpaladset.

Episoderne sker på et tidspunkt, hvor sikkerhedssituationen i Afghanistan er ustabil. Og så er det sikkert ikke noget tilfælde, at det sker dagen før, den nye amerikanske udsending i Afghanistan og Pakistan, Richard Holbrooke, besøger landet.

Soldater i Afghanistan køber selv udstyr

Kampveste, solbriller, pandelamper, fragmentationsveste, geværsigter, specialknive og tasker til håndgranater.
De danske soldater i Afghanistan køber personligt udstyr for flere tusinde kroner og betaler af egen lomme, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Danske soldater fortæller, at nogle af kammeraterne har købt for 40.000-60.000 kr. udstyr.
For soldaterne midt i krigszonen vil have det mest optimale materiel, når de sætter livet på spil, forklarer de.

Ledelsen vil udlevere mere udstyr
Det ekstra grej bliver typisk købt i de amerikanske butikker i militærlejrene og via internettet. Presset for at få fingre i mere udstyr, end soldaterne får udleveret, er så stort, at hæren nu giver efter og varsler et historisk opgør.

- Vi har nogle "grej-freaks", som gerne vil se godt ud. Om kort tid vil soldaterne stort set kunne vælge deres eget tøj, hvis bare de overholder farvekoderne, ligesom vi frigiver flere våbendele. Det er et opgør med traditionen om, at soldater er ens, og en accept af, at tiden er til en personlig stil, siger oberst Christian Arildsen, chef for udviklingsdivisionen i Hærens Operative Kommando.

Forsvaret brugte 400 mio. uden at vide det

Forsvarets Materieltjeneste har brugt 400 millioner kroner mere, end forsvaret havde lov at bruge, selv når der tages højde for den årlige budgetelastik, som Forsvaret har til rådighed.

Totalt har forsvaret ramt for 1,2 milliarder kroner ved siden af skiven, skriver Berlingske Tidende. Det oplyser forsvarsminister Søren Gade i en mail til forsvarsordførerne.

Materiel til Afghanistan
Merforbruget er brugt til at købe materiel til de internationale operationer i Afghanistan. Men kampene i Afghanistan er ikke den eneste forklaring. Ifølge Forsvarskommandoen har Forsvarets Materieltjeneste ikke haft "tilstrækkeligt fokus" på sin styring af økonomien.

Forsvarskommandoen har heller ikke i sin månedlige opfølgning af forbruget konstateret, at pengene fossede ud af materieltjenesten.

Søren Gade kalder økonomistyringen for "ikke tilfredsstillende", og det er Forsvarskommandoen enig i. Men ministeren understreger samtidig, at der er tale om udgifter, som Forsvaret under alle omstændigheder skulle have betalt i 2009.

Forsvarets samlede udgifter i indeværende femårige forligsperiode vil derfor blive overholdt.

Noget civilt slinger
Den konservative forsvarsordfører og statsrevisor, Helge Adam Møller, er endnu mindre tilfreds med Forsvarets økonomistyring end ministeren.

- Det er godt, at forsvaret er bedre til at kæmpe end til at føre regnskab. Dette er klart utilfredsstillende og noget civilt slinger, siger han.

- Sådan noget roderi går ud over Forsvarets omdømme, og er frustrerende for de soldater, der gør en stor indsats. Det gavner ikke, siger han.

Forsvarets økonomi skal ses efter
Den vurdering er den socialdemokratiske ordfører, John Dyrby Paulsen, enig i.

- Problemet er ikke, at man brugte nogle penge, man ellers ville have brugt i år. Problemet er, at man ikke har styr på økonomien, og så hører vi den sædvanlige undskyldning fra ministeren sammen med forsikringer om, at der er kommet styr på det, siger Dyrby Paulsen.

Han vil have Forsvarets økonomi gennemgået en tættekam inden der kan indgås nyt forlig. Og så undrer han sig i øvrigt over, at ministerens dårlige nyheder ankommer en sen fredag eftermiddag lige før vinterferien, hvor den politiske aktivitet falder.

- Det ligner en tanke, siger han.

Ifølge en betænkning fra Forsvarskommissionen mangler forsvaret 1 milliard kroner til køb af materiel til uddannelse af soldater i Danmark.

Forsvarskommisionens dyre ideer

Forsvarskommissionen, med tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup i spidsen, skal inden 31. marts komme med deres tanker om fremtiden for det danske forsvar.

Tanker der skal danne grundlag for næste års forsvarsforlig. Og i følge de foreløbige kapitler af betænkningen som P1 Orientering er i besiddelse kan det blive nogle dyre tanker.

Mulig forøgelse for milliarder
Hvis alle de anbefalinger Forsvarskommisionen fremlægger skal blive til virkelighed kan det løbe op i en forøgelse af det danske forsvarsbudget på 3-4 milliarder kroner. Det samlede budget ville således løbe op i 22-23 milliarder kroner.

Det er især indkøb til vedligeholdelse af de danske indsats i internationale opgaver, som for eksempel NATO's operationer i Afghanistan.

Penge til F-16 og reservedele
Blandt de ny poster, der især vil belaste budgettet er netop Afghanistan, hvor det er planen, at de danske styrker forsat skal operere. Det koster dog i ammunition og reservedele, som forsvarskommisionen vurdere, at der skal spenderes omkring 1,4 milliarder kroner på.

Dertil kommer endnu én milliard til nyt uddannelsesmateriel. Hjemmeværnet skal også styrkes, da det tænkes at de skal hjælpe internationalt, og et nyt inspektionsskib til Søværnet.

Der skal også investeres i et uvist antal nye kampfly til afløsning af de nuværende F-16. Der tales i krogene om den såkaldte Joint Strike Fighter. Desuden skal der indkøbes nye og mere sikre mandskabsvogne.

Hør Orientering kl. 17 for at høre en analyse af det politiske spil omkring Forsvarskommisionen.

Soldater vil af sted trods blodig december

En blodig december for de danske soldater i Afghanistan har tilsyneladende ikke taget modet fra det hold, der skal sendes ud i slutningen af denne måned og i starten af februar.

Blot en enkelt soldat har i januar fortrudt og meldt fra op til udsendelsen, oplyser presseofficer Frede Damsø fra Forsvarets Personeltjeneste.

- Det er mest de første par måneder, hvor der falder lidt fra. Men i hvert fald kan vi sige, at det ikke har haft nogen indflydelse, med de hændelser i december. Det kan dårlig få mindre effekt, siger han.

Kender risikoen
Fem danske soldater mistede livet i december, og 2008 har samlet set været det blodigste år med 12 dræbte danske soldater.

Årsagen til, at soldaterne ikke har fået kolde fødder, er, at de efterhånden er bekendt med risikoen på forhånd, mener Frede Damsø.

- Jeg tror, de har været afklaret inden. Vi ved jo alle sammen, det er forbundet med en vis risiko. Det har de vidst gennem hele forløbet, siger han.

Ukendt årsag
Den frafaldne soldat er konstabel fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU), som er den uddannelse, soldaterne kan melde sig til efter værnepligten, hvis de ønsker at blive sendt ud på internationale missioner.

Frede Damsø peger på, at den ene soldat kan have fortrudt af andre årsager såsom jobtilbud og uddannelse.

- Det kan være så mange ting, der gør det, siger han.

Normalt efter jul
I forvejen har yderligere tre danske konstabler fra HRU meldt afbud til udsendelsen. Det skete lige efter juleferien.

Ifølge Frede Damsø er det normalt med frafald efter jul, hvor soldaterne har haft lejlighed til at tale med bekymrede kærester og andre pårørende, der kan få dem til at reflektere over udsendelsen.

På det hold, som nu vender hjem fra Afghanistan, fortrød 30 soldater deres kontrakt før udsendelsen. Det fik forsvaret til at uddanne ekstra soldater i hver enhed for at være forberedt.

Danmarks bidrag til den Nato-ledede styrke i Afghanistan tæller omtrent 700 soldater. Heraf befinder de fleste sig i den sydlige Helmand provins.

Udleverede afghanske fanger samtidig med protest

Den danske regering var i 2002 med til officielt, men diskret, at protestere mod Bush-regeringens bedømmelse af fanger i Afghanistan. Kun en måned senere udleverede danske soldater 31 afghanske mænd til en amerikansk fangelejr i Kandahar.

Protesten var udløst af, at Bush-regeringen i februar 2002 meddelte, at fanger i det netop invaderede Afghanistan ikke ville blive betragtet som krigsfanger, men at de dog ville blive behandlet "humant".

Formel protest
Denne påfaldende tilsidesættelse af Genevekonventionerne fik EU's såkaldte trojka til at protestere formelt over for den amerikanske regering. Protesten, en såkaldt demarche, blev afleveret til den amerikanske viceudenrigsminister Elizabeth Jones.

- Budskabet i demarchen var, at vi ikke skulle undergrave Genevekonventionen, siger hun til dagbladet Politiken.

EU's såkaldte trojka består af de tre lande, der er henholdsvis forrige, nuværende og kommende formand for EU. Og i februar 2002 var Danmark med i trojkaen, som landet der skulle overtage formandskabet i anden halvdel af 2002.

Ingen bekymring
Over for den danske offentlighed var regeringens holdning en anden. Statsminister Anders Fogh Rasmussen erklærede i oktober 2003, at han var fuldt overbevist om at USA opfyldte alle internationale konventioner på området.

Synspunktet blev meget kraftigt understreget af regeringen, da dokumentarfilmen "Den hemmelige krig", af Christoffer Guldbrandsen, i 2006 satte fokus på danske styrkers udlevering af 31 afghanske fanger til de amerikanske styrker.

Fangerne blev afleveret til en amerikansk fangelejr i Kandahar, og regeringen erklærede efter filmens premiere, at den ikke havde anledning til at formode at der kunne foregå mishandling.

Advarsler
Fangeudleveringen fandt sted efter at menneskeretsorganisationer som Amnesty International og amerikanske medier havde påtalt mishandling og overgreb på fanger i Kandahar. Også den canadiske regering var dybt bekymret over de amerikanske styrkers behandling af fange, og det orienterede den danske ambassade sine foresatte i København om.

Forholdene var med andre ord offentligt kendt, da de danske styrker udleverede fanger til amerikanerne.

Helt frem til maj 2006 gav regeringen misvisende forklaringer til Folketinget på forløbet omkring de 31 fanger.

Forsvaret laver børnegrupper

Det kan være svært at have en mor eller far, der er udsendt som soldat i krigshærgede områder. Og indtil nu har børnene ikke haft et sted, de kunne gå hen og snakke med andre børn om deres frygt og bekymringer. Men det får de nu.

Fra august vil Jyske Dragonregiment i Holstebro stå for samtalegrupper for børn, hvis forældre er i krig.

- Børnene vil så vidt muligt beskytte forældre eller søskende, så de vil ikke sige direkte, at de er meget bekymrede eller meget kede af det. Da tror vi på, at en gruppe af børn i samme situation kan have glæde af at støtte hinanden og sige ordene i det forum i stedet for, siger socialrådgiver ved Forsvarsakademiet Karsten Timmerby.

Havde bedt om hjælp
En af dem, der kunne få brug for at komme i samtalgruppen er Heidi Dahlgaards otte-årige søn. Hendes mand har været i Afghanistan siden august sidste år, og det har været rigtig hårdt for både hende og hendes to børn, men i særdeleshed hendes søn på otte år.

- Han har svært ved at koncentrere sig i skolen og bliver let ked af det, fordi han er bange for at hans far dør, eller at der skal ske noget med ham, fortæller hun.  

I alt 21 danske soldater har mistet livet under mission i Afghanistan - hændelser, der bliver beskrevet i medierne, og som en otte-årig dreng ikke kan undgå at lægge mærke til.

Heidi Dahlgaard har flere gange efterspurgt hjælp til hendes to børn. For selv om både hun og hendes mand prøver at tale med deres børn, så godt osm de overhovedet kan, så føler hun at det er svært for hende at trænge helt ind til de allerinderste bekymringer:

Samtalegrupperne vil have seks socialrådgivere tilknyttet projektet, og de vil i første omgang være for børn mellem 8 og 13 år.

Danmark i krig i mange år endnu

Danmark skal være i stand til at have op til 2.000 soldater udsendt til kriser og krige overalt i verden, og de skal være klar til at kæmpe i årevis.

Det gælder for eksempel i Afghanistan, hvor danske soldater vil være med i hårde kampe i de næste 15-16 år.

Det fremgår af et udkast til Forsvarskommissionens rapport om dansk forsvars situation frem til 2025, som Politiken er i besiddelse af.

Rapporten lægger op til, at Danmark skal have en større gruppe civile eksperter, der sammen med soldaterne skal bidrage til stabilitet i krigsplagede stater.

Mere sikre kampvogne til danske soldater

Nu er der endelig ekstra beskyttelse mod miner og vejsidebomber på vej til de danske kampvogne i Afghanistan. Fem nye opgraderede Leopard kampvogne er på vej til de danske soldater i Helmand-provinsen og skulle være fremme i februar. Det skriver bt.dk

I juli sidste år blev en dansk soldat dræbt, mens han kørte i kampvogn i Afghanistan.  Avisen skrev søndag, at hans liv efter alt at dømme kunne være reddet, hvis Forsvaret havde installeret et særligt sikkerhedssæde, som de canadiske styrker allerede brugte.

Nye vogne har sikkerhedssæder
På trods af at systemet har eksisteret i fem år, har Forsvaret hidtil sparet udgiften til sæderne,  selv om miner og vejsidebomber er fjendens farligste våben i Afghanistan.

- Vi får inden for kort tid sat kampvogne i tjeneste, hvor sæderne er spændt op i væg og loft, forklarer Major Bjørn Kongsbak fra Forsvarets Materieltjeneste.

Katapultvirkning kan undgås
Når sæderne er spændt op, bliver de slet ikke påvirket i samme grad af en vejsidebombe, som hvis sæderne var boltet fast i gulvet.

Den dræbte soldat, Jesper Gilbert Pedersen, blev netop dræbt af, at hans førersæde hamrede op i ham, da den dødbringende bombe sprang.

Udsendte skal beholde civile job

Både i og uden for regeringspartierne er der vilje til at lovgive, så alle civile, der tager midlertidige udsendelser for Forsvaret, er beskyttet mod at miste deres civile job.

Flere af de hjemmeværnsfolk, der deltog i et forsøg som vagtposter i militærlejrene i Helmand, Afghanistan, blev fyret fra deres civile job, fordi de ville af sted, og det har fået soldaterfagforeningen HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening  til at true med en retssag mod en af de arbejdsgivere, der ikke ville lade jobbet stå åbent til den udsendte hjemmeværnsmand.

Rejser med fyreseddel
Forsøget var så stor en succes, at det skal gentages, og også på næste hold er der hjemmeværnsmedlemmer, der må rejse af sted med en fyreseddel fra deres civile arbejdsgiver under armen.

Det er ulovligt, mener HKKF med henvisning til en gammel og glemt lov om ret til orlov under "værnepligt, deltagelse i FN-missioner mv." loven gælder ansatte, der har været i det samme job i minimum ni måneder.

Forsvarets jurister har været skeptiske over for om loven kan bruges i dag - den er lavet specifikt med henblik på dem, der havde rådighedskontrakt med den nu nedlagte Internationale Brigade, lyder det fra Forsvarets Personeltjeneste.

Lover lovgivning
- Hvis det er rigtigt, og HKKF taber sagen, så må vi lovgive, lyder det samstemmende fra forsvarsordførerne for Venstre og Socialdemokratiet.

- Det må være sådan, at vi kan sende hjemmeværnsfolk og reserveofficerer ud, uden at de skal miste jobbet - det er ånden i den gamle lov og den ånd eksisterer stadigvæk, siger socialdemokraten John Dyrby Paulsen til DR Nyheder.

- Så må vi lave loven  tilstrækkeligt beskyttende, for der er tale om en samfundsopgave, og den skal arbejdsgivere også medvirke til, lyder det fra Venstres Karsten Nonbo.