Skuffet Løkke mister tro på aftale
19. dec. 2009 07.45 Nyheder
Opdat.: 19. dec. 2009 10.39Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, giver op i forhold til at få en erklæring ud af klimatopmødet i København. Lørdag formiddag siger han til TV2, at han nu skal have noget søvn efter 28 timers uafbrudt arbejde og overlader ledelsen til en af næstformændene for topmødet.
Formandskabet ved topmødet forsøger fortsat at få opbakning til at få hele topmødets til den erklæring, som 26 lande udarbejdede sendt fredag aften.
- Aftalen kan, som det ser ud lige nu, ikke vedtages, siger Løkke til TV2.
Han langer kraftigt ud efter Venezuela, Bolivia, Saudi-Arabien, Sudan og Ecuador, der blokerer for, at det bare kommer en smule ud af topmødet. Erklæringen vil blandt andet sikre penge til verdens fattigste lande til at modstå klimaforandringer.
- Jeg er ulykkelig på vegne af mine kolleger fra Maldiverne, Bangladesh, Granada og Lesotho, der appellerede om at få det vedtaget. Det er uvilje, der ødelægger en politisk aftale, siger Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren afviser også, at hans person skulle have været en stopklods for forhandlingerne.
- Jeg er ikke en rød klub i hovedet på ulande. Jeg har undervejs arbejdet tæt sammen folk fra Bangladesh, Lesotho, Maldiverne, Granada, Brasilien og højtstående politikere fra Kina. Vi leverede et produkt, der med det samme kunne give penge på bordet, men det kan ikke vedtages, siger Løkke.
Topmødet kortvarigt suspenderet
Dramatikken på FN's klimatopmøde i Bella Center fortsætter. Mødet er suspenderet kortvarigt på anmodning fra Storbritannien.
Anmodningen om pause kom, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen som leder af mødet havde konstateret, at det ikke er muligt at få vedtaget den fremlagte sluttekst, som kræver enighed.
- Vi kan ikke vedtaget teksten, sagde han.
Storbritanniens klimaminister Ed Miliband har foreslået, at lande, som er imod teksten kan få deres modstand noteret, men heller ikke det forslag er der enighed om i forsamlingen.
Ikke kun tæsk til Lars Løkke
Efter rasende udfald mod statsminister Lars Løkke Rasmussens forsøg på at drage en konklusion på klimatopmødet i København stiller lande sig nu op på række for at støtte fremgangsmåden i slutspillet.
Spanien udtrykker dyb solidaritet. Og også Canada, Australien, Etiopien, Maldiverne og andre støtter på et dramatisk plenarmøde tidligt lørdag morgen Løkke Rasmussen.
Den britiske klimaminister, Ed Miliband, siger, at København-erklæringen "overhovedet ikke er perfekt". Men han påpeger i sit indlæg, at det vigtigste er, at erklæringen gør livet bedre - blandt andet i kraft af klimabistanden fra rige til fattige lande.
Tager afstand
Flere talere tager kraftig afstand fra en udtalelse af den sudanske talsmand for G77-gruppen, Lumumba Stanislaus Di-Aping, som sammenligner værdierne i København-erklæringen med holocaust under Anden Verdenskrig.
Han siger, at erklæringen er det samme som at bede afrikanske lande om at gå ind på en selvmordspagt.
Lars Løkke Rasmussen, hvis optræden som formand for topmødet synes præget af usikkerhed, konstaterede kort efter, at der var konsensus om erklæringen blandt repræsentanterne for verdens lande, selv om fire lande modsatte sig.
Statsministeren måtte kort efter trække ordene i sig og erkende, at der ikke er enighed om erklæringen.
Hovedpunkter fra København-erklæringen
Her er hovedpunkterne i København-erklæringen fra klimatopmødet, som 26 lande inklusive EU blev enige om fredag:
Langsigtet mål:
Ifølge erklæringen er store beskæringer af det globale CO2-udslip påkrævet i henhold til, hvad videnskaben anbefaler. Målet er at bremse den globale opvarmning, så temperaturstigningen holdes under to grader i dette århundrede.
Finansiering til fattige lande:
Teksten fastslår, at der skal være "passende, forudsigelige og bæredygtige finansielle ressourcer, teknologi og kapacitetsopbygning", som skal hjælpe udviklingslandene til at tilpasse sig klimaændringerne.
Industrilandene sætter et mål om at yde 100 milliarder dollar (cirka 520 milliarder kroner) om året fra 2020, der skal imødekomme udviklingslandenes behov. Pengene skal komme fra både offentlige og private kasser og fra bi- og multilaterale kilder.
I en tilføjelse er der tilsagn om kortsigtet støtte til udviklingslandene i 2010-2012 på 10,6 milliarder dollar (55 milliarder kroner) fra EU, 11 milliarder dollar (57 milliarder kroner) fra Japan og 3,6 milliarder dollar (18,7 milliarder kroner) fra USA.
Nedskæring af CO2-udslip:
Teksten nævner ikke konkrete mål, hverken på mellemlangt sigt (2020) eller langt sigt (2050). Men den opregner de frivillige CO2-reduktioner, som en række lande har lovet. Og på et skema kan hvert land inden 1. februar 2010 angive, hvad man ønsker at gøre.
Verificering:
Et stridspunkt i erklæringen, primært for Kina, som afviser international kontrol: Det hedder, at store udviklingslande skal opgøre deres CO2-udslip og underrette FN om resultaterne hvert andet år. Der skal være en vis international overvågning for at tilfredsstille Vestens ønske om gennemsigtighed, men det skal sikres, at "den nationale suverænitet" bliver respekteret.
Beskyttelse af skov:
I erklæringen anerkendes betydningen af at mindske CO2-udslippet fra træfældning og ødelæggelse af skov. Det hedder, at der skal være opmuntringer til at støtte den slags skridt med penge fra industrilandene.
Handel med CO2-kreditter:
Dette bliver nævnt, men der er ingen detaljer. Det hedder, at der skal benyttes flere tilgange, herunder muligheden for at bruge markeder til at bremse CO2-udledningen.
Download hele aftalen: Copenhagen Accord (pdf)