Klimatopmødet er endt med en erklæring

19. dec. 2009 10.45 Nyheder Opdat.: 19. dec. 2009 11.47

To en halv time efter at klimatopmødet blev suspenderet, har forsamlingen taget København- erklæringen, som 26 lande står bag, til efterretning.

Det er nu op til de enkelte lande, om de vil tilslutte sig erklæringen.

- Danmark kan være stolt af FN's klimatopmøde i København, skønt erklæringen ikke vedtages enstemmigt, fordi den blokeres af en håndfuld mellemamerikanske lande og Sudan, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg er meget glad nu, tilføjer Lars Løkke Rasmussen, som giver meget af æren for, at det lykkedes at få en erklæring til Maldivernes præsident Mohammad Nashed.

- Nu skal lande skrive under, og hvis de skriver under bakker de op om det, der er aftalt. Det vil skabe omgående virkning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hovedpunkter fra København-erklæringen

Her er hovedpunkterne i København-erklæringen fra klimatopmødet, som 26 lande inklusive EU blev enige om fredag:

Langsigtet mål:
Ifølge erklæringen er store beskæringer af det globale CO2-udslip påkrævet i henhold til, hvad videnskaben anbefaler. Målet er at bremse den globale opvarmning, så temperaturstigningen holdes under to grader i dette århundrede.

Finansiering til fattige lande:
Teksten fastslår, at der skal være "passende, forudsigelige og bæredygtige finansielle ressourcer, teknologi og kapacitetsopbygning", som skal hjælpe udviklingslandene til at tilpasse sig klimaændringerne.

Industrilandene sætter et mål om at yde 100 milliarder dollar (cirka 520 milliarder kroner) om året fra 2020, der skal imødekomme udviklingslandenes behov. Pengene skal komme fra både offentlige og private kasser og fra bi- og multilaterale kilder.

I en tilføjelse er der tilsagn om kortsigtet støtte til udviklingslandene i 2010-2012 på 10,6 milliarder dollar (55 milliarder kroner) fra EU, 11 milliarder dollar (57 milliarder kroner) fra Japan og 3,6 milliarder dollar (18,7 milliarder kroner) fra USA.

Nedskæring af CO2-udslip:
Teksten nævner ikke konkrete mål, hverken på mellemlangt sigt (2020) eller langt sigt (2050). Men den opregner de frivillige CO2-reduktioner, som en række lande har lovet. Og på et skema kan hvert land inden 1. februar 2010 angive, hvad man ønsker at gøre.

Verificering:
Et stridspunkt i erklæringen, primært for Kina, som afviser international kontrol: Det hedder, at store udviklingslande skal opgøre deres CO2-udslip og underrette FN om resultaterne hvert andet år. Der skal være en vis international overvågning for at tilfredsstille Vestens ønske om gennemsigtighed, men det skal sikres, at "den nationale suverænitet" bliver respekteret.

Beskyttelse af skov:
I erklæringen anerkendes betydningen af at mindske CO2-udslippet fra træfældning og ødelæggelse af skov. Det hedder, at der skal være opmuntringer til at støtte den slags skridt med penge fra industrilandene.

Handel med CO2-kreditter:
Dette bliver nævnt, men der er ingen detaljer. Det hedder, at der skal benyttes flere tilgange, herunder muligheden for at bruge markeder til at bremse CO2-udledningen.

Download hele aftalen: Copenhagen Accord (pdf)