Topmødet sætter konflikter i brand

Klimatopmødet i København indfrier ikke målet om at holde temperaturstigningerne under to grader i dette århundrede. Men det er der heller ingen af de tidligere udmeldte CO2-reduktioner, der gør. Det siger klimaøkonom Kirsten Halsnæs, programleder for DTU's klimacenter på Risø.

- De to grader er noget, man bare bliver ved at sige uden at anvise målene. Men det centrale i København er, at man ikke i det mindste har lavet en eller anden form for bindende aftale, så processen kan komme videre. Så kunne man altid have skærpet målene siden hen, siger Kirsten Halsnæs.

Konfliktfyldt forløb
Hun ser store problemer i, at forløbet har været meget konfliktfyldt.

- Hele forløbet, også inden topmødet, har været meget konfrontatorisk med hårdt optrukne internationale fronter, modkonferencer og angreb på FN's klimapanel. Det afspejles også under topmødet i København, siger Kirsten Halsnæs.

Ny luft til alle sabotørerne
- Problemet er, at man risikerer en situation, hvor alle konflikter nu er i lys lue og alle de, der har interesse i at obstruere processen,  får ny luft. De kan være udmærket at lufte konflikter, men de skal jo gerne forliges igen, så man kan komme videre, siger hun, og ser udviklingen som en stor udfordring for FN-systemet som det forum, hvor de store klimabeslutninger tages.

- I virkeligheden er det jo slet ikke nødvendigt, at klimaforhandlinger sker i FN-regi. De 20 største lande, som også står for den altovervejende del af CO2-udledningerne, kan jo sagtens bare lave en aftale selv udenom alle andre. Så i den sidste ende risikerer de små lande at blive taberne og FN-systemet at blive gidsel efter det svage udbytte i København, siger klimaøkonom Kirsten Halsnæs.