Nye valgkredse fordeler stemmerne anderledes
Sammen med kommunalreformen blev der også indført nye valgkredse i Danmark.
Det betyder, at din stemme denne gang ryger i en anden pulje end tidligere.
De hidtidige 17 amts- og storkredse med deres 103 opstillingskredse er fortid.
Tilpasset det nye Danmarkskort
Nu fordeles kandidater og stemmer på 10 storkredse med 92 opstillingskredse tilpasset de nye regions- og kommunegrænser.
Du kan stemme på alle opstillede kandidater i din egen af de ti storkredse.
Den største af disse er Sjællands Storkreds, som dækker godt 600.000 vælgere i Sjælland uden for København og Nordsjælland.
Den suverænt mindste storkreds er Bornholm med 33.000 vælgere.
Mere lige opstillingskredse
Opstillingskredsene - hvor de lokale kandidater stiller op og din stemme fordeles, hvis du ikke stemmer personligt på en kandidat fra en anden kreds - er skåret ned i antal fra 103 til 92.
Alligevel er de største kredse blevet mindre, for kredsene er blevet mere ensformige i størrelse.
Den største opstillingskreds er nu Kalundborg med 62.000 stemmeberettigede. Til sammenligning var der 89.000 vælgere i Glostrupkredsen, som var størst sidste gang.
Igen skal man til Bornholm for at finde den mindste: Godt 16.000 vælgere kan stemme i Rønnekredsen.
Opdelingen i tre landsdele fortsætter. Men også her er grænserne ændret, så Region Hovedstaden er én region, Sjælland og Syddanmark en anden, mens Midt- og Nordjylland udgør den sidste.
10 storkredse med 92 valgkredse
Københavns Storkreds:
- Østerbro
- Sundbyvester
- Indre By
- Sundbyøster
- Nørrebro
- Utterslev
- Brønshøj
- Valby
- Vesterbro
- Falkoner
- Slots
- Tårnby
Københavns Omegns Storkreds:
- Gentofte
- Lyngby
- Gladsaxe
- Rødovre
- Hvidovre
- Brøndby
- Taastrup
- Ballerup
Nordsjællands Storkreds:
- Helsingør
- Fredensborg
- Hillerød
- Frederikssund
- Egedal
- Rudersdal
Bornholms Storkreds:
Se alle valgkredsene påIndenrigsministeriets kort(pdf-format)
<p></p>
Sjællands Storkreds:
- Lolland
- Guldborgsund
- Vordingborg
- Næstved
- Faxe
- Køge
- Greve
- Roskilde
- Holbæk
- Kalundborg
- Ringsted
- Slagelse
Fyns Storkreds:
- Odense Øst
- Odense Vest
- Odense Syd
- Assens
- Middelfart
- Nyborg
- Svendborg
- Faaborg
Sydjyllands Storkreds:
- Sønderborg
- Aabenraa
- Tønder
- Esbjerg By
- Esbjerg Omegn
- Varde
- Vejen
- Vejle Nord
- Vejle Syd
- Fredericia
- Kolding Nord
- Kolding Syd
- Haderslev
Se alle valgkredsene påIndenrigsministeriets kort(pdf-format)
Østjyllands Storkreds:
- Århus Syd
- Århus Vest
- Århus Nord
- Århus Øst
- Djurs
- Randers Nord
- Randers Syd
- Favrskov
- Skanderborg
- Horsens
- Hedensted
Vestjyllands Storkreds:
- Struer
- Skive
- Viborg Vest
- Viborg Øst
- Silkeborg Nord
- Silkeborg Syd
- Ikast
- Herning Syd
- Herning Nord
- Holstebro
- Ringkøbing
Nordjyllands Storkreds:
- Frederikshavn
- Hjørring
- Brønderslev
- Thisted
- Himmerland
- Mariagerfjord
- Aalborg Øst
- Aalborg Vest
- Aalborg Nord
Se alle valgkredsene påIndenrigsministeriets kort(pdf-format)
Skrevet af:
Anders Hvass Nielsen