Stemmernes fordeling er kan give hovedbrud

Afgørelsen på et folketingsvalg er en kompliceret sag.

Selvom det i princippet er såre simpelt - de som får flest stemmer bliver valgt - skal der i praksis nogle komplicerede regnestykker til, for at bestemme, hvem der får lov at besætte pladserne i Folketinget.

175 vælges i Danmark
I alt vælges der 179 medlemmer til Folketinget: To på Grønland, To på Færøerne og 175 i Danmark. Lad os koncentrere os om de sidstnævnte:

Først lægger vi alle gyldige stemmer sammen.

Herefter sorterer vi alle stemmer på partier, som har fået under to procent af stemmerne, fra.

Fordelingen blandt de valgte
De partier og eventuelt uafhængige kandidater, som er kommet gennem denne sortering, er valgt til Folketinget.

Og blandt disse fordeles de 175 pladser i tinget, så hvert parti får et antal, der svarer til deres andel af stemmerne.

Nu bliver det imidlertid kompliceret, for hvilke ansigter, der skal sættes på partiernes pladser i Folketinget?

Kredsmandater
Først ser vi på de 135 kredsmandater. Det er de pladser i Folketinget, som er fast knyttet til hver af de 10 storkredse.

Her tæller vi op hvilke kandidater, der har fået flest stemmer.

Men det er lidt besværligt, for det er ikke kun de personlige stemmer, der tæller.

Kandidaterne arver også stemmer fra vælgere i opstillingskredsen, der blot har stemt på deres parti, og fra partifæller, der enten har fået flere stemmer, end de selv havde brug for eller for få stemmer til selv at blive valgt.

Besværlig fordeling
Vi giver nu det første kredsmandat til den kandidat, som har fået flest stemmer i det parti, som har fået flest stemmer i storkredsen.

Et parti kan ikke få valgt sit andet kredsmandat i samme storkreds før alle partier med flere end halvt så mange stemmer har fået et mandat. Det kan heller ikke få valgt sit tredje mandat før alle partier med mere end en tredjedel af dets stemmetal har fået valgt et. Og så videre efter det, som kaldes d'Honts fordelingsmetode.

Når alle 135 kredsmandaterne er fordelt i alle storkredse, ser vi på hvilke partier, der er blevet snydt i forhold til landsresultatet.

Tillægsmandater
Disse partier får forholdsvis flest af de 40 tillægsmandater, som sørger for, at alle valgte partier får lige så mange folketingsmedlemmer, som deres andel af stemmerne berettiger til.

Tillægsmandaterne fordeles blandt de som ikke fik et kredsmandat, sådan at partierne får repræsentanter fordelt over hele landet

Der vælges i alt 11 kredsmandater fra Region Hovedstaden, 15 fra Sjælland og Syddanmark samt 14 fra Midt- og Nordjylland.

Skrevet af: Anders Hvass Nielsen