Måske går der krig i valgkampen

26. okt. 2007 10.04  Opdat.: 26. okt. 2007 11.13

Danmark er i krig. Danske soldater kæmper aktivt og offensivt i Afghanistan, og det er kun lige over tre måneder siden, at de danske topper blev trukket ud af Irak, fire år efter den amerikansk-ledede invasion af landet.

15 døde soldater
13 danske soldater er foreløbig blevet dræbt under de to operationer. Yderligere to har mistet livet uden direkte forbindelse med de militære aktiviteter.

Beslutningen om at sende danske soldater i krig er den mest radikale og vidtgående i dansk sikkerheds- og udenrigspolitik siden 1864. Alligevel blev militæroperationerne i de to lande aldrig et emne i valgkampen i 2005. Spørgsmålet er, om det vil gentage sig i år.

Skal man tro de udenrigspolitiske ordførere, så er svaret nej; det vil ikke gentage sig.

Ordførerne siger, med en enkelt undtagelse, at Danmarks militære indsats i Irak og Afghanistan er et vigtigt emne, der bør være et tema i valgkampen.

Længere række enigheden ikke.

Ikke høj prioritet
Venstres Jens Hald Madsen ser gerne at udenrigspolitikken - den aktivistiske udenrigspolitik - får en selvstændig plads i valgkampen. Men han tror at vælgerne først og fremmest er interesserede i "det nære" - sundheden, velfærden, osv..

- Det får ikke en høj prioritet, siger Hald Madsen, ikke uden beklagelse, men tilføjer, at begivenheder i Afghanistan helt kan ændre billedet. Samtidig siger han advarende, at oppositionen har brugt diskussionen om Irak-styrken til at føre indenrigspolitik.

- De har brugt Irak til at forsøge at miskreditere regeringen. Vi har været tæt på fodnote-politikken i Irak-debatten, siger Venstre-politikeren med henvisning til det store sikkerhedspolitiske slagsmål i firserne, mellem Schlüter-regeringen og oppositionen om kernevåbenoprustningen i Europa.

Bredt flertal
Søren Espersen fra Dansk Folkeparti tror ikke, som den eneste, at Irak-Afghanistan bliver et emne, og han mener heller ikke, at det bør være det.

- Så længe der er et stor, bredt flertal bag indsatsen i Afghanistan er det ikke et valgkamptema. Er Socialdemokratiet og Radikale bag, er det ikke et emne, siger Espersen.

- Vi har ikke noget mod at diskutere det, men det er socialdemokraterne, der bestemmer om det kommer op. Begynder de at vakle, så ... , siger Espersen.

Både socialdemokraten Mogens Lykketoft og den konservative Lars Barfoed tror, at den danske deltagelse i de to krige kommer til at spille en rolle.

- Det er vigtige politiske problemstillinger, siger Barfod.

- Det handler om Danmarks udenrigspolitik i fremtiden - om vi skal indskibe os i koalitioner med USA og gøre os til redskab for en amerikansk regerings politik, siger Lykketoft.

Vil undgå diskussion
Til gengæld tror Mogens Lykketoft, at regeringen absolut ikke ønsker en sådan diskussion.

- Der er ingen tvivl om at Anders Fogh Rasmussen vil gøre alt for at undgå det, mener han.

Lars Barfoed har mere tiltro til, at valgkampen også kommer til at handle om den danske krigsdeltagelse.

- Så sent som forleden var jeg til et møde på en højskole, hvor der var en meget stor interesse for at diskutere vores engagement, siger han, og tilføjer at det indgår i de konservatives valgoplæg.

- Vi har markeret det. Jeg siger ikke at det bliver det vigtigste emne, men jeg tror det kommer med i debatten, siger han.

Optager de unge
Den radikale Niels Helveg Petersen er sikker på, at krigen bliver et emne.

- Det spiller en rolle, især for de unge. Der stilles mange kritiske spørgsmål, især til Irak, på uddannelsesstederne, så jo, jeg tror at det bliver et tema i valgkampen, siger den tidligere udenrigsminister.

- Jeg tror, at det, der sker, er at Venstre og Konservative mister fodfæstet i store årgange af unge, der synes at der er tale om forkerte beslutninger, siger Niels Helveg, der gerne tror, at det til gengæld er et tema, der ikke prioriteres højt i andre befolkningsgrupper. Men at spørgsmålet om den danske krigsdeltagelse ikke kommer på dagsordenen, tror han ikke.

- Jeg tror at mange kloge hoveder undervurderer hvilken rolle det kan spille, siger Niels Helveg Petersen

Klar forventning
Også Enhedslistens Frank Aaen har en forventning om at krigen bliver et tema.

- Der er tale om nogle af de mest dramatiske begivenheder som regeringen har ført os ud i. Jeg kan ikke forestille mig, at det ikke bliver et stor tema, siger Aaen, der til gengæld mener at det "er klart" at regeringen og Dansk Folkeparti ikke ønsker at det kommer ind i valgkampen.

- Det har været en katastrofe for de partier, siger han

Holger K. Nielsen, SF, er mindre forventningsfuld.

- Vores deltagelse i krigene burde være et at de vigtigste temaer. Der er allerede dræbt adskillige i Afghanistan, og på NATOs ministermøde forleden handlede det i høj grad om at øge den militære indsats. Så det burde være et afgørende emne.

Men meningsmålingerne og medierne viser at det er andre temaer, der er i centrum, og det retter man - partier og medier - ind efter. Vi skal ind og forandre dagsordenen, i stedet for at lade den blive dikteret af meningsmålingerne, siger SF udenrigspolitiske ordfører.

Intet nyt fra fronten
Sandsynligheden taler for, at den danske krigsdeltagelse - ganske som i 2005 - vil blive et fraværende tema i valgkampen. Det blev forbigået i tv-stationernes første parti-lederrunde, og udenrigsordførernes gode viljer og forventninger gør det ikke alene.

- Hvis ikke Afghanistan tages op på en måde, som er politisk kontroversiel, bliver det ikke et valgkamp-tema, siger medieforskeren Stig Hjarvad, der er professor ved Københavns Universitet.

Det handler ikke så meget om, hvor mange emner der kan holdes i spil i en valgkamp - af vælgerne og af partierne - men om at et emne får en vinkel, som medierne tager op.

- En valgkamp drives af nyhedskriterier, i det man kan kalde krydsfeltet mellem politiske interesser og nyhedsdagsorden. Er den politiske elite enige om hovedelementerne, er et emne dødt i en valgkamp, siger Stig Hjarvad.

Skrevet af: Dines Boertmann