Velfærdsreformer på dagsordenen
08. sep. 2005 15.12 Politik
Opdat.: 16. jan. 2006 13.47Det store politiske emne vil i de mange kommende måneder være velfærdsreformer. Debatten er allerede i gang. Socialdemokraterne er kommet med et udspil og regeringen ventes at følge efter snarest.
velfærdskommissionens 43 forslag
Onsdag den 7. december kom Velfærdskommissionen med sin endelige rapport om, hvordan fremtidens velfærdsydelser skal betales. Kommissionen blev nedsat af regeringen, der i august 2003 for første gang præsenterede idéen om en kulegravning af velfærden i Danmark.
Offentliggørelsen af Kommissionens arbejde markerede starten på den officielle debat om efterløn, børnecheck, dagpenge og alle de andre velfærdsydelser. Regeringen ventes at komme med sit udspil snarest.
Politiske forhandlinger
Derefter vil de politiske forhandlinger gå i gang. De vil blive intense og svære, for statsminister Anders Fogh Rasmussen har for længst gjort klart, at der SKAL laves en bred aftale.
De fire udfordringer
-
Befolkningens sammensætning ændrer sig: Det betyder, at der kommer et pres opad på de offentlige udgifter. Forklaringen er, at vi bliver flere ældre, og vi lever længere.
-
Vi ønsker mere fritid og bedre offentlig service: Tendensen med at arbejde mindre og samtidig ønske bedre service vil sandsynligvis fortsætte.
-
Øget individualisering kan betyde mindre ansvarlighed for fællesskabet: Hvor meget er vi villige til at betale, og hvad skal vi have til gengæld?
-
Globaliseringen vil stille stigende krav: Globaliseringen rummer mange muligheder. Men stiller samtidig krav til velfærdssamfundets evne til at tilpasse kompetenceniveauet og skabe nye og højproduktive arbejdspladser.
-
Kilde: Velfærdskommissionen
Det betyder, at regeringen ikke vil lave en stor velfærdsreform uden Socialdemokratiet. Samtidig ligger det også fast, at der ikke bliver nogen reform uden VK-regeringens parlamentariske støtteparti Dansk Folkeparti.
Men det er ikke gjort med at få en bred aftale. Folket skal også høres. Statsministeren har sagt, at de velfærdsreformer, der måtte blive politisk enighed om, ikke vil blive gennemført før efter næste folketingsvalg. Dermed sagt at vælgerne indirekte kan få indflydelse på resultatet ved at udtrykke deres utilfredshed - eller tilfredshed - med reformerne gennem folketingsvalget.
Efterløn og pensionsalder
Sådan ser køreplanen ud. Noget andet er det politiske indhold. De vigtigste emner er efterlønnen og pensionsalderen. Den væsentligste årsag til, at der overhovedet er behov for at kigge velfærdssamfundet efter i sømmen er, at nemlig der kommer flere og flere ældre, der samtidig lever længere.
Men alle velfærdsydelser er i princippet til debat. Børnechecken, ældrecheck, dagpenge, SU og folkepension er nogle af de andre vigtige emner, som politikerne vil inddrage i diskusionen.
Sådan er efterlønnen
-
Efterløn er en ordning, som gør det muligt at trække sig helt eller delvist fra arbejdsmarkedet fra det fyldte 60. år.
-
Efterløn er en frivillig forsikringsbaseret ordning.
-
En betingelse for at gå på efterløn er, at man har været medlem af en a-kasse i mindst 25 år inden for 30 år, og at man i tilsvarende periode har betalt efterlønsordning.
-
Antallet af personer, der frivilligt indbetaler til efterlønsordningen udgjorde pr. 1. september 2004 72,6 pct. af det samlede antal dagpengeforsikrede medlemmer i a-kasserne, som har mulighed for at indbetale efterlønsbidraget.
-
Pr. 1. halvår 2004 var der i alt 181.401 personer på efterløn.
-
Regeringens prognoser viser, at antallet af personer på efterløn ventes at falde til 160.000 personer i 2006.
Langt de fleste partier er enige om, at der er behov for at ændre på de nuværende systemer. Men der er forskellige holdninger til hvor meget.
Parate til ændringer
De Konservative har i årevis ment, at efterlønsordningen burde beskæres. Pengene skal i stedet for bruges til skattelettelser.
De Radikale har også meget længe ment, at efterlønnen helt skal afskaffes. Det skal kædes sammen med en skattereform, så det meget bedre kan betale sig at arbejde. Samtidig skal der indføres en seniorpension, som kommunen skal kunne give folk, der er syge eller nedslidte.
Venstre vil derimod ikke gå ind i diskussionen om efterløn, pensionsalders osv. før Velfærdskommissionen er kommet med sine forslag til ændringer. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt, at der er behov for reformer.
S og DF enige om alder
Socialdemokratiet mener, at ordningen skal være urørt i 10 år. Derefter skal den gradvist ændres indtil den er fuldt indfaset i 2026. Derefter skal man være 62 år for at få efterløn og 67 år for at få folkepension. For at få efterløn skal man have været medlem af en akasse i 38 år. Udspillet fra partiets velfærdsudvalg skal drøftes på Socialdemokratiets kongres til september.
Det nyeste om efterløn
-
Langt de fleste danskere, som vælger at gå på efterløn, er aktive på arbejdsmarkedet.
-
69 pct. af de 37.081 personer, der gik på efterløn i 2003, var således beskæftigede i november 2002.
-
Kvinder udgjorde 53 pct. af de 37.081 personer, der gik på efterløn i 2003.
-
Blandt de 19.598 kvinder, der gik på efterløn i 2003, var 69 pct. 60 år. For mændene udgjorde de 60-åriges overgang kun 48 pct.
-
Kilde: Danmarks Statistiks opgørelse over efterløn, juni 2005
Pia Kjærsgaard (DF) har hidtil afvist at overhovedet at ændre ved efterlønnen, også når forslagene kom fra hendes egne partifæller, men nu har Dansk Folkeparti netop spillet ud med et forslag om at efterløn og pensionsalder hæves med to år. Ændringerne skal dog først træde i kraft om 20 år. men hendes parti har netop derimod ikke, der er, når det gælder efterlønnen.
Enhedslisten og SF afviser at forringe
Enhedslisten vil heller ikke være med til at forringe efterlønnen. Derimod bør ordningen forbedres, så det bliver lettere for efterlønnere at arbejde ved siden af efterlønnen. Partiet vil også have forbedret dagpengeniveauet.
SF vil også kun være med til at pille ved efterlønsordningen, hvis det betyder forbedringer. SF foreslår, at man skal kunne sprede sin efterløn ud over hele livet, f.eks. hvis man som forælder i en periode ønsker mere tid sammen med sine børn.
Skrevet af:
Ulla Haahr