preload loader
Øresundsbroen

Hvis man har adresse i Sverige, kan man ikke stemme ved det danske valg 13. november.

Foto: Pierre Mens © bridgephoto.dk

Giv øresundsborgere en stemme

27. okt. 2007 09.28  Opdat.: 27. okt. 2007 09.34

Danskere med adresse i Sverige, men med arbejde og skattepligt i Danmark, skal have lov til at stemme ved det danske folketingsvalg.

Akkurat lige som svenskere bosat i Danmark må gå til valg til den svenske Rigsdag. Det mener to politikere på tværs af partiskel.

Karen Hækkerup pg Helle Sjelle, der begge er valgt i Øresundsregionen for henholdsvis Socialdemokraterne og de konservative, mener, at det er utidssvarende, at Øresundsborgere ikke kan stemme i Danmark. 

- Øresundsintegrationen skal højere op på den politiske dagsorden. Det kræver at regionen også bliver et tema, når der er valg i Danmark.

- Borgere, der er i klemme mellem de to lande Danmark og Sveriges forskellige lovgivninger, skal have adgang til at stemme ved valg, siger de to.

Kræver forandring
Hækkerup og Sjelle der begge arbejder meget med at forbedre forholdene i Øresundsregionen kræver nu politisk handling.  

De vil rejse sagen i folketinget, og få jurister til at redegøre for, på hvilken måde det kan sikres, at øresundsborgere får adgang til at stemme.

Det er vigtigt at Øresundsregionens problemer bliver taget alvorligt. Og det er en skam, når vi gerne vil være forkæmpere i siger Hækkerup og Sjelle, der i øvrigt tidligere har skrevet speciale på Københavns Universitet - om netop udviklingen i Øresundsregionen.

 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2007 > Valg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.