preload loader
Frihedens Børnehave i Hvidovre. Her er det Marcus og Cecilie der laver mudderkager, mens Mirac ser på. De er alle 4 år.

Gratis, sund mad i børnehave og vuggestuer, kan 86 procent af vælgerne genkende som et socialdemokratisk forslag. Her er det dog mudderkager, der bliver fremstillet.

Foto: Linda Henriksen © Scanpix

S bedst til politiske budskaber

11. nov. 2007 06.32  Opdat.: 11. nov. 2007 10.09

Fire ud af fem politiske budskaber, som vælgerne kan sætte afsender på, kommer fra Socialdemokraterne.

 

S sælger budskaber bedst

86 procent ved, at det er S, der vil have gratis mad i vuggestuen. V's budskab om enestuer kan næsten ingen sætte afsender på.

 

Capacent Epinion har for DR undersøgt, hvorvidt vælgerne kender afsenderen bag 14 politiske budskaber fra Socialdemokraterne og regeringen.

Forslagene er en del af Socialdemokraternes velfærdsrettigheder og regeringens kvalitetsstandarder.

Mad i børnehaver
I top fem over hvilke budskaber vælgerne bedst kan identificere afsenderen på, er de fire af budskaberne socialdemokratiske.

For eksempel kan 86 procent af vælgerne sætte afsender på budskabet om gratis, sund mad i alle vuggestuer og børnehaver.

Det budskab, som færrest kan sætte afsender på, er fra regeringen: Enestue for indlagte patienter, som det er relevant for.

Her kommer Socialdemokraterne bedst ud med deres næsten enslydende forslag om enestue til døende.

Fast kontaktperson
Socialdemokraterne kommer også bedst igennem med deres løfte om én fast kontaktperson til ældre.

Igen tror de fleste af vælgerne, at Socialdemokraterne er afsender på regeringens næsten identiske forslag om en kontaktperson.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2007 > Valg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.