preload loader
Meningsmålingerne vurderer Villy Søvndals SF til at få en historisk optur ved valget den 13. november

De socialdemokratiske lokalformænd har ikke problemer med at Villy Søvndals SF er med i en eventuel ny regering.

Foto: Rune Evensen © Scanpix

S-formænd siger ja til SF-ministre

11. nov. 2007 21.47  Opdat.: 11. nov. 2007 21.55

Næsten tre fjerdedele af de socialdemokratiske kommuneformænd mener at SF bør få ministerposter, hvis valget fører til dannelse af en regering, ledet af socialdemokraterne.

Baglandet står bag
74 procent af de socialdemokratiske lokalformænd, som svarede på en rundringning foretaget af DR Nyheder, mener at SF skal direkte med i en S-ledet regering, hvis valgets udfald sender Helle Thorning Schmidt ind i statsministeriet.

Kun 9 procent svarede, at de ikke mener at SF hører til på ministerholdet. 11 procent svarede "Ved ikke" og knap 6 procent ønskede ikke at svare.

SF står ifølge samtlige meningsmålinger til noget i omegnen af en fordobling af både stemmeprocent og antal mandater i Folketinget, og vil formodentlig efter valget være Folketingets tredjestørste parti.

Tingets tredjestørste
Partiet vil - ifølge målingerne - blive mere end dobbelt så stort som de Radikale, der på forhånd står som partneren i en eventuel S-ledet regering. SF har været parlamentarisk støtteparti for talrige socialdemokratiske regeringer siden partiets stiftelse i 1959, men har aldrig været part i et regeringssamarbejde.

88 ud af 99 socialdemokratiske kommuneformænd deltog i rundspørgen.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2007 > Valg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.