preload loader
Debat på TV2

Ny Alliances Naser Khader sammen med Venstres Anders Fogh Rasmussen under den afsluttende debat på TV2.

© TV2

Næsten dødt løb mellem blokkene

12. nov. 2007 21.59 Folketingsvalg Opdat.: 12. nov. 2007 22.03

Dagen før folketingsvalget står de to blokke næsten lige. Ny Alliance er fortsat tungen på vægtskålen og kan bestemme, hvem der skal danne regering.

Det viser den sidste meningsmåling før valget foretaget af Capacent Epinion for DR Nyheder. Undersøgelsen er sidste dag er blevet kraftigt udvidet, så den nu tæller 2377 interviews.

Fem NA-mandater afgørende
Regeringspartierne, Venstre og Konservative, får sammen med Dansk Folkeparti 86 mandater.

Over for står Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten, som står til 84 mandater. Det betyder, at Ny Alliances fem mandater bliver afgørende for, hvem der skal danne regering.

Venstre står til at få en gevaldig lussing af vælgerne. Hvis prognosen holder stil må Venstres folketingsgruppe sige farvel til otte medlemmer, så den kommer ned på 44.

Enhedslisten over spærregrænsen
Både Socialdemokraterne og De Radikale står til tilbagegang. De står til hhv. 45 og 12 mandater, men det mere end opvejes af SF, som ser ud til at gå frem fra i dag 11 til 23 mandater i det nye Folketing.

Enhedslisten beholder med 2,2 procent og fire mandater lige netop sin plads i Folketinget

For Ny Alliance viser dagens meningsmåling, at partiet forsat taber stemmer. Men med 2,6 procent og fem mandater placerer partiet sig fortsat midten med de afgørende stemmer, som afgør farven på den kommende regering.

 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2007 > Valg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.