preload loader
yildiz

Den socialdemokratiske overraskelse Yildiz Akdogan med tyrkisk baggrund tog en plads i Folketinget.

Foto: Claus Bech Andersen © Scanpix

Fire med indvandrerbaggrund valgt

14. nov. 2007 22.46  Opdat.: 14. nov. 2007 22.58

SF'eren Özlem Sara Cekic og socialdemokraternes Yildiz Akdogan bliver Danmarks første kvindelige folketingsmedlemmer med indvandrerbaggrund.

Dermed kommer antallet af folketingsmedlemmer med indvandrerbaggrund op på fire, da Ny Alliances Naser Khader og SF'eren Kamal Qureshi også blev valgt ind.

Den tyrkiskfødt Hüseyin Arac, der blev valgt ind som det tredje mandat med indvandrerbaggrund i 2005, røg ud denne gang. 

De kom ikke ind
Indiskfødte Manu Sareen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale, ser på nuværende tidspunkt ikke ud til at have slået Lone Dybkjær.

Det mislykkedes også for ægteparret Bünyamin Simsek og Fatma Øtken fra Århus at opnå valg til Folketinget for Venstre i henholdsvis Århus og Odense.

Valgkampens mest omdiskuterede indvandrerkvinde, Asmaa Abdol-Hamid, slog ikke Johanne Schmidt-Nielsen, der var Enhedslistens topkandidat i København.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2007 > Valg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.