preload loader
Mogens Camre fejrer valgaftenen sammen med partifællen Søren Krarup.

Mogens Camre fejrede Dansk Folkepartis fremgang på valgaftenen sammen med partifællen Søren Krarup.

Foto: DR © DR

DF straffer Camre for nej til mandat

17. nov. 2007 20.45 

Mogens Camre bliver ikke opstillet til Folketinget for Dansk Folkeparti igen.

Sådan lyder beskeden fra Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard.

- Han bliver ikke stillet op til Folketinget igen. Efter den her omgang er det slut, siger Pia Kjærsgaard til Berlingske Tidende.

Ledelsen i partiet er rasende over, at den 71-årige Camre dagen efter folketingsvalget meddelte, at han ikke vil ind i Folketinget alligevel.

EU-mandat også i fare
Beslutningen blev ifølge Camre truffet tidligt i valgkampen. Han vil i stedet fortsætte sit arbejde i Europa-Parlamentet.

Men Camres europæiske karriere synger sandsynligvis også på sidste vers. 

For Dansk Folkepartis ledelse overvejer ifølge Berlingske i øjeblikket Mogens Camres fremtid som kandidat til Europa-Parlamentet, og kun den formelle beslutning om ikke at opstille ham mangler.

Det har Mogens Camre det efter eget udsagn fint med, fordi han ved næste parlamentsvalg vil være 73 år. Så sent som i går ville han ellers ikke udelukke, at han tog en periode mere.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2007 > Valg

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.