Norsk politik har i det 20. århundrede været præget af Arbeiderpartiet, der har dannet regering størstedelen af tiden siden midten af 1930'erne, dog afbrudt af borgerlige koalitionsregeringer i 1960'erne, i begyndelsen af 1970'erne, i 1981-1986, i 1989-1990 og i 1997-2000. I oktober 2001 tiltrådte en borgerlig koalitionsregering.
Valget til Stortinget i september 2001 resulterede i en markant fremgang for partiet Høyre og Socialistisk Venstreparti, medens Arbeiderpartiet oplevede en historisk tilbagegang og tabte 22 mandater. Efter nogle ugers forhandling dannede Kjell Magne Bondevik (Kristelig Folkeparti) i oktober 2001 en koalitionsregering bestående af partierne Høyre, Kristelig Folkeparti og Venstre. Der er således tale om en mindretalsregering. Det parlamentariske flertal for dannelsen af regeringen blev tilvejebragt ved støtte fra Fremskrittspartiet.
Af de 19 ministre er 10 fra Høyre, 6 fra Kristelig Folkeparti og 3 fra Venstre. Statsminister er Kjell Magne Bondevik, KrF, og udenrigsminister er Jan Petersen, Høyre.
Ved kommune- og fylkesvalgene i september 2003 gik de 3 regeringspartier alle tilbage, mens fløjpartierne Fremskrittspartiet og Sosialistisk Venstreparti fik stor fremgang.
Det seneste valg til Stortinget afholdtes den 10. september 2001.
Kilde: Udenrigsministeriet
Stortingets aktuelle mandatmæssige sammensætning:
Arbeiderpartiet: 43
Kristelig Folkeparti: 22
Fremskrittspartiet: 25
Høyre: 38
Senterpartiet: 10
Sosialistisk Venstreparti: 23
Venstre: 2
Kystpartiet: 1
Løsgænger: 1
Mandater i alt: 165
Arbejderpartiet (43 mandater)
Det tidligere altdominerende socialdemokratiske parti. Partiet er det parti, der har siddet længst på magten siden Anden Verdenskrig.krigen. Med sine 43 mandater i Stortinget er partiet NorgesNorge's største. Partiets statsministerkandidat er Jens Stoltenberg. Meningsmålinger tyder på, at Arbeiderpartiet efter valget igen kan få regeringsmagten - denne gang sammen med Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet.
Profil og partihistorie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Høyre (38 mandater)
Konservativt regeringsparti der kombinerer værdikonservatisme med en stadig mere liberalistisk inspireret økonomisk politik. Meningsmålingerne viser en klar tilbagegang for Høyre. I juni 2004 var tilslutningen på 18,4 procent, i maj 2005 var den på 16,7 procent. Partiet kan blive en af valgets tabere. Kommunalminister Erna Solberg har ledet Høyre siden Jan Petersen gik af i 2004. Høyre er ivrig fortaler for EU og NATO.
Profil og partihistorie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Fremskrittspartiet (24 mandater)
Stiftet efter dansk forbillede i 1973. Fremskrittspartiet var i sine første leveår et "protest-parti", men har udviklet sig til at blive et traditionelt parti med bredere politisk markering end tidligere. Stærk modstander af EU og indvandring. Partiets leder hedder Carl I. Hagen og har ledet partiet i 27 år. Dette er ny norsk "partilederrekord".
Profil og historie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Sosialistisk Venstrepartiet (23 mandater)
Et venstreorienteret parti, som er imod EU og NATO. Markerer sig desuden på miljø og omfordeling. SV ønsker et samfund uden store sociale uligheder, og arbejder for en økologisk bæredygtig udvikling, som det hedder det i parti-programmet. Med Kristin Halvorsen ved roret har partiet haft vind i sejlene de seneste år. Ved forrige valg fik partiet 23 repræsentanter i Stortinget imod 9 ved valget i 1997, og ved det forestående valg ligger SV ifølge meningsmålingerne til at blive endnu større.
Profil og partihistorie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Kristeligt Folkeparti (22 mandater)
Statsminister Bondeviks parti, hvis oprindelige mærkesager er modstand mod abort og EU. I dag markerer partiet sig især på familiepolitik. Kristeligt Folkeparti kan ved valg risikere at få sit antal afantallet stortingsrepræsentanter halveret i forhold til den nuværende Bondevik-regering.
Profil og partihistorie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Senterpartiet (10 mandater)
Har stærke forbindelser til norsk landbrug. Partiet er glødende modstander af EU. Partileder Åslaug Haga, som overtog efter Roger Enoksen i foråret 2003, kan før valget glæde sig over at det rød-grønne-alternativ har en mulighed for at skabe flertal i det nye Storting. Senterpartiet kan ifølge nogle meningsmålinger danne regering sammen med Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti.
Profil og partihistorie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Venstre (2 mandater)
Norges ældste parti, der kan prale af at have gået i spidsen for indførslen af parlamentarisme i Norge. Partiet er et borgerligt, socialliberalt regeringsparti. Har en miljøvenlig profil, men arbejder samtidig for en mere liberalistisk indretning af økonomien. Venstres leder hedder Lars Sponheim.
Profil og partihistorie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Kystpartiet (1 mandater)
Et værdikonservativt midterparti. Har stor opbakning i Nordnorge,. men efter partiets stiftelse i 1999 har interessen og tilslutningen til partiet været stigende i hele landet. I år stiller partiet med lister i alle landets amter. I marts 2005 blev ordfører i Skjervøy, Roy Waage, valgt til partiets nye leder, efter Steinar Bastesen. Partiet er modstander af EU.
Profil og partihistorie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Rød Valgallianse (0 mandater)
Rød Valgallianse er det eneste revolutionære parti som stiller op til valget og beskriver sig selv som et marxistisk arbejderparti. Dermed befinder det sig yderst på venstrefløjen i norsk politik. Efter at have været ude af Stortinget i to perioder ser RV-leder Torstein Dahle muligheden for at blive valgt ind igen, efter meningsmålinger tildeler partiet 2 mandater. I sit valgprogram lover partiet at forblive selvstændigt,selvstændige hvis det bliver valgt ind i Stortinget.
Profil og historie fra NRK's valgside
Partiets hjemmeside
Pensjonistpartiet (0 mandater)
Et kristeligt parti, som ønsker øget velfærd og større udligning af indkomsterne.
Partiets hjemmeside
Kilde: NRK
Norge er et konstitutionelt monarki med parlamentarisk styre.
Magtfordelingen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt svarer i alt væsentligt til den danske opbygning og tradition.
Af forskellene mellem de to systemers bestemmelser kan nævnes, at et regeringsmedlem ikke samtidig kan være Stortingsrepræsentant, og at mindst halvdelen af regeringens medlemmer skal være medlem af den norske statskirke.
Endvidere er Stortinget uopløseligt i valgperioden.
Det nuværende Storting har 165 medlemmer, og der afholdes valg hvert 4. år. Valgrets- og valgbarhedsalderen er 18 år. Kommune- og fylkesvalg holdes ligeledes hvert 4. år, midtvejs mellem stortingsvalg.
157 af Stortingets medlemmer vælges efter forholdstalsvalg i 20 valgdistrikter. Fordelingen af mandater mellem de enkelte valgdistrikter indebærer en klar overrepræsentation for de tyndtbefolkede områder, især nordpå. For at sikre en større grad af proportionalitet i forhold til befolkningsgrundlaget blev der forud for Stortingsvalget i 1989 indført en ordning med 8 tillægsmandater, som fordeles blandt partier, der får mere end 4% af stemmerne. Med dette lave antal tillægsmandater er der fortsat klar overrepræsentation for tyndtbefolkede områder i Stortinget, idet fx et mandat i Oslo-området kræver dobbelt så mange stemmer som et mandat i Nordnorge.
Stortinget er formelt set opdelt i 2 kamre, nemlig et Odelsting og et Lagting. Det er Stortinget selv, der blandt sine medlemmer vælger en fjerdedel, som udgør Lagtinget, mens de resterende trefjerdedele udgør Odelstinget. Der er således tale om et tillempet tokammersystem. De to kamre arbejder sammen i behandlingen af alle lovforslag, der først skal vedtages i Odelstinget og derefter i Lagtinget. Begge kamre er forholdsmæssigt sammensat, og det sker meget sjældent, at et lovforslag, som er vedtaget i Odelstinget, ikke også bliver vedtaget i Lagtinget. Derudover spiller opdelingen i to kamre en særlig rolle i forbindelse med rigsretssager. I alle andre sammenhænge, som f.eks. vedtagelse af finanslov og drøftelse af sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik, optræder Stortinget direkte i plenum.
Kilde: Lademanns Leksikon Online