Masseudvandring fra kystområder forud for orkan
22. sep. 2005 15.40 Udland
Opdat.: 22. sep. 2005 18.17Mere end 1,3 millioner mennesker i det sydlige Texas og i Louisiana har forladt kystområderne forud for orkanen Ritas landgang.
Kort om orkanen
-
Rita ramte kl. 09.37 lørdag morgen dansk tid staterne Louisiana og Texas
-
Orkanen ramte med vindstyrke i orkankategori tre, men tabte hurtigt pusten. Kl. 17 lørdag eftermiddag var den nedgraderet til kategori et.
-
Ødelæggelserne efter Rita anslås til at ligge mellem 15 og 30 mia. kr.
- Du kan følge Ritas bane, og se hvor hun befinder sig lige nu hos: CNN
Myndighederne opfordrer indbyggerne til at evakuere, men det er kun i Galveston, Corpus Christi og lavtliggende dele af millionbyen Houston, at der er tale om en evakuerings-ordre.
I alle andre områder er der tale om en anbefaling fra myndighederne.
Kystby tømt for indbyggere
Galvestons borgmester, Lyda Ann Thomas siger ifølge lokale medier, at byen i det store og hele er tømt. Galveston har 58.000 indbyggere.
- Men vi sender vores politifolk ud med højtalere, for at minde folk om, at i dag er dagen hvor man skal tage af sted, siger Thomas
Galveston ligger på en ø, der kun hæver sig knap to meter over havets niveau, og den er beskyttet af et havdige på kun lidt over 5 meter. Byens administrationschef, Steve LeBlanc siger at stormfloden kan nå op til 15 meter.
- Ikke gode udsigter, siger han til dagbladet The Dallas Morning News.
Også i New Orleans, der ligger øst for orkanens forventede landgangsområde, har de lokale myndigheder beordret evakuering.
Orkanen Rita befinder sig ude i Den Mexicanske Golf, hvor den siden onsdag aften har haft en styrke, der placerer den i skalaens farligste kategori, klasse fem.
76 meter i sekundet
Vindstyrken i orkanen er målt til 76 meter i sekundet, med endnu kraftige vindkast, og selv om det nationale varslingscenter i Miami forudser, at orkanen kan aftage en smule i styrke, venter man at den mindst er i klasse 3, når den rammer land sent fredag eller tidligt lørdag.
De meget kraftige regnbyger, der omgiver orkanen, kan ifølge varslet give nedbørsmængder fra 200 til 300 millimeter, med maksimum på 380 millimeter i begrænsede områder.
Tilsammen med den generelt hævde vandstand omkring orkanen, og de stormflodsbølger, den frembringer, er der betydelig fare for oversvømmelser i alle lavtliggende, kystnære områder, hedder det i det seneste varsel.
Kystregionerne i Louisiana, Texas og de mexicanske kystprovinser vil allerede i aften blive ramt af orkanens nedbørsområde.
I Mexico, vest for orkanens forventede landgangsområde, har beredskabsmyndighederne forberedt midlertidigt husly for tusinder af evakuerede, og søfartsmyndighederne har beordret omkring 3.000 mindre fiskefartøjer til at forblive i havn. Større skibe er blevet beordret til sikre have på den mexicanske østkyst.
5.000 mand fra civilforsvaret er sammen med hæren og flåden i beredskab, hvis orkanen bevæger sig længere mod vest end forventet, skriver det mexicanske dagblad La Jornada.
Orkaner, dødligste og dyreste orkaner i USA

1. Den mest dødbringende naturkatastrofe der har ramt USA, var orkanen der ramte Galveston i år 1900. Kategori fire orkanen ramte Galveston den 8. september og krævede mellem 8.000 og 12.000 menneskeliv.
2. I september 1928 ramte en kategori 4 orkan Lake Okeechobee i Florida, tæt på Palm Beach. 1.836 mennesker omkom, de fleste druknede.
3. 29. august 2005 bliver det sydlige USA ramt af orkanen Katrina. Da myndighederne afblæste eftersøgningenaf ofre i begyndelsen af oktoberhavde dødstallet passeret 1200.Delstaten Louisiana bliver værst ramt af orkanen.
4. I september 1935 ramte "Den store Labor day" orkan Florida Keys.
Orkanen var en kategori 5 orkan og krævede 423 mennsekeliv.
5. Orkanen Audrey var en kategori 4 orkan, og ramte Louisiana og Texas den 26 juni 1957. 390 mennesker omkom.
6. "Den store Miami orkan" ramte Missisippi og Alabama i september 1926. 372 mennesker omkom.
7. Den 20. september 1909 ramte en kategori 4 orkan Louisiana.
Mindst 350 mennesker mistede livet.
8. Den 10. september ramte en kategori 4 orkan syd for Key West. Fire dage senere, som en kategori tre orkan, ramte orkanen Texas.
Mindst 287 mennesker mistede livet. Dertil skal lægges mange omkomne søfolk.
9. I September 1915 fik en kategori 4 orkan Lake Pontchartrain, ved New Orleans, til at gå over sine bredder.
275 mennesker mistede livet.
10.I 1915 ramte endnu en orkan Galveston i Texas.
275 mennesker mistede livet.
11. Den 21. september 1938 ramte en kategori 3 orkan Long Island i New England.
Massivt nedbør i forbindelse med orkanen fik flere steder floderne i New york til at gå over sine bredder.
8000 huse og 6000 både blev totalt skadet
I alt omkom 600 mennesker.

1. Andrew.
August 1992
26.5 milliard $
2. Charley
August 2004
15. milliarder $
3. Ivan
September 2004
14.2 milliard $
4. Frances
September 2004
8.9 milliard $
5. Hugo
September 1989
7. milliarder $
6. Jeanne
September 2004
6.9 milliard $
7. Floyd
September 1999
4.5 milliard $
8. Isabel
September 2003
3.37 milliard $
9. Fran
September 1996
3.2 milliard $
10. Opal
Oktober 1995
3. milliarder $
*Katrina
September 2005
Ingen officielle tal endnu men det anslåes i størrelsesordenen +200 milliarder $
kilde: cnn.com

KATEGORI 4:
Vindstyrke på 210-249 km/t 58,0-68,9m/s
Vandstand: 4-6 meter over normalen
Udbredt ødelæggelse af ydermure og tagkonstruktioner. Buske, træer og alle skilte vælter. Fuldstændig ødelæggelse af mobile homes. Stor skade på døre og vinduer.
Lavtliggende veje oversvømmes 3-5 timer før orkanens centrum rammer området. Store oversvømmelser og ødelæggelser af de nederste etager på bygninger nær kysten. Behov for massive evakueringer af boligområder op til 10 km ind i landet.
KATEGORI 5:
Vindstyrke på over 249 km/t Over 69,0 m/s
Vandstand: Mere end 6 meter over normalen
Fuldstændig ødelæggelse af tagkonstruktioner på bolig- og industribygninger. Fuldstændig ødelæggelse af mindre bygninger. Alle buske, træer og skilte blæses omkuld. Fuldstændig ødelæggelse af mobile homes. Omfattende ødelæggelser af døre og vinduer.
Lavtliggende veje oversvømmes 3-5 timer før orkanens centrum rammer området. Voldsomme skader på de nederste etager i alle bygninger, der ligger mindre en 5 meter over havniveau og inden for 500 meters afstand fra kystlinien.