Influenza er en virusinfektion, der optræder i epidemier af 4-6 ugers varighed. Under en almindelig epidemi rammes omkring 20% af befolkningen af sygdommen, og man ser tydelige stigninger i antal hospitalsindlæggelser og dødsfald.
Epidemi eller pandemi
En akut, smitsom sygdom hos et større antal mennesker inden for kort tid. Når en epidemi evt. breder sig ud over flere kontinenter kaldes det en pandemi.
Den spanske syge har været den hidtil værste influenza-pandemi. Derudover har der været mindre pandemier i 1957 med omkring 100.000 døde, og 1968 med omkring 700.000 døde.
Den spanske syge hærgede hele verden i 1918-1919. Mellem 20 og 50 mio. mennesker døde som følge af sygdommen. Kun Australien gik fri, og det alene fordi man i Australien havde en meget restriktiv karantæne i periode.
Navnet
Sygdommen fik navnet Den spanske syge (The Spanish Flu) fordi Spanien - som ikke deltog i 1. Verdenskrig og derfor ikke havde nyhedscensur ligesom alle de andre lande.
Da der ikke var censur i Spanien blev sygdommen først omtalt i netop Spanien, og dermed fik sygdommen navnet Den spanske syge.
Fugleinfluenza er en luftbåren, smitsom virussygdom. Fugleinfluenza kan ikke smitte fra menneske til menneske - men derimod fra fugle til fugle og fra fugle til mennesker (deraf navnet).
Fugleinfluenzavirusset har typebetegnelsen H5N1 (Den spanske syge har typebetegnelsen H1N1). Virusset kan ikke
Virusset blev første gang isoleret 21. maj 1997 i Hongkong, hvor flere mennesker var blevet syge af fugleinfluenzaen.
I november 2004 advarer WHO om, at fugleinfluenzaen kan blive en ny pandemi. På det tidspunkt er over 100 mennesker konstateret smittet, mens 60 af dem er døde.