Rice skifter kurs i sagen om terror-fanger
07. dec. 2005 10.58 Udland
Opdat.: 07. dec. 2005 12.56For anden dag i træk forsøgte udenrigsminister Condoleezza Rice at berolige europæerne omkring USA's behandling af de terrormistænkte, som bliver tilbageholdt i europæiske lande.
- USA's forbud mod grusom behandling, umenneskelig og nedværdigende behandling af fanger gælder også amerikansk personel, uanset hvor de måtte være i USA eller uden for USA, fastslog Condoleezza Rice under et besøg i Ukraine.
I går var temaet også oppe og vende ved et møde i Tyskland med den nye kansler, Angela Merkel.
Ifølge nyhedsbureauet AP siger amerikanske embedsmænd, at der er tale om et skifte i den amerikanske politik overfor den internationale torturkonvention.
Også tema på NATO-møde
Når Rice senere onsdag ankommer til NATO-hovedkvarteret i Bruxelles ventes mødet også at blive præget af den transatlantiske strid om rapporter om hemmelige CIA-fængsler og -flyvninger i Europa.
Striden handler om beskyldninger om, at CIA uden tilladelse benyttede europæiske lufthavne til mellemlandinger med fly, hvor der var terrormistænkte om bord, som var under overflytning til afhøring og tilbageholdelse i tredjelande.
Nogle af disse tredjelande er tilsyneladende europæiske, og her driver CIA ifølge anklagerne hemmelige fængsler.