preload loader
Libanon, Beirut

Det var tale om krigsforbrydelser, da Israel angreb Libanon. Amnesty mener, at civile mål helt bevidst blev angrebet.

Foto: RAMZI HAIDAR © Scanpix

 

Amnesty: Israel-bombninger var krigsforbrydelser

23. aug. 2006 01.15  Opdat.: 23. aug. 2006 08.23

Amnesty International anklager i en ny rapport Israel for krigsforbrydelser i forbindelse med kampene i Libanon.

Israel brød folkeretten ved med overlæg at ødelægge Libanons infrastruktur under opgøret med Hizbollah-militsen, står der blandt andet i rapporten.

Læs mere

 

Amnesty mener, at der er beviser for, at de omfangsrige ødelæggelser af fødevarelagre, nødhjælpskolonner, el-værker og flere tusinde private hjem var led i en militær strategi og ikke bare sideordnede skader.

Angreb kun Hizbollah-mål
Fra 12. juli til 14. august har israelsk militær gennemført 7.000 flyangreb. Dertil kommer 2.500 raket- og granatnedslag fra flådefartøjer.

Israel fastholder, at der kun blev angrebet Hizbollah-mål, men det afviser Amnesty.

- Mønstret og omfanget af bombardementerne gør denne påstand utroværdig, siger Kate Gilmore, der er vicegeneralsekretær i Amnesty.

Kun kræver de ansvarlige for bombardementerne straffet.

Kræver upartisk undersøgelse
Rapporten bygger på interviews med civile, FN-ansatte, den israelske hær og repræsentanter fra Libanons regering.

Amnesty beder FN sætte en omfattende, uafhængig og upartisk undersøgelse af episoderne i gang.

Libanon efter våbenhvilen

 
  • Natten mellem den 11. og 12. august blev FN's sikkerhedståd enige om våbenhvile mellem Israel og Libanon.
  • Våbenhvilen trådte i kraft mandag den 14. august.
  • Lørdag den 18. august kom våbenhvilen for alvor under pres. Det skete, da israelske soldater angreb en libanesisk by dybt inde i Libanon. 
  • Kofi Annan fordømte lørdag aften angrebet som et brud på våbenhvilen.
  • Fra israelsk side lød det, at Israel har lov til at forsvare sig selv. Angrebet skulle stoppe leverancer af våben og ammunition til Hizbollah
  • Israelske ministre og militære chefer siger, at flere angreb vil følge, hvis det er nødvendigt for at hindre våbenleverancer til Hizbollah.
  • Læs mere her.
 

Send eller anbefal link

 

Forsvarstop anede uråd om fangetal

(05:36)

Den øverste forsvarsledelse var klar over, at Folketinget muligvis blev fejlinformeret om fanger i Irak.

 

Yngre plejeansatte er utilfredse

(02:34)

Cirka 40 procent af nyuddannede sosuhjælpere er utilfredse med egen indsats.

 

Forbrugerne fravælger luksusvarer

(00:53)

Ingen bliver lykkeligere af flotte biler eller store fladskærme, mener EU-kommissær Connie Hedegaard. Flere og flere satser på genbrug frem for luksus.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.