preload loader
Det franske socialistpartis nyvalgte præsidentkandidat Segolene Royal var i højt humør torsdag aften - også inden resultaterne af primærvalget indløb.

Det franske socialistpartis nyvalgte præsidentkandidat Segolene Royal var i højt humør torsdag aften - også inden resultaterne af primærvalget indløb.

Foto: Regis Duvignau © Scanpix/Reuters

 

Kvindelig præsidentkandidat i Frankrig

17. nov. 2006 06.12 Udland Opdat.: 17. nov. 2006 10.20

Chancen for, at en kvinde bliver Frankrigs præsident efter valget i april næste år, er blevet øget betragteligt.

Socialisterne har netop gjort den 53-årige Segolene Royal til deres kandidat - med hele 60 procents opbakning fra partimedlemmerne.

Hun fik dermed tre gange så mange stemmer, som nummer to og tre i primærvalgets opløb, Dominique Strauss-Kahn og Laurent Fabius.

Modkandidater
Hendes konservative modkadidat ved selve præsidentvalget bliver formentlig indenrigsminister Nicolas Sarkozy.

Præsident Jacques Chirac indtil nu har nægtet at fortælle, om han stiller op en tredje gang eller ej.

Høj valgdeltagelse
Der meldes om en høj valgdeltagelse på omkring 80 procent.

Hvis tallene holder stik, undgår den 53-årige Royal at skulle ud i en anden valgrunde.

Storfavorit
Hun har gennem de seneste måneder været storfavorit til at løbe af med sejren. Og spændingen i valgkampens sidste fase gik især på, om hun ville være i stand til at krydse den magiske grænse på 50 procent af stemmerne og dermed sætte tingene på plads i første hug.

Det var en glad Royal, der mødte pressen på sin hjemmebane i regionen Poitou-Charentes i det vestlige Frankrig.

- Det, at jeg er blevet valgt på denne måde, er noget helt ekstraordinært. Jeg vil arbejde for en troværdig og legitim forandring, og jeg mener, at jeg i dag har modtaget den legitimitet, sagde Royal, der under jublende tilråb fra hendes tilhængere lovede at forene venstrefløjen.

Glamour
Segolene Royal har nu mulighed for at blive Frankrigs første kvindelige præsident ved valget til april, selv om hun nærmest er dukket op som trold af en æske på den store scene i fransk politik.

Hendes direkte sprog og hendes feminine glamour er gået rent ind hos de socialistiske medlemmer, der i stor stil har kritiseret hendes mandlige modkandidater for at tilhøre fransk politiks elitære muld.

Send eller anbefal link

 

Græsk leder skræmmer med dommedags-retorik

(19:53)

Grækenland står over for ukontrolleret kaos, hvis ikke en gældsaftale kommer i hus, advarer premierminister.

 

Ny hjemmeside: Anmeld en østeuropæer

(18:16)

På en ny hjemmeside kan hollændere klage over polakker, rumænere og bulgarer, som er en "pestilens" for Holland. Østeuropæere føler sig krænkede.

 

Mulig fejlvurdering i pædagog-drabssag

(17:35)

Den formodede pædagog-drabsmand kan have været langt mere syg i sindet, end personalet har vurderet, siger Region Midtjyllands socialchef

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.