Demokrater vil have ny kurs i Irak-krigen
25. nov. 2006 23.08 UdlandDet Demokratiske Parti i USA gentager, at det vil arbejde for "en ny kurs" i Irak-krigen, når partiet til nytår får flertallet i Kongressen, og det ikke længere er præsident Bushs Republikanere, der har kontrollen.
-Vi vil arbejde sammen med præsidenten og vores republikanske kolleger i Kongressen for at finde en ny kurs Den nuværende strategi fungerer tydeligvis ikke, sagde det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Steny Hoyer, i Demokraternes ugentlige radiotale.
Hvis det står til demokraterne, skal de første amerikanske soldater trækkes hjem i løbet af de kommende måneder.
-Amerikanske soldater bliver fortsat lemlæstet og dræbt. Og krigen gør ikke vort land sikrere eller mere trygt, siger Hoyer.