Britiske styrker på vej hjem fra Irak
27. nov. 2006 12.37 Udland
Opdat.: 27. nov. 2006 12.43Storbritanniens forsvarsminister Des Browne venter, at antallet af britiske styrker skal mindskes kraftigt ved udgangen af 2007.
Der er i øjeblikket godt 7.000 britiske soldater i Irak. De fleste af dem er stationeret ved Basra i den sydlige del af landet.
Danmarks omkring 470 soldater er under britisk kommando i Irak.
Tusinder på vej hjem
Den britiske udenrigsminister Margaret Beckett sagde i sidste uge, at irakerne kan begynde at overtage kontrollen med Basra-området i begyndelsen af det nye år.
Forsvarsminister Des Browne regner derfor med, at der kan trækkes "tusinder" hjem, uden at han dog nævner noget præcist tal.
Koalitionstropper
Følgende lande har tropper i Irak:
USA ca. 150.000
England 7.200
Syd Korea 3.000
Italien 1.785
Australien 1.400
Polen 900
Rumænien 865
Danmark 470
El Salvador 380
Georgien 300
Azerbaijan 150
Bulgarien 150
Letland 136
Mongoliet 131
Albanien 120
Slovakiet 104
Tjekkiet 100
Litauen 50
Armenien 46
Estland 38
Bosnien 37
Makedonien 33
Kazakhstan 29
Moldavien 12