Elefanter dræber to bønder i Bangladesh
02. dec. 2006 10.52 UdlandVilde elefanter har dræbt to bønder i Bangladesh 450 kilometer sydøst for hovedstaden Dhaka.
Bønderne befandt sig i et lille udkigstårn, da omkring 10 elefanter kom buldrende ud fra en nærliggende skov og tromlede tårnet ned.
Mere end 15 mennesker bliver hvert år dræbt af vilde elefanter i Bangladesh - og problemet stiger i takt med, at skovene forsvinder, mens befolkningstallet stiger.