preload loader
Spaniens premierminister Jose Zapatero besøger Senegals præsident, Abdoulaye Wade

Spaniens premierminister Jose Zapatero og Senegals præsident Abdoulaye Wade mødtes i Dakar for at lave en aftale om de mange illegale flygtninge.

Foto: Pierre Holtz © Scanpix

 

4.000 illegale flygtninge får lov at arbejde i Spanien

06. dec. 2006 07.54 Udland

Spanien og det vestafrikanske land Senegal er blevet enige om at give 4.000 senegalesere en midlertidig arbejdstilladelse i Spanien de næste to år.

Det sker for at begrænse strømmen af illegale indvandrere til De Kanariske Øer.

For netop de spanske Kanariske Øer er et fristende mål for mange afrikanere, og mindst halvdelen af de næsten 30.000 illegale indvandrere kommer fra Senegal.

Af dem sendte Spanien de 4.000 tilbage i fjor, men med den nye aftale håber Spanien altså at begrænse strømmen af indvandrere, men også at få dækket sit eget behov for arbejdskraft.

Mange indvandrere drukner
De to lande er derudover blevet enige om at forlænge grænsepatruljeringen med skibe frem til juni for at afskrække potentielle illegale indvandrere i at forsøge at komme til De Kanariske Øer.

Mange indvandrere er druknet de seneste år, da deres både er kæntret i det urolige farvand mellem Senegal og De Kanariske øer.

Sølle løn i Senegal
Grunden til, at så mange forsøger at komme til de spanske øer og senere videre til fastlandet, er den store arbejdsløshed i Senegal. 

Er man så heldig at have et job, ligger lønnen gennemsnitlig på sølle 11-12 kroner om dagen. I Spanien har de derimod udsigt til at tjene knap 400 kroner om dagen.

Godt for præsidenten
Senegals præsident er tidligere blevet kritiseret af sine landsmænd for at lade Spanien sende illegale indvandrere tilbage.

Men nu da han har aftalt med Spanien, at 4.000 kan få arbejdstilladelse i landet de næste to år, vil det styrke hans muligheder for at blive genvalgt ved præsidentvalget i februar, vurderer BBC.

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.