ungdomshus

Hvis ungdomshuset på den nu landskendte adresse Jagtvej 69 i København i stedet havde ligget i Holland, havde der næppe været særlig meget omtale. Her er husbesættelser nemlig lovlige og accepteret bredt af politikerne.

Foto: Lars Helsinghof © Scanpix

 

Besatte boliger er dagligdags i Amsterdam

11. mar. 2007 09.40 Udland Opdat.: 11. mar. 2007 10.53

Sagen om Ungdomshuset på Nørrebro i København har givet store overskrifter den seneste tid.

Men havde de unge aktivister boet i Holland, havde sagen ikke fået meget omtale. Her er det nemlig helt lovligt at besætte et hus. Det er ganske vist ulovligt at bryde låsen op på et hus i Holland, men er man først kommet ind i bygningen, og har den stået tom i over et år, så har man ret til at bo der.

- Så hvis folk har forladt et hus og det står tomt, så er det at flytte ind, bare en rettighed vi bruger, fortæller besætteren Wilko Vermale.

150 besatte lejligheder i Amsterdam
Som 21 Søndag på DR1 i aften kan fortælle, er der alene i Amsterdam omkring 150 lejligheder, der er besat, eller squattet som det hedder på engelsk.   

- Det er helt normalt her i Amsterdam og hver søndag er der et sted mellem fem og ti huse, der bliver "squattet" fortæller den hollandske bz-er Kurt Kraak til DR.

Bz-bevægelsen er organiseret og har blandt andet et hovedkvarter der holder øje med bygningerne.

Og når de har stået tomme et år rykker de unge ind, fortæller en af dem Kurt Kraak.

Flytter som regel frivilligt
Der mangler billige boliger til unge i byerne, så derfor vælger de at bo lovligt i de tomme lejligheder.

I de fleste tilfælde flytter bz'erne frivilligt, når ejeren igen skal bruge lejligheden. Men nogle gange må boligforeningernes jurister som Melanie Bos have hjælp af politiet.

- Når vi vinder en retssag, tager vi hen til den besatte bolig med politiet, som så får de unge ud, siger den hollandske jurist.

Cirka hver tredje måned må politiet i Amsterdam rykke og fjerne besættere der nægter at flytte.

Hollandske politikere glade for bz-ere
De fleste danske politikere er enige om at tomme huse ikke skal benyttes af bz-ere. Men i Holland ser politikerne helt anderledes på den sag; de er glade for at unge besætter bygninger, der ellers ikke ville blive brugt.

Og det er godt for byerne, for der mangler billige boliger til de unge. Det mener blandt andre Haags boligborgmester Marnix Norder:

- Det er slet ikke dårligt, at der eksisterer bz-ere, der kan benytte de tomme bygninger. Besættelsen af boligerne lægger nemlig et pres på boligejerne, så de så hurtigt som muligt finder en anden udnyttelse af den tomme bygning.

Den danske bz-bevægelse

  • Den danske bz-bevægelse var en løst organiseret bevægelse, som i firserne besatte tomme ejendomme for at etablere selvstyrende ungdomshuse og boliger.
  • Bz'ere foretog også tag-selv-aktioner i forretninger og restauranter - især i Københavnsområdet.
  • Bevægelsen, der kan ses som arvtager til 1970'ernes "slumstormere", var inspireret af lignende grupper i bl.a. Vestberlin, Amsterdam og Zürich.
  • Flere aktioner førte til konfrontationer med politiet.
  • Bz-bevægelsen ebbede ud, men deres dagsorden er delvis videreført af de autonome.
 

Send link til:

 

TV- og radio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.