preload loader
Krisen i Darfur

Konflikten i Darfur har koster 200.000 mennesker livet, mens to millioner er blevet drevet på flugt.

Foto: SONIA ROLLEY © Scanpix

 

Google Earth viser folkemordet i Darfur

11. apr. 2007 02.39 Udland Opdat.: 11. apr. 2007 08.12

De seneste fire års voldelige overfald, drab og ødelæggelser i Sudans Darfurregion er af mange blevet kaldt et overset folkemord.

Men nu har Google ved hjælp af deres internetbaserede satellitfotos gjort det muligt for internetbrugere at kigge med i Darfur.Google har i samarbejde med United States Holocaust Memorial Museum gjort programmet til et redskab, som kan give alle indsigt i begivenhederne i Sudan.

Google Earth

  • Google Earth er et 3 D program som lader dig se og opleve verden på en helt ny måde.
  • Du navigerer selv  rundt på jordkloden blandt sattelitbilleder og zoomer ind og ud, når du har lyst til at kigge nærmere på udvalgte steder, som en gigantisk interaktiv globus.
  • Du kan se satellitbilleder i høj opløsning af steder over hele verden og nemt få adgang til masser af information.
  • Google Earth er udviklet af folkene bag den populære søgemaskine Google, og er gratis.
  • Du kan downloade programmet her: Google Earth
  • Du kan downloade Darfur "udvidelsen" til Google Earth her: Darfur
 

Fakta og statistik
Med meget detaljerede billeder af ødelagte landsbyer og store flygtningelejre, kan alle med en internetopkobling danne sig et billede af, hvad der foregår i Darfur. Samtidig kan man ved at klikke på for eksempel en afbrændt by få fakta og statistik om ødelæggelserne.

Der ligger også videoklip og øjenvidneberetninger, som ikke er mere end et museklik væk, og Google lover at opdatere satellitbillederne fra Darfurregionen løbende.

Præsidenten benægter
Uhyrlighederne i Darfur er flittigt blevet benægtet at folk i den sudanske regering, som beskyldes for at støtte den frygtede arabiske Janjaweedmilits, der hærger de sorte afrikaneres landsbyer og flygtningelejrene.

200.000 mennesker menes at være blevet dræbt de seneste fire år, mens konflikten har sendt mere end to millioner på flugt.

Også Sudans præsident, Omar al-Bashir, har benægtet begivenhederne i Sudan. Men ifølge en af talerne ved præsentationen af de nye Google Earth sider, kan det nu blive sværere for præsidenten at opretholde den påstand.

Darfur

FN har beskrevet situationen i Darfur som verdens værste humanitære krise.
  • Darfur er en fattig ørken-region, der ligger i den vestlige del af Sudan.
  • I februar 2003 greb en oprørsgruppe til våben. Oprørsgruppen bestod af studenter og politiske aktivister fra tre af Darfurs afrikanske stammer.
  • Oprørsgruppen beskyldte den arabisk-orienterede sudanesiske centralregering for at undertrykke og ignorere Darfur og undlade at udvikle området.
  • Striden står mellem kvæg- og kamelnomader, der betragter sig selv som arabere, og fastboende landmænd, der mener, at deres forfædre er afrikanere. Begge stridens parter er muslimer.
  • Sudans regering har besvaret oprørsgruppens kamp med at mobilisere en arabisk milits ved navn Janjaweed. Millitsen terroriserer, dræber og fordrive civilbefolkningen.
  • Indtil videre er titusinder dræbt, og to millioner lever som flygtninge i Sudan eller er flygtet til nabolandet Chad.
  • FN har beskrevet situationen i Darfur som verdens værste humanitære krise.
 

Send eller anbefal link

 

Maldivernes præsident går af efter protester

(08:10)

Efter ugers demonstrationer forlader Maldivernes præsident, Mohamed Nasheed, sin post.

 

Computere bombarderes af svindlere

(23:09)

Antallet af angreb på danske it-systemer steg med en fjerdedel i 2011. Vagthund efterlyser national strategi.

 

Se dokumentationen: Kronprinsen er på job 140 dage om året

(06:00)

Kronprins Frederik er blevet beskyldt for kun at arbejde 40 dage om året, men nu kan Detektor på DR2 afsløre, at kronprinsen arbejder en del mere end det.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.