preload loader
Cho Seung-Hui, massemorderen fra Virginia Tech, sendte tirsdag en video af sig selv til tv-selskabet NBC mellem den første og anden skudepisode.

Cho Seung-Hui, massemorderen fra Virginia Tech, sendte mandag en video af sig selv til tv-selskabet NBC mellem den første og anden skudepisode.

Foto: NBC News Photo © Scanpix

 

Massemorder sendte video til NBC

19. apr. 2007 01.55 Udland Opdat.: 19. apr. 2007 07.50

Mellem første og anden skudepisode i mandags på det tekniske universitet i Virginia, sendte drabsmanden en pakke med tekster og video til tv-stationen NBC News.

Forkert postnummer
Pakken nåede først frem til NBC News onsdag formiddag, fordi det var forsynet med et forkert postnummer. Pakken indeholdt et 1.800 ord langt dokument, og nogle videooptagelser lavet inden mandagens tragiske massakre, der kostede 32 - plus drabsmanden - livet.

På en videooptagelse siger han blandt andet:

- I havde masser af chancer for at undgå i dag, men i stedet besluttede I at spilde mit blod. I gav mig kun en udvej. Så nu har I blod på hænderne, og det kan aldrig vaskes af...

Pakken rummede også et dokument med tekst og fotos, mange af dem af Cho selv, der poserer med blandt andet pistoler og en kniv.

Teksten, og Cho's udtalelser på video-optagelserne afspejler en ukontrolleret vrede mod omgivelserne og en voldsom hævnfølelse. Cho raser over krænkelser, som han er offer for, men kommer ikke ind på hvad krænkelserne består i.

- Tråden er svær at følge ... det er foruroligende, meget foruroligende, siger NBC News'  direktør, Steve Capus.

Forarbejde
NBC News har offentliggjort en mindre del af materialet,  der dog vises med overstregninger af de mange bandeord, som Cho bruger.

Videooptagelserne består af 27 filer. Til sammen varer de godt ti minutter. De er tydeligvis lavet forud for massakren mandag, og det viser at Cho med overlæg forberedte sig på sit blodige amokløb.

I materialet nævner han blandt andet "martyrer som Eric og Dylan", og det opfattes som en henvisning til de to teenagere, der i 1999 skød 12 elever og en lærer på Columbine High School i Colorado. I morgen, fredag, er det otte år siden at Columbine kom på verdenskortet.

Send eller anbefal link

 

Hackere bryder NemID-sikkerhed

(12:32)

Hackere har i otte tilfælde fået adgang til netbankkonti i Danske Bank og brudt NemID-sikkerheden undervejs.

 

Klare regler for hjemløse udlændinge

(12:32)

Det skal være lettere at finde ud af, om hjemløse udlændinge kan få lov til at blive, eller om de skal hjem.

 

Såret demonstrant er årets bedste billede

(12:14)

Et foto fra det arabiske forår vinder prisen for årets pressebillede i konkurrencen World Press Photo.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.