preload loader
Fem briter idømt fængsel på livstid for terrorplaner

Fem briter idømt fængsel på livstid for terrorplaner

© AP Graphics

 

Briter idømt livstidsfængsel for terrorplaner

30. apr. 2007 14.08 Udland Opdat.: 30. apr. 2007 16.36

Fem britiske statsborgere blev i dag kendt skyldig i at planlægge en landsdækkende bombekampagne.

Bombeangrebene efter opskrift fra al-Qaeda skulle have været rettet mod alt fra natklubber og tog til butikscentre. De havde potentiale til at dræbe hundredvis af mennesker.

Bomber af kunstgødning
Banden planlagde at anvende 600-kilo-bomber fremstillet af kunstgødning, og formålet var at hævne Storbritanniens støtte til USA efter terrorangrebene på New York og Washington 11. september 2001.

De fem dømte har alle nægtet sig skyldig i anklagerne. De blev anholdt i 2004, 16 måneder før en anden gruppe gennemførte en serie terrorangreb i London, der kostede 52 mennesker livet.

Men sagen har afsløret, at der er en forbindelse mellem gruppen, der er dømt i dag, og så de fem mænd, der gennemførte selvmordsangrebene mod Londons undergrundsbane. Forbindelsen har tidligere været holdt hemmelig for at sikre en retfærdig rettergang i sagen.

Mange forskellige mål på tale
Anklagerne i sagen, der har varet et år og er Storbritanniens hidtil længste terror-relaterede retssag, fastholdt, at de fem mænd kun manglede at beslutte sig for et mål, da de blev anholdt i 2004. Så tæt var Storbritannien altså på det tidspunkt på at blive udsat for det første terrorangreb fra hjemmefødte islamistiske militante.

Gruppen overvejede flere forskellige mål, heriblandt Londons største natklub The Ministry of Sound, men også gas, vand og elektricitetsværker, synagoger, tog, fly og det store indkøbscenter Bluewater.

Det hævdedes, at de også havde talt om at forgifte fastfood-restauranter og øl ved fodboldkampe.

Veltrænede terrorister
Lederen af antiterror-styrken i britisk politi siger om sagen, at den markerer en milepæl i styrkens opfattelse af den trussel, som al-Qaeda udgør mod landet.

- Efterforskningen viste den forbindelse, som disse mænd havde til al-Qaeda i Pakistan. De fleste af dem, havde været i terrorist-træningslejr i Pakistan i 2003, hvor de blandt andet havde lært at lave sprængstoffer. Nogle har været involveret i ekstremisme så langt tilbage som 2001, siger Peter Clarke til den amerikanske tv-station CNN.

- Dette var ikke en gruppe af ungdommelige idealister. De var veltrænede, dedikerede skånselsløse terrorister, som planlagde at udføre terrorangreb mod det britiske folk.

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.