preload loader
Adoptioner fra Indien skal nu kulegraves

Havde faderen underskrevet et adoptionsdokument på sit eget sprog? Det er stridens kerne nu.

© DR

 

Indiske myndigheder: Faderen tillod adoption

15. jun. 2007 12.46 Udland

Faderen til de indiske søskende, der er blevet bortadopteret til Danmark, gav selv tilladelsen.

Det hævder de indiske myndigheder efter at have undersøgt sagen. Han underskrev og forstod en adoptionsaftale, der var skrevet på hans eget sprog, oplyser myndighederne.
 
Et sprog han forstod
Faderen har hidtil fortalt, at han sendte sine børn på børnehjemmet Preet Mandir, da hans kone døde. Da han ville hente børnene hjem igen, var de bortadopteret til Danmark.
 
Han har også fortalt, at han underskrev papirer på engelsk, som han ikke forstod.
 
Men ifølge myndighederne i Indien var aftalen om bortadoption på marathi, som er mandens modersmål.

Advokaten afviser pure
Faderens advokat afviser pure over for DR, at Ramesh Kulkarni skulle have skrevet under på et dokument på marathi, der tillader bortadoption af børnene. Advokaten siger, at han er parat til at gå hele vejen gennem retssystemet for at bevise det.

DR har gentagne gange bedt de indiske myndigheder om kopier af eventuelle samtykkeerklæringer, men det er blevet afvist. Heller ikke i dag ønsker de indiske adoptionsmyndigheder CARA at udlevere en kopi af det omtalte dokument.

Direkte adspurgt vil CARA dog heller ikke afvise, at dokumentet kan være et falsum.

Ofre for menneskehandel
DRs magasin 21Søndag afslørede sidste søndag, hvordan indiske adoptivbørn kan være ofre for menneskehandel. I programmet beskyldes den danske adoptionsformidler AC Børnehjælp, der formidler adoption af udenlandske børn til danske forældre, for at have handlet de indiske søskende til en dansk familie.

I Indien er flere børnehjem blevet lukket, fordi myndighederne har afsløret, at børnehjemmene købte eller kidnappede børnene i små landsbyer for derefter at sælge dem videre til adoptionsformidlere i vesten.

Afsløringerne fik familieminister Carina Christensen til midlertidigt at indstille adoptioner fra Indien.

Send eller anbefal link

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Tilstår grønlandsk massakre

(21:20)

En ung mand erkender, at det er ham, som står bag et tredobbelt drab og et firedobbelt drabsforsøg i Grønland.

 

Syriens oprørere kræver våben fra Vesten

(21:06)

Den syriske oprørshær sender appel til Vesten om våben. Imens mister civile livet i det uroplagede land

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.