preload loader
brødre

Foto: Lonnie Bradley © stock.xchng

 

Ældre søskende er de klogeste

22. jun. 2007 07.26 Udland Opdat.: 22. jun. 2007 07.44

Så er der godt nyt til storebrødre og storesøstre med lyst til at drille de små.

En ny stor norsk undersøgelse dokumenterer, at den ældste oftest er den mest intelligente i en søskendeflok.

Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science, scorer den ældste af to brødre højest på en intelligenstest i 57 procent af tilfældene.

64.000 brødrepar
Grundlaget for undersøgelse er en kvart million norske mænds sessionsprøver 1985 til 2004. Ved disse blev 64.000 brødrepar testet.

Undersøgelsen viser, at forskellen oftest er størst mellem den første og den anden bror i en søskendeflok, og at forskellene er mindre i store søskendeflokke.

Stærke resultater
Professor Peter Kristensen fra Statens Arbejdsmiljøinstitut i Norge er en af forskerne bag undersøgelsen. Han understreger, at den er god nok:

- Det er stærke resultater, og selv om forskellene ikke er så store, så er effekten stor nok til, at det kan få konsekvenser for blandt andet uddannelsesniveauet afhængigt af hvor i søskendeflokken du er, siger han til Aftenposten.

Storesøskende lærer fra sig
Forskerne har ingen sikker forklaring på intelligensforskellen mellem store og små søskende. Sådan er det bare.

Men måske kan forklaringen findes i den sociale dynamik, som findes i en søskendeflok, gætter Kristensen:

- De ældste vokser intellektuelt ved at være lærere for deres yngre søskende, vurderer han i Aftenposten.

Gælder også kvinder
Undersøgelsen viser da også, at enebørn ikke topper i intelligensprøverne.

Selvom undersøgelsen kun baserer sig på unge mænds intelligenstest, gælder resultaterne formentlig også for kvinder.

Tidligere undersøgelser fra blandt andet England har ikke kunnet påvise at forskellene skulle være forskellige på tværs af kønnene.

Forskerne er selv småbrødre
De to forskere bag undersøgelsen har næppe lavet den for at kunne mobbe deres egne søskende.

De er selv henholdsvis nummer to og tre i deres respektive søskendeflokke.

Send eller anbefal link

 

Forældre vil se på frit skolevalg

(10:53)

Undervisningsminister vil begræse det frie skolevalg for at mindske skævheden. Det er forældrenes organisation villige til at se på.

 

Drabssigtet fængslet i fire uger

(09:59)

Ved et lukket grundlovsforhør er den 39-årige mand, der er sigtet for drabet på en 46-årig pædagog, fængslet i fire uger.

 

Søvndal ked af Indien-situation

(08:38)

Udenrigsministeren beklager den aktuelle diplomatiske krise mellem Danmark og Indien. Men det har ikke kostet aftaler med danske virksomheder, siger han.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.