Jordskælv satte japansk a-kraftværk i brand
16. jul. 2007 06.56 Udland
Opdat.: 16. jul. 2007 14.01Dødstallet efter det kraftige jordskælv i Japan er stget i løbet af dagen i takt med, at redningsarbejdet skred frem, og redningsfolk nåede ud til nødstedte.
Mindst otte mennesker har foreløbigt mistet livet, og op mod 700 personer er såret.
Mindst seks dræbt, da et jordskælv jævnede flere bygninger med jorden i det nordvestlige Japan. Mindst 700 er såret.
Jordskælvet blev målt til 6,8 Richter og havde sit center i havet uden for kystbyen Kashiwazaki, hvor et af Japans største akraftværker ligger.
Reaktorerne på tre atomkraftværker langs kysten stoppede automatisk på grund af rystelserne, men alligevel udbrød der brand på værket i Kashiwazaki.
Ilden brød ud i en transformerstation på akraftværket, og der kunne ikke spores radioaktivitet i luften. Branden blev slukket efter få timer, men det er uklart, hvornår anlægget kan sættes i gang igen.
Begravet i ruinerne
To ældre kvinder blev dræbt i Kashiwazaki, da de blev begravet i ruinerne af deres huse, oplyser anonyme hospitalskilder til japanske medier.
350 bygninger i Kashiwazaki er ødelagt, og 1700 mennesker iblev evakueret til 100 evakueringscentre på byens skoler.
150 af de sårede blev bragt til sygehuse i selve storbyen Niigata, rapporterer det japanske nyhedsbureau Kyodo.
Efter jordskælvet blev der udsendt et tsunami-varsel, og rystelserne medførte da også mindre tsunami-bølger på knap en halv meters højde.
Flere tog fra Tokyo til det nordvestlige Japan blev aflyst på grund af jordskælvet.
Store jordskælv i Japan
-
Japan ligger meget udsat og rammes flere gange årligt af store og små skælv.
-
17.januar 1995: Over 6000 omkommer i et jordskælv, der måler 7,3 på den åbne Richterskala. 100.000 bygninger bliver ødelægges og 300.000 mennesker blev gjort hjemløse
-
23. oktober 2004: 37 omkommer efter en lang række skælv rammer det centrale Japan 200 km fra Tokyo. Det kraftigste blev målt til 5,6 Richter. Mere end 1000 kvæstes og op mod 100.000 mennesker evakueres.