Flystyrt i Brasilien, Tam Expess

Myndighederne har været advaret om at ulykken kunne ske.

Foto: Vivi Zanatta © Scanpix

 

200 omkommet ved flyulykke ved Sao Paulo

18. jul. 2007 01.52 Udland Opdat.: 18. jul. 2007 09.16

Et indenrigsfly med 170 passagerer er forulykket efter landing i Congonhas-lufthavnen ved Sao Paulo i Brasilien.

Flyet skred af den våde landingsbane, hvorefter det  kørte over en trafikeret vej og stødte ind i en tankstation uden for lufthavnen, og brød i brand. Flyet stødte også ind i en lufthavnsbygning.

Værste flyulykke

Ulykken
  • Flyulykken ved Sao Paulo er den værste i Brasilien nogensinde.
  • 29. september 2006: 154 om bord omkommer, da en Boeing 727 kolliderer i luften med et mindre fly. Ulykken ligger på en delt plads nr. 61 over verdens 100 største.
  • 8. juni 1982: 137 personer mister livet, da en Boeing 727 styrter ind i et bjerg under indflyvning i kraftig tåge og regn.
 

Flyet er af typen Airbus 320 fra det brasilianske flyveselskab TAM.

Det kom fra byen Porto Alegre i det sydlige Brasilien.

Ingen overlevne
Redningsmandskab siger, at ingen fra flyet har overlevet, og at der formentlig er omkring 200 omkomne i alt.

Der har de seneste år været advarsler om, at en ulykke af den her type kunne forekomme i Congonhas-Lufthavnen.

Blandt andet har eksperter peget på, at det er meget risikabelt at have en lufthavn liggende lige midt i meget tæt befolkede områder, og nogle piloter mener også, at landingsbanen er for kort til større fly.

I 1996 styrtede et fly ned kort efter det lettede fra Sao Paolo og ramte en bygning i et boligområde. Alle 95 ombord og tre mennesker på jorden omkom. 

Send link til:

 

200 omkommet i flammeinferno

Op mod 200 mennesker dræbt, da passagerfly stødte ind i hangar i Sao Paulo i Brasilien.

 

 

TV- og radio

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2009. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.