preload loader
aboriginal

Bruce Trevorrow, der tilhører den australske urbefolkning, aboriginerne, har fået 2,5 millioner kroner i erstatning for uretmæssigt at være blevet tvangsbortadopteret.

© AuBC

 

Aboriginer får erstatning for tvangsbortadoption

02. aug. 2007 10.08 Udland Opdat.: 02. aug. 2007 11.32

En australsk domstol har afgjort, at en aborigin mand blev ulovligt behandlet, da han blev taget fra sin familie i 1958 - kun 13 måneder gammel - og givet til en hvid familie. Det skriver BBC.

Hårdhændet integration
Bruce Trevorrow er dermed den første af en hel generation af stjålne børn fra den australske urbefolkning, aboriginerne, der får erstatning.

Flere tusinde aborigine børn blev taget fra deres familier og givet til hvide familier, da skiftende australske regeringer fra 1915 til 1969 førte en hårdhændet politik om tvangsintegration af den australske urbefolkning.

 

Fjernet som barn - vinder sag som voksen

Det første aboriginal, som blev tvangsfjernet som barn, har fået kompensation. Bruce Trervorrow er en af Australiens stjålne generation

 

Uberettiget indespærring
I den 300 sider lange dom, der tog 18 måneder at få skrevet, tildeler Sydaustraliens højesteret Trevorrow 525.000 australske dollars i erstatning, hvilket svarer til knap 2,5 millioner kroner.

Dommeren sidestiller også for første gang det at tvangsfjerne et barn fra sin familie på den måde med uberettiget indespærring og kalder det brud på myndighedernes omsorgspligt.

Mor efterlyste sin søn
I december 1957 kom Bruce Trevorrow på hospitalet for ondt i maven. Da han blev rask blev han anbragt hos en hvid familie uden hans egen families tilladelse.

Han så ikke sin familie i ti år på trods af, at hans mor skrev til myndighederne og spurgte efter sin søn.

Penge hjælper ikke
Bruce Trevorrow, der i dag er 50 år, har i retten forklaret, at fjernelsen fra familien har gjort, at han har lidt af identitetstab, depression, alkoholisme og at han har haft svært ved at holde fast på et arbejde.

Til australske medier har han sagt, at penge ikke kan kompensere for, hvad han har været ude for, men at han nu har fået fred til at begynde forfra med tilværelsen.

Den sydaustralske regering har meddelt, at den ikke anker dommen.

Send eller anbefal link

 

Flere børnefamilier bliver smidt på gaden

(06:44)

Flere familier med børn er blandt de lejere, der bliver sat ud med fogedens hjælp, viser nye tal

 

Se dokumentationen: Kronprinsen er på job 140 dage om året

(06:00)

Kronprins Frederik er blevet beskyldt for kun at arbejde 40 dage om året, men nu kan Detektor på DR2 afsløre, at kronprinsen arbejder en del mere end det.

 

Computere bombarderes af svindlere

(23:09)

Antallet af angreb på danske it-systemer steg med en fjerdedel i 2011. Vagthund efterlyser national strategi.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.