Ekspert: Det er miljøskadeligt at gå

Det er mere skadeligt for miljøet at gå til hen til kiosken end at køre. Det hævder den britiske miljøaktivist Chris Goodall. Ifølge hans beregninger slipper vi mere CO2 ud i atmosfæren, når vi træner og spiser, end når vi kører i bil.

Det er mere skadeligt for miljøet at gå til hen til kiosken end at køre.

Det hævder den britiske miljøaktivist Chris Goodall, der har skrevet bogen "How to Live a Low-Carbon Life", der handler om, hvordan vi kan leve et liv med lavere kulstofindhold.

Spis mindre, kør mere

Ifølge britens beregninger er der typisk et udslip på 0,9 kilo CO2-gasser, når du kører knap fem kilometer i bilen.

Hvis du går de fem kilometer, forbrænder du 180 kalorier og har derefter brug for 100 gram kød til at erstatte de tabte kalorier.

Eftersom fødevareproduktion er meget energikrævende, ender du med at være skyld i et C02-udslip på 3,6 kilo ud, hvilket er fire gange mere, end når du kører.

- Det er derfor skadeligt for miljøet at træne. Spis mindre og kør mere for at spare energi, siger Chris Goodall til The Times.

1 kg kød skyld i 36 kg CO2

I sidste måned viste forskning publiceret i New Scientist, at et kilo kød er skyld i et udslip på 36 kilo CO2.

Til trods for at forskningen var baseret på japanske metoder for industriel kødproduktion, mener Chris Goodall godt at de samme metoder kan bruges i vesten.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: