Helmand er soldaternes mareridt
27. sep. 2007 06.28 UdlandSig navnet Helmand-provinsen, og selv garvede soldater får den bekymrede mine på.
Sidste efterår kom de danske soldater på stedet gennem flere uger under så kraftig be-skydning, at de trak sig tilbage fra byen Musa Qala. Forsvarsminister Søren Gade kaldte kampene, som danskerne var involveret i som de hårdeste siden 1864.
Situationen er ikke blevet meget bedre i år. I juni vurderede britiske militærkilder, at situationen i Helmand er noget af det værste, som britiske styrker har været konfronteret med siden Anden Verdenskrig.
Taliban kom stærkt igen
Det fundamentalistiske Taliban-styre blev som bekendt væltet af en USA-ledet koalition, der invaderede Afghanistan en måned efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. De følgende fire år var der ret stille omkring talibanerne.
Men de sidste to år er de blevet stadig stærkere, især i syd og sydøst, og de har ændret taktik, væk fra massive angreb, hvor de led svære tab, og over til mere asymetrisk krigsførelse.
Ny offensiv
Siden februar er der igen sket en optrapning. Talebanerne meddelte, at de havde 10.000 mand klar til en ny offensiv. NATO-styrkerne har svaret igen med flere offensiver uden de helt store resultater.
Så sent som i forgårs kom det til kraftige kampe i Helmand-provinsen og over 100 talibanere blev dræbt. Men der er tilsyneladende nye oprørere, hver gang nogen er faldet.
Helmand-provinsen ligger i det sydlige Afghanistan