Tasmanske djævle måske væk om 20 år

En meget farlig og smitsom ansigtskræft er ved at gøre det af med den vilde bestand af tasmanske pungdjævle. Sygdommen spreder sig med lynets hast og har i løbet af de seneste fem år dræbt 60 procent af bestanden.

Men nu har australske forskere fået et gennembrud i efterforskningen af sygdommen. Det er en mangel på genetisk forskellighed i det glubske rævelignende kræ, der betyder, at dyrenes immunforsvar ikke forsøger at bekæmpe sygdommen, der tilsyneladende spreder sig gennem bid. Det skriver CNN.

Fordi de tasmanske djævle er genetisk ens, genkender deres kroppe ikke kræftsvulsterne som fremmede celler, og derfor producerer de ikke et immunforsvar mod dem.

- Vi mener, at denne kræftsvulst opstod i et enkelt dyr og siden har den spredt sig gennem bid i forbindelse med kampe om mad eller mager, siger chefforsker Katherine Belov til CNN.

Det skal gå stærkt
Kræften i djævlene blev opdaget første gang for ti år siden i Tasmanien, en stor ø syd for Australien, hvor Danmarks kronprinsesse Mary i øvrigt kommer fra.

Lidelsen spreder sig både mod syd og vest, og forskere vurderer, at inden for fem år, vil der ikke længere være nogen sygdomsfri population tilbage i Tasmanien, som er det eneste sted i verden, hvor det kødædende pungdyr lever frit.

- Grundlæggende er der ingen naturlige barrierer for spredningen af sygdommen, og ramte dyr må flyttes ud af populationen for at standse smitten, siger Katherine Belov.

Forskere vurderer, at bestanden af vilde tasmanske djævle er faldet fra omkring 140.000 i 1990'erne til 80.000 sidste år.

Eksperter frygter, at de tilbageværende raske dyr kan blive udryddet inden for de næste tyve år, hvis de ikke isoleres fra sygdommen.

Zoo i København kan hjælpe
Zoo i København er det eneste sted uden for Australien, hvor der bor tasmanske pungdjævle.

De kom til Zoo i april 2006 og er en barselsgave fra den tasmanske regering til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary i anledning af prins Christians fødsel den 15. oktober 2005.

Zoo skal indgå i det australske avlssamarbejde, og i den nærmeste fremtid inviteres flere europæiske zoologiske haver med i samarbejdet.

På grund af den eskalerende kræftsygdom kan det vise sig at være nødvendigt at have en bæredygtig bestand i Europa – helt isoleret fra den australske vilde bestand.