Otte dræbt i skuddrama på finsk skole
07. nov. 2007 12.32 Udland
Opdat.: 07. nov. 2007 16.49Otte mennesker er døde, efter at en 18-årig elev i formiddag gik amok og skød omkring sig på en skole i Finland.
Skuddramaet foregik på Jokelaskolen i byen Tusby i det sydlige Finland. Blandt de dræbte er skolens kvindelige rektor. De syv andre skulle være elever. Drabsmanden forsøgte at skyde sig selv, men overlevede. Han er nu indlagt på hospitalet.
Gerningsmanden, der var elev på skolen, gik meget systematisk til værks. En lærer fortalte, at han gik fra klasseværelse til klasseværelse. Bankede på døren og åbnede ild, mens han skreg.
Det var angiveligt en 18-årig elev, der dræbte syv personer på et finsk gymnasium onsdag middag. Inden havde han lagt en video på Youtube.
Video på You Tube
Tusby ligger omkring 50 kilometer nord for Finlands hovedstad, Helsingfors.
Lokalmyndighederne har etableret et krisecenter i byens kirke, og her opholder blandt andet forældrene sig.
Der var ingen oplysninger om identiteten på gerningsmanden, men ifølge det finske nyhedsbureau FNB lagde en person i går et videoklip på internetsiden You Tube og henviste til skyderiet i Tusby.
Videoen blev lagt på under synonymet Sturmgeist89 og hedder Jokela High School Massacre. Videoen er nu blevet fjernet fra YouTube.