preload loader
Endnu en vejsidebombe er eksploderet i Samarra nord for Bagdad.

Den irakiske regering oplyser, at omkring 50.000 flygtninge er vendt tilbage især til Bagdad-området de sidste 2-3 måneder, både fordi volden er faldet markant, men også fordi især livet i Syrien bliver stadig mere vanskeligt.

Foto: Wael Al-Samarraie © Scanpix/EPA

 

Skrevet af:

 

Irak: Flygtninge skal blive i EU og USA

05. dec. 2007 08.16 Udland Opdat.: 05. dec. 2007 08.23

Irakere, der er flygtet til USA og Europa skal blive, hvor de er. Sådan lyder opfordringen fra den irakiske migrations-minister.

Derimod mener han, at irakere, der er rejst til Syrien og Jordan, bør vende hjem nu.

For mange vender hjem
Opfordringen lyder på baggrund af, at omkring 50.000 er vendt tilbage især til Bagdad-området de sidste 2-3 måneder, både fordi volden er faldet markant, men også fordi især livet i Syrien bliver stadig mere vanskeligt.

FN's flygtningeorganisation UNHCR er i hast begyndt at samle forsyninger til de hjemvendte familier, der ved hjemkomsten modtager godt 4.000 kroner af Iraks regering.  

God sikkerhed
På den ene side ønsker Iraks regering, at mange af de næsten to millioner irakere, der har forladt landet siden 2003 nu nogenlunde trygt kan vende tilbage.

- Jeg prøver ikke at fuppe nogen til at vende tilbage, sagde den ansvarlige minister, Abdul-Samad Rahman i går, og fortsatte: - men sikkerhedssituationen er halvfems procent stabil.

Men på samme pressemøde sagde Rahman, ifølge Associated Press og Washington Post, at Iraks regering lige nu ikke kan håndtere eller absorbere en massiv tilbagevenden. Derfor  opfordrer Iraks regering flygtninge i Europa og USA til at blive, hvor de er.

Nye spændninger
USA har advaret om, at netop de mange tilbagevendte irakere kan skabe nye spændringer.

For da blodhævnen mellem shia'er og sunnier og den religiøse udrensning i nabolagene var værst, flygtede mange, og deres huse blev indtaget af andre fordrevne. Det kan give nye problemer, når ejerne nu står i døren.

Og i en by, hvor maskinpistoler er lige så talrige som brødristere, er dét en blandt mange gløder, der kan genantænde krudttønden. 

Irakiske flygtninge

  • Mellem 2,2 - 2,4 millioner er flygtet fra Irak siden 2003.
  • Ca. 1,4 millioner irakere har bosat sig i Syrien.
  • Ca. 700.000 irakere har bosat sig i Jordan.
  • Ca. 200.000 irakere er flygtet til Egypten, Libanon eller Iran.
  • Ca. 22.200 irakere er flygtet til industrialiserede lande, bl.a. Danmark.
  • Siden 2003 er 1.3 millioner irakere blevet fordrevet fra deres hjem inden for landets grænser.
  • I 2006 blev det estimeret at ca. 40% af irakere med en længere- eller videregående uddannelse er flygtet ud af Irak siden 2003.
  • Iraks befolkningstal er i dag på ca. 27,5 millioner

Kilde: The Brookings Institution, Iraq index, CIA World Factbook

 

Send eller anbefal link

 

Mindst 110 meldes dræbt i Homs

(18:49)

Mindst 110 civile er torsdag dræbt i den belejrede by Homs, oplyser syriske aktivister til Reuters.

 

Retssikkerheden truet af dårlige tolke

(18:00)

De tolke, der bliver brugt i danske retssale, er ikke dygtige nok, og det er et problem for retssikkerheden.

 

Mor: Ville have ønsket delt forældremyndighed tidligere

(18:08)

Opgør med fælles forældremyndighed burde være kommet tidligere, mener mor, som selv har oplevet problemer ved skilsmisse

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.