Resterne af mega-frø fundet på Madagascar
20. feb. 2008 09.25 UdlandEn frø fra helvede. Sådan beskriver forskerne en kæmpefrø, der levede for 70 millioner år siden, som de har fundet rester af på øen Madagascar.
Frøen har vejet omkring 4 kg og har været på størrelse med en fladklemt badebold, med korte ben og en bred mund, siger Susan Evans fra University College i London til BBC.
- Hvis den havde samme aggressive temperament og bagholdstaktik, som dens nutidige slægtninge blandt tudserne, så har den været en formidabel jæger over for smådyr, siger hun.
Blandt andet kan nyudklækkede dinosaurer have været en del af dens bytte.