Obama: Føringen er ikke blevet mindre
05. mar. 2008 07.37 UdlandSelv om det blev et nederlag til Barack Obama ved tirsdagens primærvalg, hævder han stadig at føre stort.
- Så meget ved vi: Ligegyldigt hvad der sker i aften, vil vi næsten have den samme føring, som vi havde i morges, og vi er på vej til at vinde denne nominering, sagde Obama til sine tilhængere.
Og selv om Clinton vandt primærvalgene i Rhode Island, Ohio og Texas, har Obama stadig flest delegerede samlet set. Inden tirsdag havde han vundet 11 sejre i træk.
I de næste dage vil Obama rejse rundt i staterne Wyoming og Mississippi, som sammen med Pennsylvania kan afgøre, hvem der skal være Demokraternes præsidentkandidat.
- I de næste uger vil vi starte en vigtig debat om dette lands fremtid, lovede Obama.