preload loader
Hillary Clinton og Barack Obama ved den sidste tv-debat.

Hillary Clinton og Barack Obama er begyndt at kæmpe om de såkaldte superdelegerede, som meget vel kan afgøre valget.

Foto: AaronJosefczyk © Scanpix

 

Skrevet af:

 

Nu kan Clinton tale om politik

05. mar. 2008 09.23 USA valg Opdat.: 05. mar. 2008 11.03

Efter sine sejre ved primærvalgene i Ohio og Texas er Hillary Clinton tilbage i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved valget i november.

 

Hillary Clinton er tilbage i kampen

Hun har vundet over Barack Obama i både Ohio og Texas.

 

Sejrene til Clinton gør en ende på en stime af sejre til konkurrenten Barack Obama, og det er bydende nødvendigt for Clinton, mener Niels Bjerre-Poulsen, der er leder af Center for Amerikanske Studier ved Copenhagen Business School.

- Nu har hun dæmmet op for det pres, der har været fra Obama, og for den dårlige historie, hun hele tiden har skullet forsvare sig mod: at hun tabte stat efter stat.  Hun kan nu komme til at tale om andet end dårlige valgresultater, siger han til DR Nyheder.

Valgkalenderen var dårlig for Clinton
Niels Bjerre-Poulsen forklarer, at Hillary Clinton især har kunnet holde skansen i Texas på grund af den meget store gruppe latinamerikanske vælgere, der har været en af hendes faste støttegrupper.

- Hun har hele tiden vidst, at valgkalenderen var dårlig for hende i februar. Det var stater, der stod dårligt til hende, hvorimod Ohio og Texas er stater, hvor hun hele tiden har ført stort - hun har endda sat lidt til i slutspurten, siger han.

Bejler til de superdelegerede
Jo tættere, de to kandidater når på hinanden i slutspurten, jo større betydning får de såkaldte superdelegerede. Det er en stor gruppe af nøglepersoner i det demokratiske parti, der har frihed til at stemme som de vil på partikonventet til sommer.

Derfor er Clinton og Obama allerede i fuld gang med at bejle til de superdelegerede, og det foregår med to forskellige argumenter:

Clinton bruger storstatsargumentet: At hun har vundet i de folkerige stater som New York, New Jersey, Californien og nu altså også Texas. Og at det er stater, som Demokraterne skal vinde for at kunne erobre præsidentembedet.

- Omvendt bruger Obama det argument, at at det er stater, som Demokraterne vil vinde under alle omstændigheder, og at det vil være vigtigere at kunne vinde i de stater, der ligger på vippen, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Republikanerne jubler
Mens republikanerne fejrer deres præsidentkandidat John McCain, er de også jublende lykkelige for, at Hillary Clinton er tilbage i kampen om at blive demokraternes kandidat.

Det er nemlig en drømmesituation for republikanerne, at demokraterne skal slås videre internt i noget tid endnu, fortæller DR’s USA-korrespondent, Thomas Falbe.

- Mens demokraterne nu kan bruge uger - måske måneder - på at rive hinanden i stykker, kan John McCain få fred til at samle en organisation, der er kampdygtig over hele USA, samle et temmelig splittet parti og indsamle penge til efterårets valgkamp. Hver gang Obama og Clinton lancerer et angreb på hinanden, så skriver de et nyt afsnit i den bo republikanerne vil kaste efter dem frem mod november, så McCain kunne ikke have ønsket sig det bedre, siger Thomas Falbe.

Superdelegerede

  • En superdelegeret er et kongresmedlem, en guvernør, en borgmester eller en anden nøgleperson i partiet, som har stemmeret på partikonventet, hvor det afgøres endeligt, hvem der skal være partiets præsidentkandidat.
  • I modsætning til de delegeredes stemmer, som kandidaterne vinder ved primærvalgene, kan de superdelegerede stemme, som de vil.
  • Nogle superdelegerede melder åbent ud, hvem de støtter, mens andre ikke gør.
  • Hos Demokraterne er der 796 superdelegerede ud af de 4049 delegerede på partikonventet.
  • Hos Republikanerne udgør de superdelegerede 463 ud af i alt 2380 delegerede.
 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Indien-konflikt stopper ikke foreløbig

(10:52)

Den indiske forsker Ravinder Kaur, der er centerleder på Københavns Universitet, tror ikke, at en løsning på konflikten er nært forestående, selv om både DI og politikere håber det.

 

Forældre vil se på frit skolevalg

(10:53)

Undervisningsminister vil begræse det frie skolevalg for at mindske skævheden. Det er forældrenes organisation villige til at se på.

 

Fem svar om Grækenland: Håbløsheden hersker

(11:05)

Mens presset stiger på de græske politikere, bliver de almindelige grækere stadig mere opgivende og fyldt med vrede mod det politiske system, fortæller DR's Thomas Ubbesen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.